Politiets mange nye fotovogne flytter rundt og dukker op overraskende steder og fortæller med en blitz fartsyndere, at nu er der en bøde på vej.

De nye fartmålere behøver ikke behøver at stå inde i den synlige VW-bus, men kan tages ud af vognen og gøres fjernstyret fra et skjulested via et 30-60 meter langt kabel. De nye fartmålere behøver ikke behøver at stå inde i den synlige VW-bus, men kan tages ud af vognen og gøres fjernstyret fra et skjulested via et 30-60 meter langt kabel.  

– Derfor får fotovognene en langtidsholdbar effekt, mener Rådet for Sikker Trafik.

Hastigheden falder en anelse på landeveje og 50 km/t-zoner, og det får politiet 100 fotovogne heraf 75 nye en del af æren for.

– Der kan også være andre ting, der spiller ind, men fotobilerne har en indflydelse, det er der ingen tvivl om, siger Mogens Kjærgaard Møller, der er direktør for Rådet for Sikker Trafik.

Fotovogn Bil nyheder 28. apr. 2015 Se også: Fotovogne skulle være en pengemaskine

Vi har det med at glemme
Adfærdsforskere peger ellers ofte på, at danskerne er ret gode til at glemme.  For eksempel hænger de voldsomt opskruede bødetakster for at køre for stærkt ikke særlig godt fast i danskernes hukommelse.

– Det er rigtigt, at folk har en tendens til at glemme, men det, der adskiller fotobilerne fra for eksempel højere bøder, er, at bilerne bliver man ret tit mindet om, for der er mange, og de flytter rundt i gadebilledet. Jeg tror, at den øgede fartkontrol på de danske veje helt afgjort ændrer folks adfærd – også på den lange bane, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Se også: 15 midlertidige fartkameraer tjente 48 millioner kroner

Sparer 50 sekunder
Sidste år mistede 183 personer livet i trafikken. Det svarer til en dødsulykke hver anden dag. Desuden kom 3.100 mennesker til skade i trafikken. Selv om trafikken generelt er blevet mere sikker over årene, så er der stadig for høj fart involveret i omkring halvdelen af dødsulykkerne på vejene, menes man hos Rådet for Sikker Trafik, hvor man i bund og grund er bedøvende ligeglad med hvordan politiet løser opgave, sålænge farten kommer ned:

– Jeg er græsk katolsk, om fartkontrollen består af fotobiler, lasermålinger eller et utal af ‘stærekasser’ som man bruger i Norge. Der er mange muligheder, så det er kun et spørgsmål om, hvad man ønsker politisk, siger direktøren og tilføjer:

– Men ingen ønsker vel, at Danmark bliver overplastret med stærekasser og fotobiler, kontrolmulighederne skal selvfølgelig afstemmes med problemets omfang. Indtil videre har vi fået en rigtig god start, og 100 fotovogne til det ganske land er stadig ikke mange. Mange andre lande har betydelig mere fartkontrol, end vi har herhjemme.

Vi kører stærkere på motorvejene
De nyeste tal fra Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser i øvrigt, at det kun er på landeveje og i byer, at hastigheden falder. På samtlige motorveje både omkring København og i resten af landet og på både 110 km/t- og 130 km/t-strækninger er farten steget måned for måned siden årsskiftet.

Motorvejen er dog alt andet lige det sikreste sted at køre stærkt – fordi bilisterne kører i samme retning og ikke møder modgående trafik.

Opgraderingen fra 25 til 100 fotovogne er sket som led i regeringens trafiksikkerhedspakke fra 2012, og der forventes en øget bødeindtægt på op mod 600 millioner kroner årligt.

Holder politiet de rette steder – der hvor det betyder noget for trafiksikkerheden? Send os et billede , som du har taget af en fotovogn – eller læg det på Nationen eller på vores facebookside