Header image alt text

Danmark Søger online

Den tyske luksus-bilmager Mercedes-Benz skal have pengepungen frem.

Ved en tysk domstol er der nemlig faldet dom i en næsten ti år lang retssag mellem bilgiganten og patentejer Ludwig Schatzinger, skriver bl.a. Motoring Research.

Retssagen har drejet sig om det såkaldte Airscarf ventilationssystem. Systemet er bygget ind i nakkestøtten på en række af Mercedes’ nye og ældre cabrioleter.

Her sørger det for, at passager og fører kan holde nakke og skuldre varme, selvom man hiver kalechen tilbage, før solen for alvor er slået igennem.

Sådan ser Airscarf ventilationssystemet ud. Det kan holde dig varm, hvis du er lidt for tidligt ude med cabrioleten. (Foto: PR) Sådan ser Airscarf ventilationssystemet ud. Det kan holde dig varm, hvis du er lidt for tidligt ude med cabrioleten. (Foto: PR)

Men nu er det altså slut med at bygge og sælge nye cabrioleter med den unikke funktion på det tyske marked. De modeller, der allerede er i hænderne på kunderne, vil ikke blive påvirket af retssagens udfald.

Patent udløber
Dommen har heller ikke betydning for udenlandske og danske biler med Airscarf-ventilationssystemet, da patentet kun gælder i Tyskland.

De berørte modeller er SLK/SLC, SL, SLS Roadster, E-klasse cabriolet samt den helt nye S-klasse cabriolet og den for nyligt offentliggjorte C-klasse cabriolet. 

Men det er dog langt fra sikkert, at det er et endegyldigt farvel til den unikke funktion. 

Rettighederne til patentet er nemlig foreløbigt kun gyldigt til den 25. december 2016, hvorefter Mercedes som udgangspunkt igen kan sælge og bygge biler med funktionen.

Se også: Overvågning: Så mange biler vil politiet kontrollere dagligt  

Volvo-fans kan så småt begynde at glæde sig, for der er udsigt til selvkørende Volvo-modeller inden for den nærmeste fremtid. Selskabet regner nemlig med at lancere de ‘autonome’ biler omkring år 2021, skriver Mestmoter.se.

De første chaufførløse biler bliver dog mærkbart dyrere, end deres almindelige søstermodeller.

Volvos chef for selvkørende biler, Erik Coelingh, afslørede ved en konference i London, at de selvkørende biler i første omgang kan købes til en merpris på cirka 120.000 svenske kroner svarende til cirka 95.000 danske kroner.

Se også: Dødsfælde: Sikkerheden i flere nye biler får bundkarakter

Så heldige er vi dog ikke i Danmark, for med de ekstra danske afgifter skal Volvo-entusiasten nok snarere af med en merpris på op mod 250.000 kroner.

Håber du for eksempel på, at modellen S60 D5 i R-Design bliver tilgængelig som selvkørende model, skal du altså af med både salgsprisen på 654.000 kroner og de ekstra 250.000 kroner i merværdi.

Dyrt udstyr og ekstra dele
Selvom merværdien kan virke svimlende, minder Erik Coelingh om, at den ekstra teknik og det nødvendige udstyr i en selvkørende bil er med til at presse prisen op.

– Teknikken kræver processorer, der måles i gigabytes i stedet for kilobytes, som man gør nu. Den endelige pris afhænger naturligvis af mængden, men vi taler stadig om dyre komponenter, der giver den samlede merværdi, siger Erik Coelingh til konferencen.

En selvkørende bil har nemlig næsten lige så mange gadgets som en klassisk Bond-bil, med standardudstyr som op til ni kameraer, ni radardetektorer og et laserscanningsystem.

Se også: Pinlig fejl: Derfor kørte kvinde direkte ned i en sø

Det højteknologiske udstyr skaber en del data, der skal behandles af computere. Det hele kræver helt ny og kompleks teknologi, der presser prisen op.

Prisen skyder også i vejret, fordi Volvo har bilejernes sikkerhed in mente, når de arbejder med de selvkørende biler. Alle bilerne kommer nemlig til at indeholde ekstra back-up-dele. Blandt andet ekstra bremser og elektriske styresystemer.

Man kan dog forvente af fremtiden, at prisen langsomt falder og efterhånden kommer til at ligge på samme prisniveau, som de ‘almindelige’ biler gør i dag.

Se også: Volvo pumper 600 hk i ny eksplosiv sportsvogn

Som vi for nylig kunne fortælle, har politiet nu for alvor taget de automatiske nummerplade-læsere i brug. Nummerplade-læserne skal ifølge politiet bruges som værktøj mod organiseret kriminalitet og til gavn for færdselssikkerheden.

Teknologien bag automatisk nummerpladegenkendelse gør det muligt automatisk at kontrollere, om forbipasserende biler er opført i politiets registre. Det sker ved hjælp af særlige kameraer, der enten monteres på en patruljebil eller er fastmonteret langs vejene.

Se også: Afsløret af aktivist: Her er politiets hemmelige kameraer, som overvåger dig

Og nu er der kommet tal frem om, hvor mange nummerplader det nye system forventes at registrere, når både de stationære scannere på trafikale knudepunkter og alle patruljebilernes scannere er i drift.

– I vores forsøgsperiode var der ved 85.000 aflæsninger ca. 1500 nummerplader, der kunne kobles til noget ulovligt. Vi forventer, at vi fremover kan kontrollere 600.000 nummerplader om dagen, forklarer Lars Mortensen, vicepolitiinspektør i Nationalt Efterforskningscenter, til FDM.

Sådan er reglerne
Justitsministeriet har fastsat reglerne for, hvor længe politiet må opbevare oplysninger om de aflæste nummerplader. Det sikrer, at oplysningerne ikke gemmes længere, end der er brug for.

Hvis der er tale om data, som er indsamlet i forbindelse med fri patruljekørsel, må data ikke gemmes, men der sker dog en kortvarig lagring på max. 24 timer af tekniske grunde.

Efter sommerferien vil alle landets politikredse få den nye teknologi. (Foto: Linda Johansen/Polfoto) Efter sommerferien vil alle landets politikredse få den nye teknologi. (Foto: Linda Johansen/Polfoto)

I helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvis i forbindelse med terrorangreb, kan rigspolitichefen beslutte, at data må gemmes i mere end 24 timer.

Søgninger på de køretøjer, som er kendt i systemet, kan politiet til gengæld gemme i op til to år.

Udbredes over hele landet
I første omgang vil det være Københavns Politi, Nordsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi, der tager udstyret i brug. Også Udlændingekontrolafdelingen i Padborg er blandt de første. Efter sommerferien ventes landets øvrige politikredse at blive koblet på.

De faste nummerpladelæsere vil stå i de grænsenære områder og ved hovedfærdselsårerne. De skal holde øje med biler, der sættes i forbindelse med eksempelvis omrejsende kriminelle på vej ind og ud af landet.

Hos nogle bliver politiets nye teknik set som en effektiv måde at fange kriminelle og farlige bilister, men hos andre bliver den omfattende overvågning betragtet som en alvorlig krænkelse. Her kan du læse om Torben Andersen, der har smadret politiets udstyr.

kbh-k-nummerplader.jpg Teknologi – 20. maj 2016 Nu tages Søren Pinds overvågningsnet i brug: Så meget gemmes om dig