For bedre eller værre, har mennesket tæmmet Moder Natur i mange lande. Mit generelle indtryk er, dette er ikke tilfældet i Costa Rica. San Jose til CarrilloRoughly ti af os havde besluttet at tage til Costa Rica i en uge for at bo på en vens sted lige uden for badebyen Carrillo på vestkysten. Vi fløj ind i San Jose og skulle være opfyldt af et leje selskab repræsentant, der havde to nye VW varevogne for os. Som det ofte sker i sådanne situationer, blev vi ikke mødt af nogen, langt mindre en person med varevogne. Opkald blev foretaget, men ikke besvaret. Frokost var havde. Opkald blev foretaget igen og endeligt besvaret. Efter en smule "intens" samtale, fik vi at vide vans ville være i lufthavnen på 15 minutter. Omkring to timer senere, to VW varevogne tilsyneladende stjålet fra Woodstock rullet ind parkeringspladsen. Turen var helt sikkert i gang på en sur note, men vi besluttede at skære vores tab og tage varevogne. Da vi rullede ud af San Jose, var det begyndt at blive mørkt. Uvidende om, at en ny motorvej var blevet åbnet, fulgte vi den gamle rute, som sår gennem bjergene og tilføjede to timer at turen. To timer, der ville hjemsøge os i dagevis. Som timerne gik, vi lo væk tid genopleve fortiden. Jeg sad i bagsiden af ​​van med Stuart, en sygeplejerske i San Diego, og Picasso, en grafisk designer for surf tøj selskaber. Vi var alle i shorts og flip flops, som var passende for varme og fugtighed. Hvordan jeg ønskede jeg havde båret bukser og støvler. Som vi kørte langs, vi sket til at komme på en lille landsby. Små cafeer og butikker passerede os, da vi kørte ned ad vejen. Så gjorde gadelygter. Bright gadebelysningen. Gadelygter, der lyser op på indersiden af ​​van. Og de ting i det. Kakerlakker. Store kakerlakker. De var klatring på væggene i van og på tværs af etagerne. Et par selv lettede og fløj fra den ene væg til den anden. Det er den del i filmen hvor mændene, Picasso og jeg, tage skridt til at beskytte vores kvindelige ledsager, Stuart. Selvfølgelig mener hvem, hvad de ser i film? I vores tilfælde, skreg Picasso som en lille pige og begyndte trampet på gulvet og sparker væggene. Jeg, til gengæld gjorde det ultimative stykket, hvilket vil sige jeg pisket mine ben fra jorden med en sådan hastighed, at gøre en sergent græder med glæde. Jeg derefter sprang fra bænken bare for at sørge for der var ikke nogen af ​​de små røvhuller i mine shorts. Stuart, på den anden side, lo bare på os. Vores chauffør piskede over til den side af vejen for at finde ud af, hvad dælen der foregik. Den anden van trukket over så godt og opdagede de havde en kakerlak problem. Vi var tilsyneladende at køre hive rundt i landet. Efter opnåelse af en lidt væske mod på en af ​​caféerne i landsbyen, kom vi op med en løsning til at holde kryb i skak. Mere flydende modet, chauffører undtaget. Meget more.New tapperhed i hånden, vi regenereret vans og halede den til Carrillo så hurtigt som muligt. Picasso dansede kakerlak stykket hele resten af ​​turen, som stilles til en rodet varevogn og behovet for nye flip flops. Jeg håbede jeg var forestille sig ting kravlende på mine ben. Stuart holdes blot griner. Naturen er smuk, undtagen når det ikke er nær Af:! Luther Oneill
.from:https://www.biler.biz/biler/travel/35312.html