Header image alt text

Danmark Søger online

Den nye Bugatti Chiron er med sine 1500 hestekræfter en af de mest omtalte biler i år, og det er der en grund til.

Den har en pris på 50 millioner kroner med danske afgifter, og en motor med 16 cylindere, og så er Bugattis vidunder den mest kraftfulde serieproducerede gadebil indtil videre.

Bilens topfart er blevet elektronisk begrænset til 420 kilometer i timen, og den kan accelerere fra nul til 100 km/t på 2,5 sekunder.

Her er Veyrons afløser: 5 vilde facts om den nye Bugatti Chiron

Når man snakker om en bil af denne kaliber, så er ens første tanke formentlig ikke, at der burde blive lavet en hybridudgave, men det overvejer Bugatti altså alligevel, skriver Autocar.

Elektrisk boost
Allerede under udviklingen af Chiron var det til debat, om det kunne øge motorens ydelse i forhold til dens forgænger, Bugatti Veyron, hvis man gik hybridvejen.

Det fortæller Bugatti-chef, Wolfgang Durheimer, til Autocar.

Og overvejelserne er ikke lagt i graven, når de skal udvikle en opdatering af Chiron, men hvis Bugatti laver en hybridbil, så er det absolut ikke for miljøets skyld.

– Hvis vi lavede en hybridbil, så ville det ikke være for at køre rundt i byen på el. Det ville kun være for at øge ydelsen. Det er noget, vi overvejer lige nu, fortæller Wolfgang Durheimer.

Det vides endnu ikke, hvornår vi kan regne med at se en endnu kraftigere Chiron, men der er planer for, at den i 2018 vil forsøge at slå sin storebror Bugatti Veyrons fartrekord, så den kan kalde sig den hurtigste produktionsbil nogensinde.

Der bliver produceret 500 eksemplarer af Bugatti Chiron.

Se også: Vanvittig milliard-auktion: Her er de 10 dyreste biler  

El-biler til gratis afbenyttelse i europæiske storbyer.

Sådan bliver det i 2017, hvis det står til det nye danske firma Spiri, der står bag en ny samkørselstjeneste af samme navn. 

Den gratis pris er dog ikke helt uden omkostninger. Kravet er nemlig, at man vil have en ekstra passager, som skal den samme vej, med på turen. Vedkommende skal så betale et beløb, der svarer til en busbillet, skriver Berlingske Business i dag.

Alt sammen skal fungere via en app og bag firmaet, som også producerer el-bilerne, står blandt andet Søren Halskov Nissen, der styrer taxi-appen Drivr. Overfor Ekstra Bladet forklarer han konceptet nærmere:

– Der vil stå biler til rådighed rundt omkring på gader og stræder. Hvis du så er villig til køre en omvej og hente en passager med og parkere ved en lader, så kan du køre gratis. Hvis du ikke har tid til at hente nogen, så betaler du billejen (DriveNow-priser red.)

Ideen opstod, fordi han sammen med virksomhedens nuværende direktør Stefan Holm Nielsen ville lave en samkørselsmodel, hvor chaufførerne ikke var professionelle.

– Airbnb og Uber har jo vist, at deleting sagtens kan fungere, hvis teknologien støtter op omkring det. Er der så brug for en professionel chauffør? Det mener vi ikke. Så længe de enkelte chauffører bliver undersøgt grundigt og viser id, kørekort og pas, skal forbrugeren nok stemme chaufføren hjem, hvis han/hun ikke kører ordentligt, ved at rate efter turen, siger Søren Halskov Nissen.

‘Ikke taxa-virksomhed’
Han ser mest firmaets elbiler som offentlig transport  og frygter derfor ikke taxabranchens reaktion, som tidligere har vist sig som værende rødglødende, da Uber kom frem.

– Spiri kommer til at samle folk, der skal i samme retning. Nogle gange har du brug for at ville have din egen vogn, så derfor kannibaliserer det ikke særligt meget på taxabranchen, som jo kan have en vogn fra a til b hurtigst muligt.

– Selvom Uber påstår, at de er en samkørselstjeneste, så sidder der jo en person i en bil og venter på at køre en tur. Vedkommende henter så en anden person og får så betaling, der ikke kun modsvarer driftsomkostninger, men også dækker lidt løn. Her får ingen løn, personen skal rent faktisk i den retning. Det er jo definitionen af samkørsel. Vi ændrer det bare til at være on demand, så man slipper for at planlægge det.

Simpel billig bil
Selvom det er gratis for føreren at køre og kun koster en ’busbillet’ at være medpassager, så er firmaet sikker på, at der er god økonomi i foretagendet.

– Hvis en lille bil kører 6-7 ture om dagen og har lidt over en passager med på de ture, så går regnestykket i nul.

Men hvordan kan det være?

Køretøjet i sig selv er 50 procent billigere i drift end fx en Prius (hybridbil red.). Derudover er det en ekstremt simpel bil. Stort set alle biler bliver bygget for forbrugere. Der en masse flashy paneler, lakeringen skal være pæn, de fedeste lygter osv. Alt sammen koster unødvendigt mange penge i stedet for bare at sige, den skal være sikker og behagelig at køre i. En normal bil har 3500 komponenter, vores har 700.

Derudover må den max køre 90 km/t, hvilket også gør den billigere.

– En bil skal nu om dage leve op til at crashe med 130 km/t på en motorvej, men det har du ikke brug for i København. Så det sekund du kommer op i den bilklasse, skal man fx have meget større bremser og hjulaksler, som kan tåle den kraft, når man bremser i den fart.

Offentlig transport
Delebilsservicen lanceres i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien i 2017, men hvilke byer der her er tale om, er endnu ikke besluttet, da der stadig foregår forhandlinger.

Spiri vil nemlig gerne samarbejde med det offentlige. Eksempelvis erstatte nogle busser i fremtiden.

– Det giver mest mening at starte i en by, hvor den kollektive trafik støtter op om projektet.

Det forpligter, når man melder ud, at man producerer verdens hurtigste produktionsbil og samtidig giver den et autopilotsystem.

Der har været meget snak om Teslas autopilot, siden en af deres kunder ikke kom levende fra en køretur, hvor han eftersigende så Harry Potter i stedet for at holde øjnene på vejen.

Efterfølgende har hver en ulykke, hvor Teslas autopilot har været slået til, været i medierne, selv om Tesla selv holder på, at deres autopilot er sikker.

Nu virker det dog til, at det amerikanske bilfirma giver efter og ændrer i deres autopilotsystem, så det tvinger bilisterne til at holde bedre øje. Det skriver Electrek

De nye ændringer vil ikke påvirke autopiloten direkte, hvis du bruger den rigtigt, men vil derimod tvinge de bilister, der ikke holder hænderne på rattet til at gøre det.

56667560.jpg Biler – 24. aug. 2016 Skandalevideo: BMW dømt for sexistisk reklame

Hold hænderne på rattet
Hvis du ikke lige selv har en Tesla i garagen, kan vi fortælle, at autopilotsystemet på nuværende tidspunkt fungerer sådan, at bilen på forskellige tidspunkter vil give dig advarsler om, at du skal holde hænderne på rattet.

Rattet er trykfølsomt, og for at få advarslerne til at gå væk, så skal du altså lægge et let pres på rattet, så bilen ved, at du er opmærksom.

Hvis du reagerer hurtigt nok på advarslen, vil autopiloten forblive aktiv.

Hvis du derimod ignorerer advarslerne i over 15 sekunder, så vil bilen skrue ned for radioen og gå ned i fart, mens du vil få besked om at tage fat i rattet.

Det lyder måske fornuftigt nok, men med Tesla kommende softwareopdatering, så vil der altså komme ekstra sikkerhedsforanstaltninger på, fortæller kilder, der arbejder med autopilotsystemet, til Electrek.

De nye ændringer betyder, at hvis bilisten ikke reagerer på advarslerne, og autopiloten bliver slået fra, så vil det ikke være muligt at slå den til igen, før bilen har været parkeret.

Det vil efter sigende kun gå ud over den selvstyrende del af autopiloten, hvorimod fartpiloten stadig vil være i funktion.

Se også: Slip for at holde i kø: Firma udvikler helt særlig bil

Det går ikke stille for sig, når nogle af verdens største – og rigeste – bilentusiaster årligt mødes til biluge ved Monterey i Californien. Det er fire dage med vilde auktioner, hvor de store auktionshuse sælger klassiske biler på stribe.

Og det er ikke småpenge, der skifter hænder.

I år blev der solgt klassiske biler for hele 2,2 milliarder kroner. Det skriver Car and Driver.

Lavere end sidste år
Selv om gennemsnitsprisen for bilerne i år var en smule højere end sidste år, så er de to milliarder dog ingen rekordpris. Det er nemlig 13,1 procent lavere end det beløb, der skiftede hænder sidste år.

Rekorden er fra 2014, hvor der blev solgt biler for rystende 2,6 milliarder kroner.

Det betyder dog ikke, at årets biler gik for peanuts.

Hele syv biler ramte blandt andet den legendariske grænse på ti millioner dollars, som svarer til 66,5 millioner kroner. Og det var altså for en enkelt bil.

Herunder kan du se de ti dyreste biler på auktionen.

10. 1955 Ferrari 750 Monza Spider af Scaglietti

Foto: PR Foto: PR

Pris: 34,8 millioner kroner

Auktionshus: RM Sotheby’s

9. 1950 Ferrari 166MM Berlinetta

Foto: PR Foto: PR

Pris: 36,2 millioner kroner

Auktionshus: Gooding & Company

8. 1956 Ferrari 250GT Berlinetta Competizione Tour de France

Foto: PR Foto: PR

Pris: 38 millioner kroner

Auktionshus: RM Sotheby’s

7. 1932 Bugatti Type 55 Roadster

Foto: PR Foto: PR

Pris: 69 millioner kroner

Auktionshus: Gooding & Company

6. 1933 Alfa Romeo 8C 2300 Monza Roadster

Foto: PR Foto: PR

Pris: 79,8 millioner kroner

Auktionshus: Gooding & Company

Se også: Overraskende tal: Det betyder farven for din bils værdi

5. 1960 Ferrari 250GT SWB Competizione

Foto: PR Foto: PR

Pris: 89,8 millioner kroner

Auktionshus: Gooding & Company

4. 1962 Shelby Cobra 260

Foto: PR Foto: PR

Pris: 91,5 millioner kroner

Auktionshus: RM Sotheby’s

3. 1959 Ferrari 250GT California LWB Alloy Spider

Foto: PR Foto: PR

Pris: 120,7 millioner

Auktionshus: Gooding & Company

2. 1939 Alfa Romeo 8C 2900B Lungo Spider af Touring

Foto: PR Foto: PR

Pris: 131,7 millioner kroner

Auktionshus: RM Sotheby’s

1. 1955 Jaguar D-type Roadster

Foto: PR Foto: PR

Pris: 144,9 millioner kroner

Auktionshus: RM Sotheby’s

Se også: Clarkson svinger hammeren: Her er årets 10 værste biler