De fylder mediebilledet, hænger i lygtepælene og ses i landets gågader. I
øjeblikket fører landets borgmestre den sidste intensive valgkamp, så de kan
få yderligere fire år med borgmesterkæde, magt og prestige.

Men det kan ikke være udsigten til en lækker borgmester-bil, der trækker. For
krisestemning og miljøfokus har taget livet af borgmesterbilerne, der de
fleste steder er helt afskaffet eller nedgraderet til mindre modeller.

Tjek hvad
ministrenes biler koster i forhold til borgmester-bilerne

Nr. 5: Jysk påpasselighed
Ved kommunalvalget i 2009 blev nuværende Forsvarsminister Nicolai Wammen
(S) genvalgt som borgmester i Aarhus. I 2011 blev han udpeget som
Europaminister, og kunne udskifte de aarhusianske taxature med ministerbil –
en Mercedes-Benz S320 L fra 2008.

Hjemme i Aarhus overtog den socialdemokratiske Jacob Bundsgaard
borgmesterkæden – men ingen decideret borgmesterbil. I stedet har han gennem
sin valgperiode valgt at lade sig transportere i bil på to måder. Enten ved
at få sin arrangementschef eller rådhusbetjent til at lægge bil til – hhv.
en gammel VW Passat fra 1998 og Skoda Octavia – eller ved at køre i sin egen
bil.

Nr. 4: Nej tak til hybridbil
Da Odenses borgmester Anker Boye (S) overtog borgmesterposten i 2009, var
han ikke begejstret for den Honda Insight hybrid-borgmesterbil, som Odense
Kommune havde leaset til ham .

Enhver der har prøvet en Honda Insight, som uden problemer kan kandidere til
titlen ‘verdens kedeligste bil’ vil kunne leve sig ind i Anker Boyes
ærgrelser, Ærgrelser, der i sidste ende førte til, Hondaen blev sat i
skammekrogen i kommunens kælder, hvorefter Boye lod sig transportere i sin
egen Seat Altea.

Det var Anker Boyes forgænger på posten, Jan Boye (K), som i 2009 valgte at
erhverve den lidet spændende japanske hybridbil som erstatning for den mere
luksuriøse Audi A6, som Anker Boye tidligere havde anvendt som
borgmesterbil.

Se forskellen
mellem Anker Boyes Toyota Yaris og undervisningsministerens BMW HER

I dag har Anker Boye mulighed for at bruge kommunens Toyota Yaris, som også
benyttes af andre ansatte. Det er dog uden chauffør.

Se forskellen mellem Anker Boyes Toyota Yaris og Undervisningsministerens BMW
HER

Nr. 3: Radikal nedgradering
I Københavns Kommune er der syv borgmestre: en overborgmester og seks
fagborgmestre. På trods af krisen har alle borgmestre stadigvæk egen
borgmesterbil med tilhørende chauffør.

Det gælder også den radikale borgmester for Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen, Anna Mee Allerslev, hvis tjenestebil er en
Renault Fluence Z. E. med elmotor.

Anna Mee Allerslev er dog mere beskedent kørende end sin forgænger på posten
Klaus Bondam (R), der som Teknik- og Miljøborgmester i 2007 investerede i en
ny, funklende Saab 9-5 Sport Sedan Bio Power med læderkabine og masser af
ekstraudstyr, der udmærkede sig ved at køre på biobrændsel baseret på raps.

Der viste dog sig et mindre problem med den nye investering, da det ikke kunne
lade sig gøre at skaffe den rette biobrændsel til bilen i Danmark.

Derfor blev borgmester-Saab’en året efter solgt for 355.000 kr., og i stedet
blev der investeret for 463.446 kr. i en Toyota Prius, som kører på
gammeldags benzin.

I dag fungerer Saab’en som borgmesterbil for Københavns nuværende Teknik- og
Miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF).

Anna Mee Allerslev stod spøjst nok i nogenlunde samme situation som Klaus
Bondam, da el-leverandøren Better Place gik ned i juli måned og trak
batteriskiftestationerne med i faldet, så Anna ikke længere kunne få frisk
strøm på sin elbil i en fart.

Nr. 2 Franks udskældte dieselflyder
Fra 1. januar 2010 måtte Københavns Kommune kun indkøbe el- og brintbiler – i
øvrigt en ualmindelig dyr omgang for skatteborgerne Københavns kommune,
fordi hver brintbil kostede 750.000 kr. Men Københavns overborgmester, Frank
Jensen, leasede en ny BMW 520 D – kun til brug for overborgmesteren.

Efter mediebevågenhed meldte Frank Jensen i sommer ud, at han inden årsskiftet
vil udskifte den tyske luksusbil med en mere miljøvenlig elbil.
Spekulationerne går nu på, om den kommende borgmesterbil bliver en Tesla
S som Kronprinsen kører i eller en mere ordinær hybrid- og elbil.
Vi stemmer for en Tesla!

Nr. 1: Luksusbil med privatchauffør
De Konservative har haft borgmesterposten på Frederiksberg i 104 år, og den
nuværende borgmester Jørgen Glenthøj er den niende i rækken. Men selv om
kommunen geografisk set er landets mindste, har der været både bil og
privatchauffør til borgmesteren.

En BMW 520d skaber åbenbart forargelse. Både overborgmester Frank Jensen og Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj har været nødt til at skille sig af med den ellers meget økonomiske dieselbil

Den konservative borgmester var godt kørende med privatchauffør, der fragtede
Jørgen Glenthøj rundt i en BMW 520 D – samme model som Frank Jensens – og
før BMW’en kunne han sætte sig mageligt ind på bagsædet af en Volvo S80.

I oktober fjernede et flertal i kommunalbestyrelsen imidlertid borgmesterens
leasede bil og chauffør, som årligt kostede kommunen 300.000 kr. I dag må
Glenthøj tage taxa eller købe en billet til metroen, hvis bestyrelse han
desuden er næstformand for.

Porsche er netop nu i gang med at foretage de sidste justeringer, hvor det har
vist sig, at 918 Spyder vil overgå selv de tekniske opgivelser, som hidtil
har været offentliggjort.

Det viser sig ikke mindst i accelerationstiderne. Udstyret med den såkaldte
Weissach-pakke, der reducerer egenvægten er det nu muligt at accelerere fra
0-100 km/t på 2,6 sekunder (-0,5 sekunder), fra 0-200 km/t på 7,2 sekunder
(-0,5 sekunder) og fra 0-300 km/t på blot 19,9 sekunder (-2,1 sekunder).

Bilens høje vægt har været kritiseret af de få journalister, der har kørt
bilen. Normalt vejer den 1.700 kg – og med Weissach-pakke 60 kg mindre. Men
på trods af sin høje vægt, er bilen altså vanvittigt hurtig.

Forbedringerne virker selvsagt også, når Porsche 918 Spyder fungerer som ren
elbil. De to elmotorer på henholdsvis for- og bagaksel, gør at 918 Spyder
accelererer fra 0-100 km/t på 6,2 sekunder. Det er en reduktion på 0,7
sekunder i forhold til de tidligere opgivelser, og med Weissach-pakken er
accelerationstiden en bagatel længere nede: 6,1 sekunder.

En 918 Spyder med Weissach-pakke satte tidligere i år omgangsrekorden for
serieproducerede biler på Nürburgrings Nordsløjfe. Med en omgangstid på 6
minutter og 57 sekunder, lykkedes det at komme under syv minutter.

Se også: Her er den nye, vilde Porsche 918 Spyder

I Topfart i femte udgave har vi været et besøg på Scandinavian Motor Show og
set på vanvittige kreationer, som danskerne selv har bygget.

Vi tager også et kig på hvor vilde biler svenskerne egentlig har lov til at
bygge – noget som ville være helt utænkeligt i Danmark.

Vi skal også møde et par dygtige bilbyggere – som er piger og se den måske
mest vanvittige ombyggerbil i Danmark nogensinde – bilen Prædatorian, som
har fået navn fra et monster fra det ydre rum.

Og så er der naturligvis Min Bil, hvor ejeren Thomas har tisset på bilen for
at få den til at ruste.

Vil du se de andre udgaver af Topfart, er det nemmeste du kan gøre at google
topfart, når du har tid – så kommer linkene op allerøverst … Vi har lavet
fem programmer indtil videre. Og vi fortsætter …

I Topfart i femte udgave har vi været et besøg på Scandinavian Motor Show og
set på vanvittige kreationer, som danskerne selv har bygget.

Vi tager også et kig på hvor vilde biler svenskerne egentlig har lov til at
bygge – noget som ville være helt utænkeligt i Danmark.

Vi skal også møde et par dygtige bilbyggere – som er piger og se den måske
mest vanvittige ombyggerbil i Danmark nogensinde – bilen Prædatorian, som
har fået navn fra et monster fra det ydre rum.

Og så er der naturligvis Min Bil, hvor ejeren Thomas har tisset på bilen for
at få den til at ruste.

Vil du se de andre udgaver af Topfart, er det nemmeste du kan gøre at google
topfart, når du har tid – så kommer linkene op allerøverst … Vi har lavet
fem programmer indtil videre. Og vi fortsætter …

I Topfart i femte udgave har vi været et besøg på Scandinavian Motor Show og
set på vanvittige kreationer, som danskerne selv har bygget.

Vi tager også et kig på hvor vilde biler svenskerne egentlig har lov til at
bygge – noget som ville være helt utænkeligt i Danmark.

Vi skal også møde et par dygtige bilbyggere – som er piger og se den måske
mest vanvittige ombyggerbil i Danmark nogensinde – bilen Prædatorian, som
har fået navn fra et monster fra det ydre rum.

Og så er der naturligvis Min Bil, hvor ejeren Thomas har tisset på bilen for
at få den til at ruste.

Vil du se de andre udgaver af Topfart, er det nemmeste du kan gøre at google
topfart, når du har tid – så kommer linkene op allerøverst … Vi har lavet
fem programmer indtil videre. Og vi fortsætter …

I Topfart i femte udgave har vi været et besøg på Scandinavian Motor Show og
set på vanvittige kreationer, som danskerne selv har bygget.

Vi tager også et kig på hvor vilde biler svenskerne egentlig har lov til at
bygge – noget som ville være helt utænkeligt i Danmark.

Vi skal også møde et par dygtige bilbyggere – som er piger og se den måske
mest vanvittige ombyggerbil i Danmark nogensinde – bilen Prædatorian, som
har fået navn fra et monster fra det ydre rum.

Og så er der naturligvis Min Bil, hvor ejeren Thomas har tisset på bilen for
at få den til at ruste.

Vil du se de andre udgaver af Topfart, er det nemmeste du kan gøre at google
topfart, når du har tid – så kommer linkene op allerøverst … Vi har lavet
fem programmer indtil videre. Og vi fortsætter …

NB: Beklager, at playeren skærer i underteksterne – det skyldes en dum fejl
i vores system (så hvis du ikke forstår svensk, er du lost …). Jeg
forsøger at løse problemet.

Hvis du er glad for biler – så gæt med her. Bilen du kan gætte på, er på
danske plader – er udstyret med en V8’er, hvilket du sikkert ikke er i tvivl
om, når du har hørt hvor vild den lyder.

Vi har kørt den og lavet noget underholdende TV på bilen, og viser den i 5
udgave af Topfart, som vi bringer lørdag formiddag – altså i morgen.

Giv dit bud i en kommentar … eller smid en kommentar på vores facebookside.

Hvis du vil se nogle af de gamle episoder, er det nemmeste du kan gøre,
simpelthen at google ordet topfart. Så kommer programmerne op
som de første links i søgningen.

Miljødagsordnen – eller i hvert fald økonomidagsordnen – har taget danske
bilister med storm. Vi vil hellere have biler, der kører langt på literen,
end biler, der forhindrer ulykker, viser ny analyse lavet af YouGov.

Når registreringsafgiften på biler i denne regeringsperiode skal omlægges, bør
miljø vægte højere end sikkerhed. Det mener 54 procent af de danske
bilister, ifølge en ny repræsentativ befolkningsundersøgelse lavet blandt
1.012 danskere. Kun 34 pct. mener, at sikrere biler bør være i fokus, mens
12 pct. svarer ved ikke. Men det er problematisk, mener Business Danmark,
fordi pris og miljøvenlighed også vejer tungere end sikkerhedsudstyr, når
danskernes køber bil.

– Politikerne har formået at sætte miljøet så højt på dagsordenen, at
danskerne ligefrem tilsidesætter egen og andres sikkerhed. I dag er den høje
danske registreringsafgift årsag til, at ekstra sikkerhedsudstyr kun
langsomt vinder frem i biler i Danmark. Derfor er det ansvarlige politikeres
forpligtigelse at præmiere høj sikkerhed, lyder det fra Lars Bundgaard,
formand for Business Danmarks trafikudvalg.

Se også: Ny teknik giver færre ulykker …

Rabat til nødbremser
Business Danmark har også spurgt bilisterne om, hvilke nye
sikkerhedssystemer, der bør favoriseres ved omlægningen af
registreringsafgiften.

Bilisterne fremhæver først og fremmest de automatiske nødbremsesystemer, som
den europæiske trafiksikkerhedsorganisation Euro NCAP vil have gjort til
standard i alle nye biler. Systemerne fungerer på den måde, at et kamera
overvåger, om der er fare for kollision, og automatisk bremser bilen, hvis
bilisten ikke selv griber ind.

Det kan forebygge ulykker, blandt andet den mest udbredte og oversete
trafikskade piskesmæld, som typisk opstår ved påkørsel bagfra ved lav fart.
Fra 2015 vil de nye biler kun kunne opnå topkarakter i Euro NCAP’s
crashtest, hvis bremsesystemerne er indbygget i bilerne. Business Danmark
anbefaler derfor, at bremsesystemerne fritages for afgift.

Godt 56 pct. af de adspurgte peger på følgende udstyr i den opstillede
rækkefølge:

1) Nødbremsesystemer

2) Herefter følger fartadvarsler, der advarer, hvis der køres for stærkt

4) Advarselssystemer mod vognbaneskift

4) Systemer der automatisk kalder op til en alarmcentral, hvis bilen
involveres i en ulykke.

En intern medlemsundersøgelse fra Business Danmark viste i august at sidste
års stramning af firmabilbeskatningen har fået firmabilisterne til at vælge
billigere biler og slække på ekstraudstyret. Det bremser yderligere
indførelsen af ny bilteknologi i Danmark, fordi firmabilerne sælges videre
til private efter 3-4 år.

På
Ekstra Bladet har vi tidligere lavet en undersøgelse, der viser at kun 4
procent af køberne går op i bilens CO2-tal. Forbruget er langt vigtigere,
mener danskerne, som har stemt.

Undersøgelsen er bestilt af for fagforeningen Business Danmark. Business
Danmark er fagforening og a-kasse for ansatte inden for salg og marketing,
som kører rigtig mange kilometer på jobbet.

Undersøgelser viser, at 90 procent af alle trafikuheld skyldes uopmærksomhed,
eller at føreren er blevet distraheret. Og netop den slags ulykker har
bilfabrikkerne udviklet automatiske bremsesystemer til at undgå.

I praksis er de automatiske nødbremsesystemer bygget op med et kamera i bilens
forrude eller en radar i fronten, der selv kan aktivere bilens bremser, hvis
man er ved at køre ind i bilen foran. Nogle systemer kan endda også se
fodgængere.

I store og små biler
Nu er teknikken så udbredt, at den fælleseuropæiske Euro NCAP-test har
besluttet, at nye biler skal have automatiske bremser for at få fem stjerner
i den fælleseuropæiske Euro NCAP-test. Og allerede fra næste år tæller
systemet med i bilens samlede sikkerhedskarakter.

Euro NCAP er allerede i fuld gang de indledende øvelser. Man har testet et
udvalg af biler med automatisk nødbremse – i daglig tale forkortet AEB
(Autonomous – eller advanced – Emergency Breaking).

I testen indgik Honda Civic, Mitsubishi Outlander, Volvo V40, Fiat 500L, VW
Golf, Mercedes E-klasse og Ford Focus. Nogle af bilerne klarede det skidt,
mens andre klarede det helt efter bogen – men alle havde gavn af systemet. I
de korte TV-klip herover kan du se hvordan bilerne klarer sig …

– Testen understreger, at det er systemer, som er gode at have, men som man
ikke kan regne med i enhver situation, fortæller sikkerhedsekspert Leif
Nielsen til Ekstra Bladet.

De automatiske bremsesystemer er svære at finde rundt i, fordi de hedder noget forskelligt, og indeholder noget forskelligt i forskellige bilmodeller – og mærker. Og du skal virkelig holde tungen lige i munden, når du skal skelne mellem systemerne.

Det er også Ekstra Bladets erfaring, at auto-bremserne ikke er 100 procent
træfsikre. Da vi for et års tid siden prøvede Fords system på en Ford Fiesta
i Rom, kørte vi flere gange bilen ind i skum-bilen foran os.

– Teknik kan svigte, og uventede hændelser kan betyde, at bilen overser den
bil, der stopper foran dig, forklarer Leif Nielsen, der mener, at der er
stor kvalitetsforskel på de forskellige systemer.

Hos FDM er man generelt begejstret for AEB-systemerne, fordi de overordnet set
vil medvirke til at gøre ulykkerne mindre og færre.

– Med AEB i bilen kan man reducere antallet af ulykker med op til 27 procent
og mindske antallet af dræbte og tilskadekomne markant. Derfor er vi i FDM
også glade for, at Euro NCAP fra 2014 medregner tilstedeværelsen af AEB, når
de skal vurdere bilernes sikkerhed, siger FDMs repræsentant i Euro NCAP,
Søren W. Rasmussen.

Ikke obligatorisk
Systemerne bliver ikke obligatoriske, men bidrager alligevel til den
samlede vurdering, når bilerne testes af Euro NCAP. Euro NCAP giver
bilfabrikkerne en indkøringsperiode på et år: I 2014 kan man som
bilproducent godt få makskarakter – men det kræver at man kompenserer, feks.
i form ekstra selehuskere f.eks. Men i 2015 kan man ikke opnå topkarakter
uden at have AEB, uddyber Leif Nielsen fra sikkerbil.dk.

Euro NCAP har ikke lavet et samlet overblik over testresultaterne. Men
det har sikkerbil.dk, hvor du kan få et overblik.

To forskellige systemer
I alt otte forskellige biler er testet i kategorierne ’AEB City’, der
fungerer ved lavere hastigheder typisk under 30 km i timen, og ’AEB
Inter-Urban’, som er de systemer, der fungerer ved højere hastigheder. I tre
af testens otte biler dækker systemerne begge kategorier, mens de i de
øvrige virker som enten ved lav eller høj fart.

I Danmark er de mest avancerede systemer dog meget dyre dyre, fordi staten
lægger 180 procent afgift oven i prisen. Hos FDM ser man gerne at staten
fjerner afgiften på samme måde som man har givet fradrag på ESP-systemer,
airbags osv. som har stor sikkerhedsmæssig betydning.

Et komplet
overblik over hvilke biler der lige nu er udstyret med AEB og
kollisions-advarselssystemer – og hvad bilfabrikkerne kalder dem

Til en Mercedes-Benz E-klasse, som har markedets mest omfattende
antikollionssystem – er prisen 55.000 kr. med danske afgifter. VW Up, Seat
Mii og Skoda Citigo har en simpel udgave af systemet, som bremser bilen op
ved lave hastigheder, hvis bilen vurderer, at du er ved at ramle ind i
køretøjet foran dig.