Holland er kendt for at være et ganske liberalt land, hvor der er plads til alle, både rygere og letlevende damer. En ting, de dog ikke er særligt glade for, er bilister med hang til fart. Alligevel er der i løbet af de sidste ti år kommet flere spændende, og seriøst hurtige sportsvogne ud af landet med de mange kanaler.

Se også: 300 km/t – i blinde
 

Nyeste mærke er Vencer, som er klar til at starte produktione af modellen Sarthe. Den er inspireret af Le Mans-racere fra 80’erne og har centermotor og baghjulstræk. Samtidig skulle den være fri for elektroniske barnepiger. Motoren er en 6,3-liters V8’er lånt udefra, men det hollandske firma har selv bygget en kompressor på, så ydelsen lander på 630 hk ved 6.500 o/min. Det maksimale drejningsmoment er på 803 Nm ved 4.000 o/min.


Motoren er på 6,3 liter og pumper 803 Nm ud gennem bagdækkene – nok til at give de fleste bremsespor i underdrengene. (Foto: PR)

Kræver en sikker hånd
Motoren trækker igennem en 6-trins manuel gearkasse, og et differentialespær sørger for, at kræfterne bliver overført effektivt til asfalten. 0 til 100 km/t klares på bare 3,6 sekunder, og topfarten er opgivet til 336 km/t.
 

Manuelt gear er sjældent set på moderne superbiler. (Foto: PR)

Ligesom vores egen danske superbil, Zenvo ST1, er Sarthe bygget op omkring en rørgitter-ramme i stål, som er beklædt med kulfiber-karrosseridele. Det giver en meget let bil på kun 1.390 kg, mens vægtfordelingen skulle være 45:55 mod bagenden. Affjedringen består af dobbelte triangler i alle fire hjørner.


Vencer forventer kun at bygge ca. 12 biler om året. (Foto: PR)

Opbygningen skulle gerne give en velstyrende bil, men med meget af vægten over bagakslen og 803 Nm på baghjulene, kommer Sarthe til at kræve en sikker hånd, og en højrefod, der ved, hvad den gør.

Se også: Klassisk Jaguar gejlet af designer
 

Vencer forventer selv at bygge en bil om måneden, og til en pris på lige over to milioner kr. uden afgift, er de beskedne forventninger nok meget fornuftige.

Jeg er normalt Opel-fan. De kører godt, virker bundsolide, og personligt er jeg besnæret af den no-nonsens-tankegang, som præger de fleste af modellerne fra den tyske bilfabrik. Og Opel Adam er et modigt spring ud i en ny og forfriskende stil. Men her er en Opel, som ikke holder vand.

Opel Mokka dukkede op for et par år siden som reaktion på den stigende efterspørgsel på de små cross-over-biler i b-segmentet. Mokka er bygget på en forlænget Corsa-platform – og betragtet fra siden giver ser den ud som den er blevet taget med kop … som om nogen eller noget har trukket den for hårdt i nakken, mens den stadig var blød. Synet bedrager dog en del, for Mokka er slet ikke så kort, som den ser ud. Med 428 cm i længden er Mokka en voksen bil, og kun 10 cm kortere end Nissan Qashqai. Og da den samtidig er 178 cm bred og 166 cm høj er der plads i læssevis inde i Mokka, som er mere rummelig end konkurrentnerne Peugeot 2008 og Renault Captur, men også væsentligt dyrere …

Cosmo-modellen til 320.000 kr. er godt udstyret med blandt andet dobbeltzone klimaanlæg
 

OK, indrømmet. Jeg er på ingen måde vild med SUV’er – men hvis de er lavet ordentligt, mener jeg sagtens at den store højde og relativt dårlige køreegenskaber kan forsvares.

Mokka kører godt. Man mærker selvfølgelig det forhøjede tyngdepunkt, men et sæt brede dæk på testbilen og en stram affjedring gør Mokka velkørende for en SUV at være. Den er desuden enormt behagelig på langfart – dét er noget Opel kan hver gang. Prisen for de gode køreegenkaber er en hård affjedring – især de små ujævnheder er et problem.

Knappen til at slå stop-startsystemet til og fra er kæmpestor og gør det nemt for synshandikappede at ramme …
 

Der er god plads i bilen. Man sidder godt og højt både for og bag – men som barn i bagsædet er man lukket inde bag nogle ekstremt høje dørsider. Mokkas rudeføringer sidder ganske enkelt for højt til at det er sjovt at være barn deromme. Indretningen er derudover meget Opel-typisk, og man genkender knapper, rat, instrumenter og sæder fra særligt Opel Meriva og Astra Bagagerummet er godkendt med sine 356 liter.

Mokka er bygget på en platform, som tvinger Opel til at benytte en udtrådt dieselmotor – en støjende 1,7’er fra ruder konges tid – i stedet for den ganske fremragende og helt nye 1,6’er som har fundet vej til blandt andre Opel Astra.

Testbilen var heldigvis udstyret med den klassiske 1,4 turbo med 140 hk – som ikke just føles ny og toptunet, men er en anstændig motor, som trækker rent, men ikke hårdt. Det er bedste motor i programmet. Den lille turboløse 1,6’er skal du holde nallerne fra. Den gør Mokka til et sløjt bekendtskab.

En høj rudeføring ved bagsædet gør det mindre sjovt at være bagsædepassager. Pladsen er til gengæld rigelig
 

Mokka med 1,4-motor og Cosmo-udstyr – som er den bedst udstyrede model – står i 320.000 kr. Det er egentlig ret fair, når man tager udstyret i betragtning. Cosmo har blandt andet opvarmet rat, tozone klimaanlæg, p-følere, elektrisk foldbare sidespejle og 18 tommer alu. Men det ændrer ikke ved, at Mokka virker som en bil, som er sat i verden for at fylde et hul ud i modelrækken.