Den nye Mitsubishi Space Star er spydspids i en ny offensiv, der skal skabe interesse for mærket igen. Vi har testet versionen, 1,2 Intense til 114.990 kr. og med introrabat, som importøren hævder, er på hele 30.000 kr. ligner den model et godt køb. Set med de positive briller er udstyret meget omfattende med bl.a. alufælge, klimaanlæg, nøglefri betjening og fartpilot – sådanne udstyrsdetaljer fås ikke i andre biler til prisen.

Det er da også pris og udstyr, der skal sælge Space Star, sammen med motorkraft, for testbilens 1,2 maskine med 80 hk gør den kvik og er ret støjsvag på motorvejen. I de skarpe kurver er Space Star desværre så usikker på benene som en japaner med en lille bjørn på. Forhjulene mister hurtigt grebet, og selv om antiskridsystemet holder vognen på sporet, krænger bilen som et skib i høj sø.

Her er bare ikke spor af køreglæde. Samtidig er styringen så upræcis, at der konstant skal småstyres for at holde kursen. Faktisk oplevede jeg på en snoet landevej at have svært ved at følge med en kassevogn – så ved man, at det står skidt til.

Kabinen ligner også noget, der er hentet ud af en 8-10 år gammel bil og sæderne er så smalle og bløde, at der bør indlægges gymnastikøvelser på længere ture. Samtidig gælder det om at holde godt fast, når vejen drejer, for der er ingen sidehold i dem. Pladsmæssigt er den større end Up på bagsædet, men ikke i bagagerummet, der er ret småt. Space Star er dog et godt tilbud til de, der ikke vægter køreglæde og moderne konstruktion højt.

Mitsubishi Space Star er et udstyrsstykke til en lav pris. Men den virker gammeldags med kedeligt design og middelmådige køreegenskaber. Motorkraften fra 1,2 motoren er dog rigeligt, og man får meget bil for pengene.

VW har sat sig selv det mål at være verdens mest bæredygtige bilproducent i 2018, så de i forhold til 2010 niveau har sænket deres forbrug og udledning i alle dele af forretningen med 25 procent. Men på gulvet betyder det, at der er brug for nye teknologier, som kan sænke forbruget. Derfor præsenterer VW nu en sand gavebod af teknologiske løsninger.

Den nye Passat findes allerede med DSG-gearkasse og 240 hk dieselmotor. De andre teknologier kommer først på senere biler. (Foto: VW)
En af dem er en ny 2-liters dieselmotor, som allerede bliver tilgængelig på den nye Passat, hvor den yder 240 hk. Det er en litereffekt på 120 hk, som er den højeste ydelse af nogen firecylindret dieselmotor i produktion. Alligevel er forbruget kun 18,3 km/l. Men denne effekt kan i fremtiden bliver forøget yderligere til 272 hk med variabel ventilteknologi og elektrisk trykladning, en teknologi, som vi har set blandt andet Kia eksperimentere med.

Se også: Kias hjernegymnaster viser snedig hybrid

10-trins
Siden VW introducerede deres første dobbeltkoblingsgearkasse i 2003, har vi set både 6. og 7-trins gearkasser, og nu selv 9-trins automatgearkasser, men VW tager den nu et ekstra trin op. Inden længe introducerer de nemlig en 10-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

Det interne navn bliver DQ551, og gearkassen er faktisk en videreudvikling af en seks-trins variant, som vil få en særlig friløbsfunktion, sammen med et nyt system som genindvinder bremseenergi. Sammen skulle det give en endnu mere effektiv gearkasse med lavere forbrug

Den milde hybrid og letvægt
To andre teknologier, som VW arbejder med, er mild hybrid, som i VWs tilfælde betyder, at start/stop funktionen stopper tidligere – allerede når du kører under syv km/t, og så slukker systemet også motoren ved højere fart, hvis du alligevel fjerner foden fra speederen. Samtidig indsamles der energi ved opbremsning, som kan bruges igen til eksempelvis startermotoren.

Se også: Næste Golf bliver ultra-grøn

Vægtbesparing er vigtig for at nedbringe forbruget, så VW eksperimentere med en ‘sandwich’-konstruktion med stål, og så er der termoplast i midten som ‘pålæg’. Det skulle både være stærkt og let.

Det var året 1994, da svenskerne tog røven på resten af det britiske standardvognsmesterskab, BTCC, med en racerbil, der var baseret på svenskernes nationalklenodie nummer 1 – herregårdsvognen.

Glem Dalahesten, Surstrømning og Wasaskibet – Volvos stationcar er landets vigtigste øjeblik, og i 1994 blev den sat ind i kampen mod konkurrenter som BMW 320, Ford Mondeo og Audi A4 – alle sedaner. BTCC er en racerserie, som var ekstremt populær i starten af 90’erne, blandt andet fordi kørerne ikke var bange for at køre (meget) aggressivt, og et oplagt sted at hente ekstra credit til en stationcars image.

Stationcar ved en fejl
Historien går, at Volvo ville booste salget af deres nye store satsning 850-modellen med deltagelse i motorsport. Men dagen hvor racerfirmaet, Steffanson Automotive (SAM), som skulle stå for forvandling fra familiebil til racerbil, skulle hente karrosseriet til ombygning, var der kun stationcars på fabrikken i Gøteborg. I stedet for at forsinke projektet, tog man så en stationcar. Et rygte siger også, at stationcar-designet faktisk gav bedre downforce.

Se også: Voldsom Volvo – 450 hk fra 2 liter

Med i udviklingen kom også TWR og Richard Owen, som tidligere havde bygget Jaguar XJ220. I racerversionen af 850, blev motoren flyttet længere ned og tilbage, det samme gjorde føreren for at give bilen en bedre vægtfordeling.

Efter et år var det hele dog ovre, for den ekstra vægt over bagenden gjorde, at den forhjulstrukne 850 havde svært ved at sætte kræfterne i langsomme sving, og således skiftede man til en mere konventionel sedan-variant. Bedste placering blev desværre kun en 5. plads. Se et youtube-klip fra sæsonen her.

Volvo 850 T-5R i den helt rigtige gule farve, kaldet cream yellow. (Foto: Volvo)

Citrongul og hidsig
Det har dog ikke afholdt Volvo fra at bruge 850 BTCC i reklameøjemed. BTCC blev nemlig starten på 20 år med hidsige, men anonyme stationcars fra det svenske mærke. Samme år viste Volvo nemlig den civile model T-5R, som kendes for den unikke citrongule farve.

Se også: Volvos skæbnedag

Den hidsige farve var et klart tegn på, hvad der var i vente. T-5R var nemlig vanvittig set med samtidens øjne. En ting var de 240 hk, som dog ikke kunne slå samtidens Audi RS2 med 315 hk. Næ, forskellen lå i, at Audien havde firehjulstræk, mens Volvoen kun trak på forhjulene. På det tidspunkt var der en generel opfattelse af, at 240 hk og 330 Nm gennem forhjulene var næsten selvmord.

T-5R var kendt som en rigtig ‘sleeper’, for på trods af den kraftige farve og store alufælge med Pirelli P-Zero sportsdæk, lignede den ikke en bil, som var elektronisk begrænset til 250 km/t.

Et sæt hidsige brødre. Polestar-biler kendes på den særlige lyseblå farve. Under hjelmen gemmer sig 350 hk på denne V60 Polestar. (Foto: Polestar)

Polestar
Siden da har Volvo produceret flere hidsige stationcars, blandt andet efterfølgeren 850 R og V70 R med mellem 265 hk og 300 hk. Siden 2008 har det svenske firma Polestar Racing rumsteret i kælderen under Volvo med først racerbilerne, og så på særlige hidsige modeller, som C30 Polestar Perfomance Concept Prototype fra 2010 og S60 Polestar Concept med 508 hk, som er hurtigere rundt på en racerbane end en Audi R8.

Se også: Volvo bruger milliarder på ny platform

I dag leverer Polestar tuning til din Volvo med fabriksgaranti. V60 Polestar har eksempelvis 350 hk og runder 0 til 100 km/t på 4,9 sekunder, men som en rigtig Volvo er den selvfølgelig ganske anonym at se på.

Jeg var skuffet, da jeg for et par år siden kørte den nye 3-serie. Den bil, som måske mest af alle BMW’er burde repræsentere de ægte BMW-dyder. Køreegenskaberne er gode, men dieselmotorerne støjer, start-stop-systemet er træls, og styretøjet føles for syntetisk. Det var som om BMW med den nye 3’er var på vej ud i en uheldig løbebane.

Men nu kommer oprejsningen: Første gang BMW bygger en forhjulstrækker (bortset fra Mini) viser den sig at styre bedre end en 3-serie. Dieselmotoren er – oplevet fra kabinen – mere civiliseret end nogen anden BMW’s dieselmotor – og stop-start-systemet har BMW langt om længe fået styr på. Og så er byggekvaliteten på Audi-niveau. At den ikke har baghjulstræk kan jeg sagtens leve med. Det er grundlæggende lidt overflødigt i en familiebil med 150 dieselheste.

Karosseri og plads
218d Active Tourer ser lille ud i forhold til den bil, som de fleste nok ser som den vigtigste konkurrent: VW Golf Sportsvan. Men de to biler er præcis lige store på de udvendige mål – 434 cm lang – og i bredden er BMW 180 cm, hvor VW’en er 181. Til gengæld er BMW én cm højere end Folkevognen. Men i kabinen taber BMW’en point på pladsen. Formen på bilen gør bilen mere kompakt at sidde i end i VW’en, og bagsædet er ikke så rummeligt som det ser ud, fordi sædehynderne er gjort meget korte – de er faktisk hele 5 cm kortere end på VW’en. Du sidder nogenlunde heromme.

Sådan. BMW 218d Active Tourer har en indretning, som minder meget om den du kender fra alle andre BMW’er. Men det hele ser mere moderne ud, og kvaliteten er i top. Foto: Berner

Motor/Gearing
BMW’en har ikke en 1,8’er, som navnet antyder, men den sædvanlige 2,0 diesel – i denne udgave med 150 hk. Den trækker lydsvagt og uden huller i momentkurven. En lækker motor! Kommer du fra en BMW med baghjulstræk vil du helt sikkert klø dig selv i nakken og tænke, at det var lige godt sørens. Gearskiftet kræver nemlig langt færre kræfter end du er vant til. Det er helt Honda/Mazda-agtigt i sin karakter. Den mindste benzinmodel 218i med 136 er i øvrigt den første BMW med BMW nye 1,5 liters trecylindermotor, som vi genkender fra Mini Cooper. Den kan du rolig kaste dig ud i – en fin motor.

Bagagerummet er regulært og praktisk men den stive hattehylde er i vejen. Foto: Berner
Se flere billeder øverst i artiklen

Mekanisk samspil
En BMW med manuelt gear kræver normalt en del af sin chauffør. Et gearskifte kommer ikke gratis som i en Kia eller en Toyota, som du kan køre helt forudsætningsløst. Men 218d Active Tourer er anderledes. Den er lettere at betjene end andre BMW’er. Samspillet mellem speeder, kobling og bremse er i top uden at BMW-følelsen er tabt på gulvet. Og som noget helt nyt er stop-startsystemet lydløst og civiliseret – og næsten på Peugeot-niveau.

Køreegenskaber/Komfort
Her er 218d helt i top. Styretøjet er letgående og meddelsomt som du forventer det i en BMW, men som vi desværre har måttet vænne os af med i de seneste modeller. Men allerede fra de allerførste kørte meter, kan man mærke at BMW’en kører bedre end andre biler i samme klasse – du er oppe på Ford Focus-niveau hvad angår styretøjsfornemmelse. Samtidig støjer bilen meget lidt – du har til tider svært ved at høre, at der ligger en diesel foran dig. Grov asfalt kan BMW’en dog ikke lide. Det er ikke kritisk, men VW Sportsvan og Citroen C4 Picasso gør det bedre.

Sikkerhed/Miljø
BMWs aktive sikkerhedssystem er standard for første gang i nogen BMW. Systemet advarer dig når forankørende og bagvedkørende kommer for tæt på og bremser op for dig, hvis bilen vurderer, at du ikke har styr på sagerne. BMW’en er opgivet til 24,4 km på literen, i praksis kørte jeg cirka 17 km på literen ved normal, pæn kørsel og motorvejshastigheder i den høje ende.

Pris/udstyr
Med en pris på 425.000 kr. ligger 218d Active Touring klart til den dyre ende. Men den er ikke dyrere end en VW. BMW 218d er godt standardudstyret med 6,5 tommer skærm, bluetooth, 16 tommer alufælge, sportslæderrat og kollisionspakke til prisen. Den mindste BMW 216 i Touring med 136 turboheste står i 369.000 kr. Det svarer nogenlunde til prisen for en 150 hestes Golf Sportsvan med Highline-udstyr.

Danskerne kommer gang på gang i klemme, når de skal købe både ny og brugt bil. Brugtbilsforhandlere fylder godt op i Forbrugerstyrelsens gabestok kaldet Firmatjek.

Her på Ekstra Bladet kunne vi godt tænke at høre om dine dårlige erfaringer med bilsælger og værksteder. Skriv en mail til berner@eb.dk eller log ind som Nationenmedlem herunder og fortæl din historie.

Så sent som i går kunne vi fortælle om at blandt andre Jakob Stenderup-Jensen, Carsten Larsen, Anders Horup og andre havde haft store problemer med gearkassen på deres nye Nissan Qashqai

Jakob Stenderup-Jensen har haft sin bil på værksted i to ud af de fem måneder, som han har ejet bilen – og forgæves har forsøgt at få Nissan-forhandler Erling Høi-Nielsen i Sønderborg til at løse problemet og i sidste ende tage bilen tilbage.

Jacob Stenderup-Jensens advokat har anført, at Nissanforhandleren er forpligtet til at ophæve købet af bilen i Jacobs tilfælde med henvisning til købelovens paragraf 78 stykke 4, som grundlæggende siger at forhandleren har ‘en rimelig tid’ til at udbedre fejlen – hvilket forhandleren altså ikke har gjort ifølge Jacob.

Vi lovede i går at forsøge at få en udtalelse fra forhandleren, Erling Høi-Nielsen, der i dag i telefonen udtaler at der ‘ikke er noget faktuelt’ i artiklen. Erling Høi-Nielsen ønsker ikke at uddybe sin position i sagen, men nøjes med at sige at ‘sagen ikke kommer jer ved’.

Her på Ekstra Bladet mener vi nu, at netop den slags sager kommer os ved. Vi oplever vi løbende sager, hvor et bilkøb eller en reparationsaftale går i hårdknude, og vi vil naturligvis have begge parter i sagen med i historien.

Hvis du står i en sag, som synes håbløs, og du er overbevist om at du har retten og rimeligheden på din side, er du velkommen til at kontakte mig på mail berner@eb.dk – eller skrive om en sag på vores facebookside.

Nissan-importøren har i Jacob Stenderup-Jensen tilfælde grebet ind i sagen og lovet at ophæve købet – noget man også har gjort med andre utilfredse kunder.

Danskerne kommer gang på gang i klemme, når de skal købe både ny og brugt bil. Brugtbilsforhandlere fylder godt op i Forbrugerstyrelsens gabestok kaldet Firmatjek.

Her på Ekstra Bladet kunne vi godt tænke at høre om dine dårlige erfaringer med bilsælger og værksteder. Skriv en mail til berner@eb.dk eller log ind som Nationenmedlem herunder og fortæl din historie.

Så sent som i går kunne vi fortælle om at blandt andre Jakob Stenderup-Jensen, Carsten Larsen, Anders Horup og andre havde haft store problemer med gearkassen på deres nye Nissan Qashqai

Jakob Stenderup-Jensen har haft sin bil på værksted i to ud af de fem måneder, som han har ejet bilen – og forgæves har forsøgt at få Nissan-forhandler Erling Høi-Nielsen i Sønderborg til at løse problemet og i sidste ende tage bilen tilbage.

Nissan-importøren har i Jacob Stenderup-Jensen tilfælde grebet ind i sagen og lovet at ophæve købet – noget man også har gjort med andre utilfredse kunder.

Jacob Stenderup-Jensens advokat har anført, at Nissanforhandleren er forpligtet til at ophæve købet af bilen i Jacobs tilfælde med henvisning til købelovens paragraf 78 stykke 4, som grundlæggende siger at forhandleren har ‘en rimelig tid’ til at udbedre fejlen – hvilket forhandleren altså ikke har gjort ifølge Jacob.

Vi lovede i går at forsøge at få en udtalelse fra Erling Høi-Nielsen, der i dag i telefonen udtaler at der ‘ikke er noget faktuelt’ i artiklen. Erling Høi-Nielsen ønsker ikke at uddybe sin position i sagen, men nøjes med at sige at ‘sagen ikke kommer jer ved’.

Her på Ekstra Bladet mener vi nu, at netop den slags sager kommer os ved. Vi oplever vi løbende sager, hvor et bilkøb eller en reparationsaftale går i hårdknude.

Hvis du står i en sag, som synes håbløs, og du er overbevist om at du har retten og rimeligheden på din side, er du velkommen til at kontakte mig på mail berner@eb.dk – eller skrive om en sag på vores facebookside.