Til tider kan det virke som om, at mange bilister betragter færdselstavler som vejledende, men det er de sjældent, og det kan blive dyrt, hvis man ikke følger deres anvisninger.

Det koster dig nemlig en bøde på 1500 kroner, hvis du vælger at ignorere skiltene langs vejen.

Og selv om der er skilte, man nærmest aldrig ser, og nogle man støder på hele tiden, så er det vigtigt at kende alles betydning.

Men har du overhovedet styr på de mest almindelige tavler, og hvad de i virkeligheden betyder?

Test din viden her. Svarene er angivet i billedteksten.

Forbudstavler
Forbudstavler er normalt de runde skilte, der oftest har en rød kant. Der forekommer dog enkelte undtagelser.

Forbudstavler viser, som det lyder af navnet, oftest, at der er et forbud forude, som for eksempel en begrænsning af farten, eller at det er forbudt at svinge til højre/venstre.

Normalt træder skiltene i kraft det øjeblik, du passerer dem, men der vil være enkelte undtagelser, og dette skal så fremgå under skiltet.

Forbuddet ophører, når du kører fordi en tavle, der viser det. Farttavlerne kan også ophøre ved et byskilt, hvor grænsen går tilbage til 50 km/t.

Øverste række fra venstre: Højresving forbudt, indkørsel forbudt, indkørsel forbudt for bestemte typer fartøjer Nederste række fra venstre: Cykler og lille knallert forbudt, lokal hastighedsbegrænsning, standsning forbudt. Illustration: Vejdirektoratet

Advarselstavler
Advarselstavler er oftest trekantede tavler med en rød kant.

Disse tavler vil normalt advare dig om ting, du ikke nødvendigvis kan se forude, som for eksempel cyklister, der krydser vejen, farlige vejkryds eller glat vej.

Det er vigtigt at se sig grundigt for og for det meste sætte farten lidt ned, når man ser tavler, så man kan holde bedre øje med den mulige fare.

Øverst fra venstre: Farligt vejkryds, modkørende færdsel, dyrevildt. Nederst fra venstre: Bump, indsnævring af vej fra venstre, jernbane-overkørsel med bom. Illustration: Vejdirektoratet

Påbudstavler
Påbudstavler er de blå runde skilte, der modsat forbudstavlerne fortæller dig, hvad du skal gøre i en given situation.

Dette kan være kørselsretning, mindstehastighed eller markering af en cykelsti.

Disse er også vigtige at følge, da der ellers kan følge en bøde på 1500 kroner.

Øverst fra venstre: Påbudt kørselsretning, påbudt kørselsretning i rundkørsel, påbudt passage. Nederst fra venstre: Valgfri passage, cykelsti, mindstehastighed. Illustration: Vejdirektoratet

Se også: FDM anklaget for plagiat af dansk bilfirma 

Oplysningstavler
De firkantede skilte, der ofte, men ikke altid, er blå, er de såkaldte oplysningstavler, hvis fineste opgave ganske simpelt er at give dig informationer.

Dette kan for eksempel være, at vognbanerne flettes sammen længere fremme, at der er et fodgængerfelt, byskilte eller at der er en anbefalet hastighed på strækningen.

Det er relevant at sætte sig ind i de regler, som de forskellige skilte dækker, for selv om de fleste ‘bare’ giver dig oplysninger, så vil der tit følge en regel med, hvilket for eksempel gælder ved byzoner og sammenfletninger.

Øverst fra venstre: Ophængt pilafmærkning, vognbane forløb med sammenfletning, fodgængerfelt Nederst fra venstre: Blind vej, anbefalet hastighed ved frakørsel, gågade. Illustration: Vejdirektoratet

Vigepligtstavler
Det kan blive virkelig farligt, hvis man ikke følger vigepligtsskiltene, da der ellers kan være en stor risiko for at komme i et alvorligt sammenstød.

Samtidig giver det også en klækkelig bøde, hvis du vælger at lade være.

Øverst fra venstre: Ubetinget vigepligt, fuld stop, sammenfletning. Nederst fra venstre: Hovedvej, hold tilbage for modkørende, modkørende skal holde tilbage for dig. Illustration: Vejdirektoratet  

Se også: VW vinder alternativ ‘Nobelpris’  

For snart fire måneder siden vedtog folketinget en treårig forsøgsordning, hvor 17-årige kan få lov til at tage kørekort.

Det har dog indtil videre været ukendt, hvornår ordningen træder i kraft, men nu fortæller Transport- og Bygningsministeriet til BT, at de unge bilister må begynde at tage kørekort allerede fra 1. januar 2017, hvis alting går efter planen.

Det bliver dog et krav for de nye bilister, at de skal have en voksen over 30 år med ti års erfaring med i bilen, indtil de fylder 18 år.

Kan ikke starte før tid
Normalt kan man starte med at tage kørekort tre måneder før, man bliver 18 år, men de 16-årige, der fylder 17 år i begyndelsen af næste år, skal dog ikke regne med, at de kan påbegynde køreundervisning.

Det vil nemlig ikke være muligt for dem at begynde at tage kortet, før ordningen træder i kraft den 1. januar, skriver BT.

Se også: Pas på tyven: Sådan undgår du indbrud i bilen

Altid med ledsager
Der er dog regler, der gælder specifikt for de helt unge bilister.

En 17-årig bilist skal have en passager med i bilen, der er mindst 30 år, har kørekort og mindst 10 års erfaring.

Derudover må ledsageren ikke have fået frakendt sit kørekort i løbet af de sidste ti år, hverken ubetinget eller betinget. Og så må ledsageren ikke have en promille over det tilladte og skal generelt være i stand til selv at sætte sig bag rattet.

Der er stadig kun tale om en prøveperiode på tre år, før lovgivningen i så fald kan blive permanent.

Se også: FDM anklaget for plagiat af dansk bilfirma

Et billede af en ukendt person, der er klædt ud som ‘The Grinch’ fra historien ‘How The Grinch Stole Christmas’ eller ‘Grinchen – Julen er stjålet’ på dansk, har fået en del opmærksomhed i USA, efter at det for nylig blev fremvist i retten.

Den udklædte person er en politibetjent, der havde valgt at klæde sig ud og køre overfor rødt i sin politibil for at få det perfekte overvågningsbillede.

Sagen er blandt andet endt i retten, fordi betjenten ikke blev straffet – han har hverken fået en bøde eller en ekstraordinær straf, for at udnytte sit embede.

Politiet fjernede beviser
Politiafdelingen, San Bernadino Country Sheriff’s Department, er blevet sigtet for at have ødelagt eller set bort fra bevismateriale.

For selv om de har video af betjenten, der bryder loven, så er hans forseelse gået ustraffet hen, og det er tilsyneladende ikke det eneste problem, som afdelingen står med.

For udover sagen om billedet, så er de også blevet anklaget for en lang række andre ulovligheder, når det kommer til at udføre ordentligt politiarbejde.

Det skriver NBC Los Angeles.

Se også: Edderkop skyld i voldsom bilulykke  

Bekræftet i retten
Billedets ægthed blev bekræftet i retten af kollegaer til den unavngivne betjent, men desværre melder historien intet om, hvordan han endte med at få idéen til billedet.

Den ‘uheldige’ betjent er ikke den eneste, der ikke kan holde sig på måtten. En tur i en Lamborghini blev en for stor fristelse for et par betjente, da de i juni stoppede den i London.

Udover den almindelige Nobelpris, så findes der også Ig Nobelpriserne, som er en slags parodi på den prestigefyldte pris. Kåringerne er en god blanding af satire og reel, men dog særpræget forskning, som både får dig til at grine og tænke.

Priserne er blandt andet gået til manden, der valgte at leve som en ged, men også Volkswagen har fået den alternative pris, dog for noget som ikke helt så mange har fundet specielt morsomt.

Prisen går nemlig til bilfirmaet for den såkaldte ‘Dieselgate’, hvor firmaet blev grebet i at snyde med forureningsniveauet fra deres biler.

Ironisk pris
At Ig Nobelprisen skal tolkes ret ironisk fremgår tydeligt af begrundelsen for, at netop Volkswagen fortjener årets kemipris.

– De løste problemet med den voldsomme forurening fra bilers udstødning ved helt automatisk og elektronisk at producere mindre forurening, hver gang bilerne blev testet, skriver Ig Nobilprisen, på deres side.

Dieselgate begyndte at rulle i 2015, hvor den amerikanske miljøstyrelse opdagede, at VW brugte snydesoftware for at leve op til miljøkravene.

VW har derefter været ude i en decideret mediestorm, hvor de både blev nødt til at udskifte koncernchef og betale bøder. I dag er de stadig ved at opdatere de påvirkede biler.

Se også: FDM anklaget for plagiat af dansk bilfirma  

Andre skøre priser
Men det er ikke kun Volkswagen, der får en besynderlig award med sig i år.

Ig Nobel er en pris, der uddeles fra Harvard-universitetet i USA, og de har øjnene åbne for at finde den sjoveste forskning, der i sidste ende får os til at tænke os om.

I år er priserne blandt andet gået til et studie, der har undersøgt, hvad forskellige typer stof gør for rotters sexliv, et studie i klippers personligheder, og et studie, der undersøgte, om ting ser anderledes ud, hvis du bøjer dig ned og ser dem, mens du stikker hovedet mellem dine ben.

Det er ikke kun Volkswagen, der har problemer med niveauet af forurening. En ny undersøgelse viser, at stort set alle dieselbiler ikke lever op til kravene.