I byer, på landeveje og motorveje møder man som trafikant ofte gravearbejde eller udskiftning af asfalt.
Men det er ikke uden risiko, når der er et vejarbejde, for sommeren er også højsæson for trafikulykker på veje med vejarbejde.
– Når der er vejarbejde, svinger vejen ofte mere end normalt, og man kører tættere på de andre trafikanter og faste genstande i vejsiden. Især risikoen for bagendekollisioner stiger voldsomt, siger Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.
Ifølge en nyere amerikansk undersøgelse er risikoen for ulykker dobbelt så stor på strækninger med vejarbejde som på strækninger uden vejarbejde.
Det fortæller DTU Transport i et nyt nyhedsbrev, der sætter fokus på trafikulykker på veje med vejarbejde.
– Det er vigtigt at overholde den gældende fartgrænse, holde god afstand og være ekstra opmærksom, når man passerer et vejarbejde, siger Jesper Sølund.
Bilisterne rammes hårdt Fra 2012 til 2016 har trafikulykker med strækninger med vejarbejde kostet 17 mennesker livet, kvæstet 198 personer, mens 140 er kommet lettere til skade, viser ulykkesstatistik fra Vejdirektoratet.
Både den amerikanske og danske undersøgelser viser, at det oftest er trafikanterne selv, der kommer til skade, når de kører galt ved et vejarbejde.
Ifølge DTU Transports aktuelle nyhedsbrev viser en undersøgelse fra Norge, at når der er synlig aktivitet på vejstrækningen, så sænker bilisterne farten.
Men når trafikanterne ikke kan se folk gå og arbejde på vejen, så trædes der hårdere på speederen.
– Det har tydeligvis en betydning for bilisternes fart, om de kan se vejarbejdere på eller omkring vejen. Når vejarbejderne er gået hjem, så sætter flere trafikanter farten op, og det betyder flere ulykker. Det er vigtigt, at flere bilister forstår, at der er god grund til at overholde fartgrænsen, selv om man ikke kan se folk gå og arbejde på vejen, siger Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.
Dobbelt op Der er dobbelt op på fartbøden, hvis man kører for stærkt på en strækning med vejarbejde. Forklaringen er, at der er højere risiko for at køre galt på veje med vejarbejde end på de øvrige vejstrækninger.
Hvis en bilist f.eks. kører 60 km/t på en strækning med vejarbejde, hvor man må køre 50 km/t, koster det 3.000 kroner i bøde mod normalt 1.500 kr. Kører man 90 km/t, hvor fartgrænsen p.g.a. vejarbejde er 80 km/t, koster det 2000 kroner mod normalt 1000 kr.
Sikker Trafiks råd til færdsel ved vejarbejde:
– Hold øje med fartgrænsen og overhold den.
– Vær opmærksom – kør bil, når du kører bil.
– Hold god afstand til andre trafikanter.
– Det er vigtigt, at flere fletter rigtigt, når der er ændrede vejforløb og trafikuheld.
Brug lynlåsprincippet hvis to spor snævrer ind til et. Hold din bane til det sidste og flet lige før indsnævringen. Det er den rigtige måde at flette på og giver mindre kø.
Den amerikanske elbilproducent Tesla har sat sig for at bygge verdens største lithium-ion-batteri.
Batteriet skal bygges i den sydlige del af Australien for at løse en energikrise, der har skabt strømafbrydelser på tværs af region.
Med som partner har Tesla det franske selskab Neoen, der specialiserer sig i vedvarende energi. Franskmændene skal stå for vindenergi.
Samlet vil batteriparken have en kapacitet til at give 30.000 hjem strøm i delstaten South Australia, oplyser en Tesla-talsmand til Reuters.
Færdigt til tiden eller gratis Tesladirektør Elon Musk har lovet, at batteriet står klar i løbet af 100 dage, fra kontrakten er underskrevet. Hvis ikke virksomheden overholder det, er batteriet gratis.
Det ville i så fald koste Tesla i omegnen af 50 millioner dollar eller mere, vurderer Musk.
Aftalen bliver formentlig underskrevet i løbet af de kommende uger. Planen er, at anlægget vil stå klar i december.
Det er lukninger af kulkraftværker i den australske delstat, der har givet problemer med at få strøm og energi ud til statens 1,7 millioner indbyggere. Det har samtidig fået energiprisen til at stige.
Tesla kunne i maj fremvise et glimrende kvartalsregnskab for årets første tre måneder.
Selskabet, der er ejet af milliardæren Elon Musk, har leveret flere end 25.000 elbiler i årets første tre måneder. Det var en fremgang på 69 procent i forhold til året før.
Ikke siden 2010, hvor selskabet solgte sine første biler, har Tesla haft så mange ordrer, lød det i regnskabet.
Lithium-batterier har været flittigt brugt siden 1991, men det har mest været i elektronisk udstyr som computere og mobiltelefoner.
Ifølge Reuters kan et typisk batteri gemme 150-watt-timer. Teslas rekordbatteri vil have en kapacitet på 129 megawatt-timer.
Rigtig mange bilejerne kender den ærgerlige følelse, når man har fået lavet en bule i skærmen eller kofangeren. Man ved, at det gør et indhug i bankkontoen, når skaden skal udbedres og skrammer lakeres.
Men så skal man være glad for, at man ikke ejer et fly.
– Midt i depressionen over den irriterende udgift kan bilisten glæde sig over, at han eller hun ikke er ejer af et passagerfly. Her kan regningen nå astronomiske højder, når flyskroget får en bule, eller en dør bliver trykket, siger Torben Andersen, kommunikationschef i Thomas Cook Airlines.
Biler er flyets fjende Og faktisk er det ofte biler, der forårsager skader på fly.
– Skadevolderen er som regel en bil – flyenes værste fjende på landjorden, fortæller Torben Andersen.
Skaderne på flyene forvoldes oftest af de servicebiler, som kører til flyene med f.eks. brændstof, mad, drikkevarer og toldfrie varer.
– Det gælder om at have tungen lige i munden, når cateringbilen skal køres til en af flyenes døre. Smutter foden på bremsen, kan skaden på flydøren løbe op i ca. 200.000 kroner. Hvis flyet derefter må stå på jorden i et døgn, kan regningen for et erstatningsfly let løbe op i langt over en million. Skal passagererne på f.eks. fire flyvninger på hotel og bespises, taler vi om yderligere cirka en halv million kroner, forklarer Torben Andersen.
Fugle er farlige Mens bilerne er flyenes fjende på jorden, overtager fuglene denne rolle, når flyet er i luften.
– I f.eks. Københavns Lufthavn har man ansatte, der døgnet rundt jager fugle på flugt med skud. Andre steder bruger man falke til denne opgave. En såkaldt radome (sammentrækning af ordene radar og dome, red.) udgør flyets næse og dækker over radarudstyr – bliver den beskadiget på grund af f.eks. en såkaldt birdstrike, kan regningen let runde en halv million kr., siger Torben Andersen.
Rigtig mange bilejerne kender den ærgerlige følelse, når man har fået lavet en bule i skærmen eller kofangeren. Man ved, at det gør et indhug i bankkontoen, når skaden skal udbedres og skrammer lakeres.
Men så skal man være glad for, at man ikke ejer et fly.
– Midt i depressionen over den irriterende udgift kan bilisten glæde sig over, at han eller hun ikke er ejer af et passagerfly. Her kan regningen nå astronomiske højder, når flyskroget får en bule, eller en dør bliver trykket, siger Torben Andersen, kommunikationschef i Thomas Cook Airlines.
Biler er flyets fjende Og faktisk er det ofte biler, der forårsager skader på fly.
– Skadevolderen er som regel en bil – flyenes værste fjende på landjorden, fortæller Torben Andersen.
Skaderne på flyene forvoldes oftest af de servicebiler, som kører til flyene med f.eks. brændstof, mad, drikkevarer og toldfrie varer.
– Det gælder om at have tungen lige i munden, når cateringbilen skal køres til en af flyenes døre. Smutter foden på bremsen, kan skaden på flydøren løbe op i ca. 200.000 kroner. Hvis flyet derefter må stå på jorden i et døgn, kan regningen for et erstatningsfly let løbe op i langt over en million. Skal passagererne på f.eks. fire flyvninger på hotel og bespises, taler vi om yderligere cirka en halv million kroner, forklarer Torben Andersen.
Fugle er farlige Mens bilerne er flyenes fjende på jorden, overtager fuglene denne rolle, når flyet er i luften.
– I f.eks. Københavns Lufthavn har man ansatte, der døgnet rundt jager fugle på flugt med skud. Andre steder bruger man falke til denne opgave. En såkaldt radome (sammentrækning af ordene radar og dome, red.) udgør flyets næse og dækker over radarudstyr – bliver den beskadiget på grund af f.eks. en såkaldt birdstrike, kan regningen let runde en halv million kr., siger Torben Andersen.
Toyota åbner i slutningen af juli for salget af den sportslige Toyota Yaris GRMN, som har over 210 hestekræfter under kølerhjelmen.
Salget af den højpotente minibil foregår udelukkende online, hvor man allerede nu kan tilmelde sig som interesseret.
Og det kan være en rigtig god idé, da den særlige Yaris produceres i et stærkt begrænset antal, som hele Europa skal deles om.
Yaris GRMN kommer først i starten af det nye år, men Toyota varmer allerede nu op til introduktionen af den sportslige minibil, der bliver produceret i et stærkt begrænset antal. Der er således lagt op til, at man skal være hurtig, hvis man ønsker at sikre sig den unikke bil.
For fremgangsmåden for købet er noget anderledes, end det man normalt kender fra bilforhandleren.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4216915’,
placement: ‘sponsor1sektions’,
eleId: ‘contain4216915’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4216915’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4216915’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘sponsor1sektions’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Firmaet forsvarer sig med, at de vil være sikre på at få deres penge
Parkeringen kostede i sig selv kun 16,68 kroner for de omtrent halvanden times parkering. Foto: Privatfoto
– Det kan ikke passe, at de skal låse penge fast i 30 dage for, at jeg skal parkere til 16,68 kroner, siger Henrik Kløjgaard til Ekstra Bladet.
Mandag d. 26 juni parkerede han sin bil bag ved Regionshospital Horsens på Sundvej i Horsens.
Han skulle på hospitalet for at besøge et sygt familiemedlem.
Klokken 13.43 parkerede han på p-pladsen. Lige under halvanden time senere klokken 15.02 forlod han parkeringspladsen igen.
En parkering, der beløb sig til 16,68 kroner, da han tjekkede ud ved at sætte betalingskortet i p-automaten.
– Det har jeg ikke noget problem med. Men jeg kan ikke forstå, at de skal reservere 100 kroner fra min konto for at parkere der, siger Henrik Kløjgaard til Ekstra Bladet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
For det har det private parkeringsfirma Apcoa, som ejer p-pladsen, nemlig gjort. Reserveret 100 kroner fra Henrik Kløjgaards konto.
– Vi reserverer kun et gebyr, hvis man betaler med et debitkort med saldokontrol som f.eks. Mastercard, Visa Elektron eller udenlandske kreditkort, fortæller Michael Christensen, direktør i Apcoa Danmark, til Ekstra Bladet.
– Reservationen af beløbet på 100 kroner skyldes, at debitkort har saldokontrol, som betyder, at kortindehaveren ikke kan foretage køb, der beløbsmæssigt overstiger det indestående, der er på kundens konto, fortæller han.
– Vi synes, det er rimeligt Til Ekstra Bladet fortæller Henrik Kløjgaard, at han endnu ikke har fået refunderet de reserverede penge for parkeringen, som han foretog 26. juni.
– Hvis man holder på pladsen hver dag, forsvinder der jo 100 kroner pr. gang, siger han til Ekstra Bladet.
– Jeg synes, det er frækt. Hvordan kan de tillade sig at låse pengene fast, når man har betalt for parkeringen, siger han.
Henrik Kløjgaard har flere gange kontaktet Apcoa for at få at vide, hvor lang tid han skal vente på, at beløbet på de 100 kroner ikke længere er reserveret af parkeringsfirmaet.
30 dage, har svaret lydt.
Hos Apcoa fastholder man, at reserveringen af beløbet er velbegrundet.
– Vi synes, at det er rimeligt, at vi er sikre på at få betaling for en parkering, som er købt og foretaget. Størrelsen på beløbet, der reserveres, fastsættes ud fra, hvad en gennemsnitlig parkering koster på det pågældende parkeringsområde, fortæller Michael Christensen til Ekstra Bladet.
– I det øjeblik bilisten tjekker ud ved bagudbetaling, bliver den korrekte pris for parkeringen udregnet, en kvittering bliver udskrevet, og det reserverede beløb bliver ophævet, lyder svaret.
– Pga. transaktionsbehandlingen hos bankerne, kan det ske, at ophævelsen af det reserverede beløb trækker ud. Vi oplever, at det sker på få dage, men desværre ser vi også eksempler på, at det tager uger. Apcoa har ikke indflydelse på processen, og Apcoa har heller ikke råderet over pengene i perioden frem til ophævelsen sker, lyder det fra direktør Michael Christensen.
Hvad siger du? Er det rimeligt, at parkeringsfirmaet reserverer 100 kroner, selv om parkeringen i sig selv ikke koster mere end 20 kroner?
.jpg)
