Header image alt text

Danmark Søger online

Fart er skyld i halvdelen af alle dødsulykker i trafikken og har alene mellem 2010 og 2014 kostet 551 personer livet.

Det får gentagne gange politiet ud på gaderne for at fange fartsynderne, og i weekenden er de på den igen.

Mellem fredag og søndag vil politiet lave en landsdækkende indsats mod fart samtidig med, at Rådet for Sikker Trafik kører en sideløbende kampagne.

– Hvert år bliver politiet kaldt ud til utallige trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis folk havde overholdt fartgrænserne eller kørt efter forholdene. Derfor er hastighed fortsat et vigtigt indsatsområde og en del af politiets nye færdselsstrategi, og vi prioriterer fartkontrol på vejene, siger Erik Terp Jensen, der er chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i en pressemeddelelse.

Mest effektive våben
Det er ikke tilfældigt, at politiet og Rådet for Sikker Trafik samarbejder, for deres erfaringer viser, at kombinationen af en kampagne og kontrol er det mest effektive, når man vil have folk til at lette foden fra speederen.

I denne uge vil bilisterne derfor bliver mødt af hele 6000 plakater langs vejene, og der vil køre en kampagnefilm i fjernsynet.

Det skal især få bilisterne til at tænke over de små fartovertrædelser, der også hurtigt kan udvikle sig til farlige situationer.

Så lidt skal du køre for hurtigt
En gennemgang lavet af Vejdirektoratet viser, at 59 procent af fartrelaterede dødsulykker sker, selv om bilisten kun har kørt mellem en og 19 km/t for hurtigt.

– Uanset hvor god en bilist man er, så sker der hele tiden uforudsete ting i trafikken, hvor der for eksempel pludselig kan komme en bil eller en cykel ud fra en sidevej. Her kan selv en lille hastighedsoverskridelse betyde forskellen mellem et voldsomt sammenstød, eller om du kan nå at bremse op, siger Liv Knoblauch-Jensen, der er projektleder i Rådet for Sikker Trafik i pressemeddelelsen.

Nu er Tyskland klar til at forbyde benzin- og dieselbiler

Et forslag om at forbyde forbrændingsmotorer i Tyskland har tidligere været luftet, og nu støttes det af et flertal i den tyske ‘Bundesrat’.

Det skriver det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.

De tyske politikere skal nu lægge pres på politikerne i EU for at få gennemført lovgivning, der kan gøre det ulovligt at indregistrere biler med forbrændingsmotorer efter 2030.

– Hvis aftalen i Paris om at reducere miljøskadelige emmissioner skal tages seriøst, så skal det ikke være tilladt at lade nye forbrændingsmotorer køre på vejene efter 2030, siger Oliver Krischer fra partiet Die Grünen ifølge Der Spiegel.

Tusindvis af arbejdsløse
At det netop er de tyske politikere, der kommer ud med forslaget er overraskende, da et skift til elektriske motorer eller alternativer vil kunne betyde arbejdsløshed for tusindvis af tyskere.

Bilindustrien er som bekendt stor i landet, og den vil stå overfor nogle meget store ændringer, hvis det bliver tilfældet.

At bygge elbiler kræver nemlig kun en tiendedel af de ansatte, der på nuværende tidspunkt samler de mere avancerede forbrændringsmotorer.

De vil i så fald skulle lede efter nye jobs allerede om fjorten år.

Se også: Britisk bilmarked i krise: Nu stiger priserne

Farvel til diesel
Hvorvidt især diesel skal afskaffes har været et vigtigt emne i bilindustrien, siden VW sidste år blev grebet i at snyde med forureningen fra deres dieselmotorer.

For nylig var topchef i Mercedes-Benz, Dieter Zetsche, ude og sige, at det ville være dumt at afskaffe dieselmotorerne.

Samtidig viser undersøgelser, at stort set alle dieselmotorer sviner mere, end det er tilladt med den nuværende lovgivning, og flere lande er begyndt at sætte sig målsætninger for, hvordan de får flere elbiler på vejene. 

Her i Danmark er salget af elbiler dog blevet lammet fuldstændigt efter sidste års afgiftsstigning.

57696894.png Biler – 7. okt. 2016 Clarkson er tilbage! Ny trailer lever op til alle forventninger

Ratstammer, som spidder eller knækker halsen på føreren, midterspejle, der kløver panden og biler, der krøller sammen som øldåser. Sådan var det i ‘De gode gamle dage’.

Få tænker over, hvilke kræfter, de har med at gøre, når de i deres bil ruller ud ad indkørslen mandag morgen.

Airbags, seler med strammere, ABS-bremser, ESC-antiskrid en række elektroniske støtteprogrammer, som automatisk nødbremse og stadig mere stabile karrosserier gør bilerne sikrere for hver generation.

Se også: Får du heller ikke skiftet? Her er de bedste helårsdæk

Farligt at hente rundstykker
Men vi glemmer ofte, at det kun er en menneskealder siden, at det helt bogstaveligt var med livet som indsats at hente rundstykker i bil en søndag formiddag.

Det viser de tørre tal. Mens der i 1950 blev dræbt godt 400 i trafikken herhjemme, var tallet i 2015 nede på 178 – selv om mængden af trafik er steget voldsomt – og faktisk var antallet af omkomne i 1970 sørgelige 1200 personer om året.

Uanset hvad, bør tallet ideelt set være et rundt nul.

Sikkerhedskabinen, som den tjekkiske ingeniør Béla Barényi, udviklede til Mercedes i 1950'erne er det første og største gennembrud inden for sikkerhed i biler. Her rammer en 170 S'er muren i 1959. Foto: Mercedes-Benz Sikkerhedskabinen, som den tjekkiske ingeniør Béla Barényi, udviklede til Mercedes i 1950’erne er det første og største gennembrud inden for sikkerhed i biler. Her rammer en 170 S’er muren i 1959. Foto: Mercedes-Benz

Rene dødsfæller
Men det var først i 1960’erne, at der for alvor kom fokus på sikkerheden i biler.

Det skete, efter at den unge amerikanske advokat Ralph Nader udgav bogen ‘Unsafe at any speed’ (usikker ved enhver hastighed). Her dokumenterede han, hvordan en række bilmodeller fra de amerikanske fabrikker var rene dødsfælder.

Det gjaldt blandt andre Chevrolet Corvair, hvis pendulaksler klappede sammen som lommeknive, når sving blev taget for hurtigt. Og på trods af modstand fra ‘The big three’ – GM, Ford og Chrysler – kom sikkerhed nu mere på dagsordenen.

Svensk gennembrud
I årtiet forinden havde den innovative ingeniør Béla Barényi udviklet den første egentlige revolution inden for bilsikkerhed: Nemlig sikkerhedskabinen, der med sine absorberende zoner ledte de voldsomme kræfter ved et sammenstød uden om fører og passagerer.

Se også: Her er dommen: Sådan virker ny skilteaflæser

Den fik sin debut i de første modeller fra Mercedes i starten af 1950’erne.

I samme årti havde amerikanerne Griswold og Dehaven udviklet de første egentlige trepunktssikkerhedsseler.

Men det blev den svenske ingeniør Nils Bohlin som fik gennembruddet i en serieproduceret bil Volvo fra 1959. Og siden har sikkerhed for alvor været en del af det svenske mærke.

Små skridt
Men tingene er under en kam ikke sket fra den ene dag til den anden. De første ABS-bremser blev således beskrevet af Lockheed flyfabrikkerne i 1963.

Men først i midten af 1980’erne blev de herhjemme standard på en dansk familiebil – det var Ford Escort med de mekaniske ALB-bremser, som i dag er overhalet med mange generationer af mere fintfølende elektroniske antiblokerbare bremser.

Siden er udstyr som flere airbags, selehuskere, ESC antiskrid og nakkestøtter mod piskesmæld kommet til.

Se også: Advarsel: Her er Danmarks farligste brugtbiler

Så køberne af selv minibiler i dag forventer den fulde sikkerhedspakke herhjemme. Historien viser dog, at der ofte er gået 20 år fra en opfindelse blev præsenteret til den var i almindelige biler.

Udviklingen går langt hurtigere i dag, hvor for eksempel Tesla kan opdatere sikkerhedssystemerne i bilerne med nye funktioner inden for måneders mellemrum.

Renault Laguna var den første model, som fik topkarakteren fem stjerner i Euro NCAP-testen. Det skete i 2001. Foto: Renault Renault Laguna var den første model, som fik topkarakteren fem stjerner i Euro NCAP-testen. Det skete i 2001. Foto: Renault

Tungere og mere sikker
Bilerne er dog gennem tiden blevet tungere og samtidig mere sikre.

En test, som FDM lavede for en halv snes år siden sammen med søster-organisationer som det tyske ADAC, viste, at en ny Ford Fiesta allerede dengang klarede sig bedre end en 20 år gammel Ford Sierra, som ellers er en større bil.

Fiestaen har nemlig udviklet sig så meget, at den i dag har meget mere gods i sig end tidligere generationer. Hvis sammenstødet havde været mod en ny Ford Mondeo, ville den store dog være kommet bedst ud af mødet.

En stor bil vil alt andet lige være mere sikker end en mindre. Biler fra især midten af sidste årti er blevet meget mere sikre, og meget af sikkerheden hentes i dag på de elektroniske hjælpesystemer, som er med til at forebygge, at ulykkerne sker.

Således kræves det fra i år, at nye bilmodeller helst skal have automatisk nødbremse, der også kan reagere på fodgængere og cyklister, hvis de skal have en chance for at få de maksimale fem stjerner ved Euro NCAP-sikkerhedstesten.

mercedes-f-015-indeni Teknologi – 19. jul. 2016 Mercedes vilde fremtidsdrøm: Her er computeren din chauffør

Ulykker skal slet ikke ske
Næste skridt kommer til at handle om teknologier, der kan forebygge, at ulykkerne sker, vurderer Søren W. Rasmussen, som er teknisk redaktør på FDM’s blad, Motor og dansk repræsentant i Euro NCAP.

– Der er sket en stor udvikling med bilernes indbyggede passive sikkerhed op gennem 1990’erne. Nu handler det om den aktive sikkerhed, som altså er med til at hindre ulykkerne. Det sker med elektroniske hjælpesystemer som for eksempel automatisk nødbremse, vejstribealarm, alarm for blinde vinkler, siger Søren W. Rasmussen.

– Men det kan også ske med for eksempel bedre lygter, bremser, dæk eller køreegenskaber. Det er jo også sikkerhedsudstyr, siger han.

Alle de elektroniske styresystemer er dog kun skridt hen mod selvkørende biler, som i princippet aldrig kører galt. De ventes snart at være klar i de mest simple udgaver om et par år, men måske først mere funktionsdygtige om fem år.

Volvo har dog som en af de første bilfabrikker meldt ud, at ingen må omkomme i en Volvo, når vi skriver 2020. Det bliver interessant at følge.