kl 9:30 Jeg gik til at besøge Klaudia, en af ​​mine bedste venner fra high school, på hendes forældres hus. Vores andre skolekammerat Doris allerede var der, og det var dejligt at se dem begge igen, mere end 23 år efter vi dimitterede fra high school. Efter de indledende kys og kram, og hvordan-er-yous begyndte vi at gå ind på det lokale bakken, Weizberg. Vores spadseretur tog os gennem den lokale kirkegård, hvor vi beundrede en meget berømt grav: sidste hvilested Aurelia Schwarzenegger, Arnold mor, der var en lang tid bosiddende i Weiz. Klaudia endda nævnt, at hendes far tilfældigvis støde fru Schwarzenegger på kirkegården en række år siden, men hun var brudt sammen på grund af et hjerteanfald. Min vens far kaldte ambulancen, som gav hende akut behandling og tog hende til hospitalet. Hun døde kort efter, og Arnold Schwarzenegger sendte et takkebrev til ambulancen medarbejderne samt Klaudia far, for at takke ham for at få hjælp til sin mor. Bevis for, at i denne by real berømthed forbindelser er kun få skridt væk ... Lige ved siden af ​​kirken er den såkaldte "Kräutergarten" (urtehave), der blev skabt af en gruppe af lokale beboere (herunder Klaudia mor), der har en bred vifte af lokale urter, hvoraf mange bruges i det regionale køkken. Derefter tog vi de romantiske trappen ned ad bakken, en vej, som vi havde gået mange gange som børn. Vores lokale spadseretur tog os forbi vores tidligere high school, hvor vi diskuterede gode minder vores skoletid. Et af højdepunkterne i vores high school karriere var to kor ture til Tyskland, vores partnerskole i Offenburg, hvor de to skolekor fællesskab udførte klassiske sange. Vi mest kærligt mindede den egentlige koncert, hvor til finalen både skolekor optrådte sammen for i fællesskab at synge den sidste sang. Screaming vores lunger ud blandt 120 sangere fra to forskellige lande var en spændende oplevelse, og ikke overraskende mine passioner for tværkulturelle udvekslinger blev antændt i en tidlig alder. Efter vores tilbagevenden til Klaudia forældre Doris venstre, og resten af ​​os begyndte at forberede et solidt måltid, og jeg på ingen måde begavede i køkkenet, iførte sig forklæde og begyndte at skære og hakke hvad der skulle gøres. (Godt jeg ikke var ansvarlig for eventuelle virkelig vigtige opgaver ...) Klaudia mor pisket op et lækkert måltid til 10 + mennesker i næsten ingen tid, og vi snart sad i haven for at have nogle østrigske specialiteter: Vi mærke en "Bröselknödelsuppe" (brødkrumme dumplings på en klar oksekød bouillon), fyldte grøn peber og lækre kartoffelmos med karameliseret løg. I betragtning af denne lækre alligevel betydelig kalorieforbrug indsprøjtning, vi havde at gøre en work-out og besluttede at gøre en vandretur op på Schöckel, med over 1400 m det højeste lokale bjerg. Omkring 2:00 vi mødtes med Doris igen og alle tre af os brød ud vores stave til stavgang og vi angreb bjerget fra sin stejleste side. Doris en erfaren hiker, førte gruppen i en temmelig helvedes tempo, og de to af os kravlede bag hende. Nogle områder var så stejl, vi måtte bruge vores hænder til at afstive os klatre op mellem klipperne. Men vores spadserestokke afgjort hjulpet i opstigningen, og omkring en time senere blev vi belønnet med en forbløffende 360 ​​graders udsigt over Steiermark bakkerne og bjergene.Hotellet Schöckel omtales også som "Grazer Hausberg" eller lokale bjerg i Graz, og vi havde store visninger ned i Steiermark kapital og Mur-dalen. Mod syd den østrigske og slovenske sletterne strækker sig ud, kigge mod øst og til højre så foden af ​​østlige og vestlige Steiermark, og nord tog vi i panorama af de mere imponerende bjerge i Steiermark Alperne. Vi så også flere ramper til drageflyvere, en populær aktivitet i denne region.We gik forbi nogle fredelige køer, der var græsning på græsgange og nåede toppen område, der er placeringen af ​​den øverste station af svævebane, en par restauranter og en sommer kælk kursus. Vejret i dag var strålende og mange alvorlige vandrere, mountainbikere og turister blev congregating på bjergtoppen. Vi var helt fascineret af sommeren kælkning og Doris foreslog, at jeg skulle prøve det. Nå, jeg har altid været lidt af en vovehals, og hun behøvede ikke at sige det to gange. Hun selv sprang til min Euro 2,50 rundt, og et par minutter senere sad jeg i stålet "buggy af død", klar til min hårrejsende afstamning ned Serpentine kurver af kurset. Faktisk, turen var en masse Tamer end jeg havde forventet, og jeg kun lejlighedsvis trukket bremserne, men det var stadig en meget underholdende oplevelse. Jeg regnede med, hvis jeg gjorde det igen ville jeg nok forsøge at gå ned kurset uden at bryde ved all.Once elevatoren havde trukket min buggy tilbage op til topmødet plateau, vi begyndte at gå forbi Stubenberghaus, en stor bjerg restaurant og kro, mod topmøde kors, som giver en smuk udsigt nordpå ind i det bjergrige område Obersteiermark. Jeg har altid elsket bjerge, og til at se højdepunkt efter højdepunkt efter højdepunkt var bare en stor oplevelse. Derefter begyndte vi vandre tilbage til bilen og vores trek tilbage ned var betydeligt lettere end den torturous klatre op. Vi stoppede ved Doris 'smukke landsted på vej tilbage, hvor vi beundrede hendes nyligt oprettede havebassinet og hendes nye hund. Udstyret med nogle gorgeous modne styriske ferskner fra Doris 'families gård vi vendte tilbage til Weiz og jeg faldt Klaudia off.About en time senere vi genforenet, da Klaudia, hendes mand og to børn, hendes forældre, hendes søster Andrea og hendes døtre Nina og Katja ankom på min brors plads. I aften ville vi alle få sammen til en stor grill, og min bror Ewald, den lidenskabelige kokken, havde et par særlige godbidder venter os. Anneliese, min søster-in-law havde været at hjælpe hele eftermiddagen med forberedelserne. Efter nogle indledende gældsbevis chatter vi startede med en velsmagende grøntsagssuppe, og derefter min bror begyndte at forberede en hovedret: 13 hele artic chars ventede på at blive grillet i en stor gryde på en åben ild. Ewald var allerede blevet marinering af fisk i en speciel blanding af urter og krydderier hele dagen. Tender unge kartofler skulle ledsage fiskene, og en solid Steiermark salat med græskar frø olie afrundet ud hovedretten. En lækker hindbær parfait forudsat den søde afsluttende bemærkning til vores kulinariske symphony.So trods en smule regnvejr i går, havde jeg havde en fantastisk par dage som omfattede klassisk musik, vandreture, et gensyn med gode venner og en fantastisk matrix af gastronomiske delikatesser . Nu er der kun én mere fuld dag tilbage af min tur til Østrig, og i morgen vil vi udforske en af ​​de middelalderlige skatte i Steiermark: Den Riegersburg, en massiv fæstning på en basaltisk outcrop dateres tilbage til det 10. århundrede, der ofte omtales som den "stærkeste fæstning af kristendommen", fordi den aldrig blev erobret
Af:. Nicky Michael
.from:https://www.biler.biz/biler/travel/28678.html