Lad os begynde med det positive ved Honda HR-V, der netop har ramt en bilklasse, som danskerne bare elsker, og hvor Nissan Qashqai fortsat sætter standarden.

Her dumper den genfødte HR-V ned som et alternativ, der byder på en imponerende rummelighed, og det endda til trods for, at den nærmest ligner en coupe frem for en firkantet SUV.

I virkeligheden var Honda HR-V måske forud for sin tid. Da fabrikken lancerede den første generation i 1999, var bilkøberne ikke helt klar til de kompakte crossover-typer, og Hondas mellemting mellem en stationcar og en hatchback blev aldrig nogen succes. Men siden er biltypen blevet mere eftertragtet.

Se også: Her er vinderen af Årets Bil i Danmark 2016  

Testbilen er en HR-V 1,5 Elegance til 283.000 kr. ekskl. leveringsomkostninger.

Målt på størrelse er bilen mest som i klassen under Qashqai, så derfor må vi bøje os i støvet over bagsædet, der ganske enkelt er imponerende rummeligt, og som også på vanlig Honda-vis går at folde frem, så der åbner sig et dybt rum, hvor der kan stå en cykel eller et mindre køleskab.

Kæmpe plads. HR-V ligner en coupe, men er ekstremt rummelig med et bagagerum på 470 liter. Foto: Jens Høy Kæmpe plads. HR-V ligner en coupe, men er ekstremt rummelig med et bagagerum på 470 liter. Foto: Jens Høy  

Med bagsædet i brug sluger HR-V 470 liter med en åbning på over en meter, og samtidig med god højde og med sæderne lagt ned er der en plan flade på op til 185 cm. Hemmeligheden er en brændstoftank, der ligger under forsædet, hvor den frigør plads.

Med andre ord er HR-V en bil, der ligner en coupé, men er praktisk som en stor stationcar eller MPV.

Se også: Lommesportsvogn fra Honda måske på vej mod Europa  

Bøvlet instrumentering
Honda har en tradition for særpræget instrumentering med fokus på sport og flere lag af informationer, men i HR-V forsøger man sig med et mere moderne layout med skærme. I praksis er betjeningen dog ikke særlig nem. Honda har nemlig valgt at sprede betjeningen af bilen ud på tre skærme, der ikke snakker sammen, og her er vi ved systemets akilleshæl.

Betjeningen foregår via en række knapper på touch-skærmene. Desværre er systemet ikke så brugervenligt. Foto: Jens Høy Betjeningen foregår via en række knapper på touch-skærmene. Desværre er systemet ikke så brugervenligt. Foto: Jens Høy  

I midten nederst sidder en stor lækker skærm, hvor man via touch betjener klima og intet andet. Skærmen er flot, men afløser blot knapper og det virker lidt overdrevet, for lige over sidder endnu en skærm, som gør det ud for bilens centrale. Her er der et hav af indstillinger, men det kan undre, at skærmen ikke registrerer, at bilen holder helt stille. Først når håndbremsen er trukket, er der adgang til dybe menuer, og det er bøvlet i det daglige.

Se også: Næsten 24.000 biler tilbagekaldes i Danmark  

Er vinduet åbent?
Honda er svag på motorer, forstået på den måde at udvalget er begrænset, sammenlignet med konkurrenterne.

Der er tale om en ny maskine fra Honda med klassisk suge-teknik og 130 hestekræfter, og med den teknik følger et drejningsmoment, der først topper højt oppe i omdrejningsfeltet. Det er klassisk Honda, og det fordrer en sportslig kørestil med mange gearskift op og ned for at holde omdrejninger der, hvor der er kræfter nok til opgaven.

Ligesom i et cockpit er instrumenterne og skærmene i HR-V rettet mod chaufføren. Foto: Jens Høy
Ligesom i et cockpit er instrumenterne og skærmene i HR-V rettet mod chaufføren. Foto: Jens Høy  

Med til det lidt upolerede signalement hører, at motoren ganske enkelt støjer for meget allerede fra ganske få omdrejninger, og skal du bruge kræfter, er der ingen vej uden om uskøn motorlyd fra 3.000 o/m og opefter.

Præcis som alle andre bilproducenter jagter Honda overflødige kilo for at opnå den bedst mulige brændstoføkonomi. Måske er det derfor, at HR-V opleves som en bil med utilstrækkelig støjdæmpning.

Både affjedrings- og hjulstøj ender i kabinen, og man sidder ofte og fumler med knapperne til de elektriske ruder, fordi man tror, at der står en rude på klem.