Header image alt text

Danmark Søger online

Bilsalget har slået rekorder flere år i træk, men selvom de mest solgte biler igen var blandt de mindre og dermed billigere modeller, som Peugeot 208 og Volkswagen Up!, så er det dog ikke det eneste marked, der er vokset.

For hvor salget af ‘almindelige biler’ steg med 7,1 procent i 2016, så steg de såkaldte premiummærker samtidigt med hele 9,3 procent i gennemsnit. Det skriver FDM.

De Danske Bilimportører har tidligere peget på leasing som en årsag til det stigende salg af biler i den højere prisende.

Audi topper
Med 8636 biler solgt i 2016, så topper Audi klart listen over danskernes yndlings premiumbiler. Det er en stigning på 20,7 procent i forhold til sidste år.

Den mest sælgende Audi var A4, hvor der blev solgt 2.378 eksemplarer. Der er dog ikke langt ned til den noget større A6, der solgte i 1398 eksemplarer.

I superbil-enden er der blevet indregistreret hele to Audi R8’ere i landet sidste år.

Audi bliver dog åndet i nakken af Mercedes-Benz, der har solgt 8624 eksemplarer, hvilket er en stigning på 36,1 procent i forhold til sidste år.

De kan også godt tillade at poppe champagnen hos Porsche og Jeep, hvor de i 2016 har kunnet præsentere stigninger i salget på over 100 procent. Jeep rammer endda næsten 200 procent. 197,6 procent bliver det for premiumproducenten.

Se også: Google udfordrer Uber med vildt patent

Tesla uden betydning
At markedet stadig blomster, efter at Teslas salg nærmest forsvandt sidste år, hvor det faldt med hele 93,6 procent efter en afgiftsændring, kan i sig selv være noget af en overraskelse, da man let havde kunne forestille sig, at så markant en producent ville sætte spor i salget.

I 2016 blev der kun solgt 176 nye Teslaer i Danmark.

Se også: Trump truer markedet: Disse biler går en svær fremtid i møde

I fremtiden kommer det til at gå hurtigt at komme fra a til b – rigtig hurtigt.

Det lyder som noget fra en science fiction-film, men hvis det står til det amerikanske firma Hyperloop One, bliver det muligt at transportere mennesker i selvkørende biler med lydens hastighed.

Firmaet, der arbejder på at udvikle et ultrahurtigt transportsystem, slog for nyligt hovederne sammen med de førende producenter inde for udviklingen af selvkørende biler for at diskutere mulighederne for at kombinere deres fælles fremtidsplaner.

De gigantiske rør skal kunne transpotere os fra A til B på ingen tid. Foto: PR De gigantiske rør skal kunne transpotere os fra A til B på ingen tid. Foto: PR  

Kæmpe lufttomme rør
Kort fortalt arbejder Hyperloop One på at udvikle et transportsystem, der består af kilometerlange rør, der skal skære sig gennem landskabet.

Inde i rørene er det muligt  at opnå de utrolige hastigheder på op mod 1.200 km/t, fordi der ingen luft er til stede og derfor ingen modstand, der kan sænke farten.

Deres nyeste påfund er at integrere selvkørende biler i dette system. Det skal ske på den måde, at bilerne gennem en luftsluse skal kunne komme ind i rørene, og dermed opnå den friktionsløse fremdrift, Hyperloops lufttætte system gør muligt.

Se også: Trump truer markedet: Disse biler går en svær fremtid i møde

Selvkørende biler skal hurtigt og effektivt kunne transportere personer frem og tilbage. Foto: PR Selvkørende biler skal hurtigt og effektivt kunne transportere personer frem og tilbage. Foto: PR  

Muligt i 2020
Hyperloop One har allerede med succes afprøvet deres lufttætte system tilbage i 2015, og ifølge firmaet skal det være muligt at transportere mennesker over længere afstande allerede i 2020.

Det bliver dog i første omgang ikke de selvkørende biler, der får lov til at suse gennem rørene, men derimod specialfremstillede kapsler.

Hvis Hyperloop One lykkes med deres fremtidsplaner, vil en tur fra Aarhus til København tage omkring et kvarter at tilbagelægge.

Se også: Nu kan din Brobizz blive til en ‘EuroBizz’

Selvom elbilerne lader til at have fået fodfæste på markedet, så skal forbrugerne ikke læne sig tilbage og tro, at udviklingen kommer til at gå så stærkt som hidtil. Det mener den amerikanske bilaktivist, Chelsea Sexton.

Det hænger sammen med, at elbilernes fortsatte udvikling stadig er afhængig af, at myndighederne bakker op om en omlægning til eldrevne biler, og her kan Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus bremse udviklingen, fortæller hun til norske Tekniske Ukeblad.

Brug for reguleringer
Det er ingen hemmelighed, at den nye præsident ikke tror på klimaændringerne og desuden går ind for fossile brændstoffer, og derfor går klimavenlige initiativer som elbilen en usikker fremtid i møde.

Se også: Fed gevinst: Vi kan spare milliarder på selvkørende biler

Chelsea Sexton, der selv var involveret i General Motors første elbil, EV1, påpeger, at bilindustrien begyndte deres lobbyarbejde for at slippe for de reguleringer, der kræver, at der kommer elbiler ud på vejene, allerede dagen efter valget.

Men for at elbilerne for alvor kan nå at bide sig fast i markedet, og det desuden kan blive en fordelagtig økonomisk virksomhed for bilproducenterne, kræver det endnu nogle år med reguleringer fra myndighedernes side. 

– Der er brug for en kombination af forskellige krav til forskellige steder, hvis producenterne skal fortsætte udviklingen af elbiler. Det er kun få bilproducenter, der er seriøse og dedikerede, og de bygger kun lige akkurat nok modeller til at møde myndighedernes krav, siger hun til Teknisk Ukeblad.

Se også: Salg af diesel-biler hårdt ramt i Norge

Og hvis bilproducenterne ikke bliver pålagt at sælge elbiler i USA, så er der risiko for at udviklingen går i stå, og forbrugernes mulighed for at vælge en mere klimavenlig bil bliver derfor mindre.

Se også: Endelig! Nu kommer de flyvende biler

De fleste kender til det lille bip, der markerer, at du nu kan køre gennem betalingsanlægget på for eksempel Storebæltsbroen med god samvittighed.

Brobizzen er blevet fast inventar i rigtig mange danskeres biler, og nu kan den snart blive endnu smartere. Du kan nemlig komme til at høre den velkendte lyd, når du kører ind på betalingsveje i udlandet.

Det skyldes, at det danske BroBizz-selskab, der er en del af Sund & Bælt har fået en godkendelse, der betyder, at de nu kan indgå aftaler med andre betalingssystemer i Europa.

På den måde kan din BroBizz i stedet blive til en ‘EuroBizz’, der ikke kun gælder til broer, men også kan bruges til betaling på veje i resten af EU. Det skriver FDM.

Se også: Google udfordrer Uber med vildt patent

Slut med kø
Hvis det lykkes BroBizz at få nogle aftaler igennem, så kan det spare danskerne for masser af ventetid, når de kører ud på de europæiske veje – for eksempel i forbindelse med ferie.

Det skyldes, at vi med en ‘EuroBizz’-løsning slipper for at holde i kø ved diverse betalingsanlæg, da vi kan tage den hurtige bane, ligesom vi i mange år har kunne se de lokale gøre.

BroBizz A/S bekræfter over for FDM, at de er gået i gang med at forhandle aftaler på plads med andre selskaber.

Blandt andet kigger de i retning af Polen og Frankrig, men de vil endnu ikke love, hvornår vi kan regne med at bruge BroBizz’en i resten af Europa, som vi kender det fra Norden i dag, hvor der alene er næsten 900.000 BroBizz’er i brug.

Ved du, hvad du skal gøre, hvis din BroBizz bipper fire gange i streg?

I det seneste nummer af Motor, der er medlemsblad for bilejernes forening, FDM, advarer man bilister mod at blænde ned for det lange lys, når de kører på motorvejen.

– Man vil ofte opleve, at hvis man – som loven foreskriver – kører med langt lys, vil nogle i den modsatte bane blinke og signalere, at du skal blænde ned. Men det er misforstået. Der er så stor afstand, at man ikke bliver blændet, sagde Dennis Lange, der er jurist i FDM, tidligere tirsdag til Ritzau.

Se også: Misforstået hensyn på motorvej kan føre til ulykker

Men direktør i Færdselsstyrelsen, Stefan Søsted, mener, at det er uheldigt, hvis der er bilister, som tænker, at de bare kan lade det lange lys være tændt, når de kører på motorvejen.

– Der vil være modkørende bilister, som på grund af vejforholdene vil blive blændet undervejs, også på motorvejene, forklarer han.

Ifølge FDM kan det føre til alvorlige ulykker, hvis bilister blænder ned for det lange lys på motorvejen. På grund af den høje hastighed når man nemlig ikke at se eventuelle forhindringer, hvis man kun har det korte lys tændt.

Stefan Søsted understreger, at man altid skal køre efter forholdene.

– Færdselsloven lægger op til, at den enkelte bilist skal foretage et skøn i forhold til den situation man er i. Hvis ikke man kan have det lange lys tændt, fordi man blænder andre, så må man sætte hastigheden ned, siger han.

– Man skal bruge sin ganske almindelige sunde fornuft og blænde ned og op efter forholdene og afpasse hastigheden derefter, fortsætter Stefan Søsted.

Google er gået Ubers app i bedene for at sikre fremtiden for deres selvkørende biler.

I fremtiden vil det nemlig blive muligt at bestille og få et lift af en selvkørende bil ved hjælp af en app, og her har internetgiganten kigget samkørselstjenesten over skulderen. Det skriver Time.

Se også: Din bil kan tjene penge mens du sover

Noget af det helt smarte ved Ubers app er, at den kan finde den nærmeste ledige bil på ingen tid ud fra et kort på telefonen.

Men hvor vi i dag er afhængige af at opgive en adresse eller et vejnavn, når vi vil hentes, er det i Googles nye teknologi derimod ens geografiske position, der afgør, hvor vi bliver hentet. Det vil sige, at bilen finder dig, hvad enten du står på en afsides landevej eller i nødsporet på en motorvej.

Se også: Trafikmareridt: De tyske motorvejskøer vokser ekstremt

Finder nyt pick up sted
Det lyder meget som det, Uber allerede tilbyder, men den store forskel er, at hvis du netop står i nødsporet på motorvejen, hvor det ikke er lovligt ifølge færdselsloven at blive samlet op, så kan Googles nye patent hurtigt regne ud, hvor den selvkørende taxi i stedet kan tilbyde at hente passageren.

En af de store udfordringer for de selvkørende taxier og biler generelt er, at de ikke kan komme frem, hvis der opstår uforudsete forhindringer som eksempelvis vejarbejde på vej til destinationen.

Se også: Uber giver op: Trækker stort forsøg tilbage

Og hvis det skulle ske, kan den nye teknologi, der vil blive en del af Googles fremtidige bestillingsapp til selvkørende taxier, guide bilen til nærmeste pick up sted, hvor bilen uden besvær kan komme frem og hente kunden. 

Selvom Uber også er i gang med at udvikle selvkørende biler, så har de endnu ikke indgivet et lignende patent.

Se også: Endelig! Nu kommer de flyvende biler

Vrede, dyttende og blinkende medtrafikanter får mange bilister til at blænde ned for det lange lys, når de kører på motorvejen.

Men det er misforstået og risikerer at føre til ulykker. Det skriver bilejernes forening, FDM, i medlemsmagasinet Motor.

Se også: Vi ignorerer vejrforholdene: App skal holde os på vejene

Loven siger, at man ikke må blænde andre trafikanter. Men den siger også, at man skal køre med det lange lys på motorvejene.

– Man vil ofte opleve, at hvis man – som loven foreskriver – kører med langt lys, vil nogle i den modsatte bane blinke og signalere, at du skal blænde ned. Men det er misforstået. Der er så stor afstand, at man ikke bliver blændet, siger Dennis Lange, der er jurist i FDM, til Ritzau.

Kører galt med nærlys
En rapport fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har analyseret 27 trafikulykker på landeveje sket om natten.

I halvdelen af de ulykker, hvor føreren kørte galt i et sving, var kun nærlyset tændt, mens brug af fjernlys, der normalt lyser op til dobbelt så langt, sandsynligvis kunne have afværget ulykken.

– Det lange lys er vigtigt, så man kan se tilpas langt frem og nå at reagere eller bremse, hvis der er en forhindring foran. Der er nærlys bare ikke nok, siger Dennis Lange.

– De 50-70 meter, man kan se, er ikke tilstrækkeligt, når man kører 110 eller 130 kilometer i timen. Man kan ikke nå at stoppe, hvis der pludselig ligger en genstand på vejen eller står en bil på tværs uden lys, uddyber han.

– I værste fald kan det give nogle rigtig grimme ulykker, hvis man ender med at køre frontalt ind i noget med så høj fart. Det kan betyde dødsfald.

Må ikke blænde
Og bilister skal altså ikke frygte at forstyrre synet hos modkørende på motorvejene.

De skal holde blikket på deres egen bane, og selv om de formentlig vil registrere det lange lys, er der et stykke til at blive blændet, slår Dennis Lange fast.

Dog skal man skrue ned for lysstyrken, hvis man har medtrafikanter foran sig, da man kan blænde disse bilister via bakspejlet.

På landeveje skal man også slukke for fjernlyset, når man møder modkørende.

Se også: Trafikmareridt: De tyske motorvejskøer vokser ekstremt

At tage kørekort kan for mange være udfordrende nok i sig selv, og det bliver bestemt ikke nemmere hvis man bliver chikaneret af hensynsløse cyklister under sine køretimer.

Det var dog hvad en køreskoleelev måtte stå model til under en køretime i engelske Hale, hvor omkring ti teenagedrenge på cykler gjorde sit til at gøre livet besværligt for både kørelærer Ian Lawton og hans elev, hvis navn ikke er nævnt. Det skriver Caters News.

Motionscyklister på landevej ved nejede Samfund – 11. maj 2015 Krig på vejene: Politiet til kamp mod irriterende motionscyklister

Ian Lawton har lagt optagelserne fra køretimen på nettet, og her ses det hvordan drengene spærrer hele vejen ved at køre langsomt i zig-zag og udføre forskellige tricks som for eksempel at køre på baghjul. Sidstnævnte er ved at gå galt for en af drengene, da tricket mislykkes og han lander lige foran bilen.

– Vi kom rundt i svinget, og børnene var midt på vejen på deres cykler, fortæller kørelæreren, der vurderer at drengene ikke var ældre end 13 år.

– Da vi kom tættere på dem ville de bare ikke flytte sig. De blokerede alle sammen vejen.

– Det er også foruroligende for en elev, siger Ian Lawton, der var nødt til at gribe ind i sin elevs kørsel for at forhindre et uheld.

Nogen kommer til skade’
Ian Lawton har været kørelærer i ti år, og det er ikke første gang han har oplevet den slags opførsel. Ifølge ham er det dog blevet mere hyppigt over de sidste par år.

– Det er ikke altid de samme børn, men det er tit børn i den aldersgruppe, der gør det. De beslutter sig simpelthen for ikke at give plads, vurderer han.

Ian Lawton har selv børn, og forsøger derfor at forstå sagen fra begge sider.

– Men min største bekymring er, at nogen skal komme til skade. Det er bare børn, der ter sig som børn, men de er ikke klar over at de udsætter sig selv for fare, lyder det.

Ian Lawton valgte ifølge Caters News ikke at politianmelde episoden.

Problemet er også kendt fra Danmark, men der er det dog, som i videoen her, tit voksne motionscyklister som spærrer vejene.

cyklister.JPG nationen – 3. sep. 2014 30 km/t: Cyklister driller bilist på smal vej

Politiets udstyr kan ikke have målt bilister for hurtigt, og der var heller ikke mangelfuld skiltning på Lyngby Omfartsvej i sommeren 2015, hvor flere tusinde bilister modtog en fartbøde.

Se også: Bilist taget i omstridt fartfælde: Bøden er urimelig

Det fortæller en mandlig politibetjent, der mandag vidner i Retten i Lyngby, hvor otte sager om fartbøder behandles. Han stod for målinger på strækningen i sommeren 2015.

– Skiltningen holder, siger politibetjenten.

Han forklarer, at han tjekkede, at skiltningen var i orden, både før og efter han foretog kontrollen.

Se også: Bilister efter bøderegn: Elendig skiltning!

På grund af vejarbejde var fartgrænsen sat ned fra 90 kilometer i timen til 50 kilometer i timen. Men bilisterne så ikke skiltet om en ny fartgrænse, har en af bilisterne forklaret.

I alt er omkring 170 bilister utilfredse med at have modtaget en bøde og vil have deres sager afprøvet i retten. I første omgang føres en række prøvesager.

Rigspolitiets nye fotovogne fremvises for pressen 112 – 12. okt. 2015 Blitz-krig: 100 borgere i sag mod politiet

I løbet af sommeren 2015 satte politiet flere skilte op på strækningen, forklarer politibetjenten. Men det fik ifølge betjenten ikke bilerne til at sætte farten ned.

– Uanset hvor mange skilte vi satte op, var der procentvist lige så mange, der kørte for stærkt, siger han.

Se også: Efter bøderegn: Advokat vil have fartsager for en dommer

Politibetjenten påpeger desuden, at der i forvejen tages hensyn til usikkerheder på fartmålinger, da grænsen skal være overskrevet med mindst ti procent og yderligere fire kilometer i timen.

Med en fartgrænse på 50 kilometer i timen betyder det, at bilerne først får en bøde, hvis de kører mindst 59 kilometer i timen.

Bilisternes forsvarer Poul Bach spørger i retten også ind til fejl på fotoudstyret, som politiet målte med den sommer.

– Vi har haft problemer. Der er mange gange, hvor folk har kørt alt for stærkt, hvor den ikke har taget dem.

– Men den har aldrig lavet fejlmålinger. Den stopper bare med at virke, og så tager den ikke billeder, siger politibetjenten.

Der afsiges dom i bødesagerne 9. februar.