Header image alt text

Danmark Søger online

En ingeniør fra bilmærket Volkswagen er fredag blevet idømt 40 måneders fængsel ved en domstol i USA for at have snydt med software, så bilmærkets biler i målinger udledte færre kvælstoffer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anklageren gik efter at få idømt ingeniøren ved navn James Liang tre års fængsel. Det ønske har en dommer ved en føderal domstol i byen Detroit efterkommet.

Samtidig er James Liang blevet idømt en bøde på 200.000 dollar – svarende til til omkring 1,2 millioner danske kroner.

Dommeren har i forbindelse med domsafsigelsen givet udtryk for, at dommen “forhåbentligt” vil afskrække andre fra at begå samme handling.

Ingeniørens straf er en udløber af en større skandale, hvor det kom frem, at Volkswagen snød med deres software i bilerne.

Softwaren i Volkswagen s biler betød, at dieselbilerne fra det tyske mærke ved officielle kontroller fremstod mere miljøvenlige, end tilfældet var i virkeligheden.

Det lille stykke software betød blandt andet, at biler solgt i USA kunne udlede et 40 gange højere niveau af kvælstofilter, end loven tillader.

Snyderiet med softwaren viste sig at være en del af en global bilskandale, hvor adskillige bilmærker blev afsløret i at snyde med udledningen af kvælstofilter.

Har du oplevet noget lignende? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Hvis du vil undgå at betale for parkering, men omvendt heller ikke er interesseret i at holde ulovligt, skal du sørge for at parkere ved en park, en græsrabat eller andre lignende arealer. For så kan kommunernes p-vagter ikke skride ind.

Det fortæller Århus Stiftstidende.

Tidligere var det ulovligt i byzoner at parkere langs veje uden for kørebanen, hvor der var et areal til fysisk forhindring i form af en hæk, grøft, hus eller lignende.

Men den lovgivning blev tidligere i år lavet om, efter en sag om en familie i Nordjylland, der fik en p-bøde, fordi deres trailer holdt parkeret på familiens egen grund, der grænsede op til en vej.

– Vi har set eksempler på, at forbuddet mod standsning og parkering i yderrabatten har haft helt skæve konsekvenser. Det har blandt andet betydet, at en borger i Nordjylland ikke har kunnet parkere en trailer på græsplænen foran sit hus, selvom græsplænen lå på borgerens egen grund, lød det i begyndelse af 2017 fra Ole Birk Olesen (LA), transport-, bolig- og bygningsminister, i en pressemeddelelse.

Loven blev derfor lavet om, så det nu er lovligt at parkere langs veje i byzoner inklusive veje i offentlige parker.


Se også: Bilbranchen til politikere: Bilsalget går i stå

P-vagterne kan intet gøre
Over for Århus Stiftstidende bekræfter teamlederen for parkering i Aarhus Kommune, Joshua Krogager, at deres p-vagter ikke kan stille noget op, hvis bilister parkerer langs veje i byzonen.

Politiet skrider kun ind, hvis bilisterne parkerer, så deres biler udgør en fare for trafikken.

Dermed er der indtil videre frit slag for bilister til at parkere i vejkanterne i byzoner uden at risikere at få en p-bøde.

Aarhus Kommune er ved at udforme en henvendelse til Ole Birk Olesen, hvor kommunen vil have svar på, hvordan loven skal administreres. Det oplyser Århus Stiftstidende.


Se også: Motorvej blev udvidet for en milliard: Bilister sparer ét minut

Millionstore efterregninger havner hvert år hos de kommunale skatteborgere på grund af dårligt vejarbejde og mangelfuldt kommunalt tilsyn. Det skriver FDMs medlemsmagasin Motor.

FDM efterlyser bedre tilsyn og mere vedligeholdelse af kommuneveje.

Årsagen er især dårlige lapninger af vejene i forbindelse med de omkring 90.000 gravearbejder, landets kommuner hvert år giver tilladelse til. Alt for ofte lukkes hullerne efter arbejdet så dårligt, at vejen efter få år må repareres igen. På kommunens regning.

– De mange dårlige lapninger er udtryk for, at mange kommuner ikke fører det nødvendige tilsyn med de ledningsejere og entreprenører, der graver i vejen for at komme ned til rør og ledninger. Konsekvenserne er, at skatteyderne efterlades med en unødvendig regning, fordi vejene får en kortere levetid, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

– Ikke rimeligt
Hos FDM er man ikke tilfredse med, at regningen ender hos kommunernes skatteydere.

– Når kommunerne ikke passer godt nok på vejene, bruger de unødvendigt mange penge på at vedligeholde i stedet for på anden infrastruktur og trafiksikkerhed. I sidste ende betyder det, at regningerne ender hos skatteyderne i kommunen og ikke hos de selskaber, der graver i vejen, og som ikke har lavet et ordentligt stykke arbejde. Det er ikke rimeligt, siger Torben Lund Kudsk.

FDM har gennem flere år påpeget det stigende efterslæb på vejene i landets kommuner, hvor 54 procent af al trafik foregår.

Kommunerne selv og Vejdirektoratet vurderer, at der på landsplan er et investeringsbehov til de kommunale veje på tæt på fem milliarder kroner.


Se også: Bruger 230 mio. på ny motorvej – og sætter hastigheden ned

Farligt for sikkerheden
Men selv om det er væsentligt dyrere at reparere en vej end løbende at vedligeholde den, budgetterer kommunerne alligevel med i år at bruge 113 millioner kroner mindre på drift og vedligeholdelse af vejene i forhold til i 2016 og 318 millioner kroner mindre end i 2015.

– At vejene ikke har en ret høj prioritet i landets kommuner, er ikke bare dyrt. De dårligt vedligeholdte veje går også ud over trafiksikkerheden og mobiliteten, når vejene efterfølgende skal repareres, siger Torben Lund Kudsk.

– Vi ved, det er noget, som optager vælgerne. Derfor bør landets kommuner, som er myndighed på området, tage deres tilsynspligt alvorligt og gerne hæve stemmen over for dem, som ikke kan finde ud af at reetablere vejene efter kommunens standard, understreger han.


Se også: FDM: Lavere bilafgifter betyder ikke nødvendigvis lavere bilpriser

Ifølge Politiken vil regeringen sænke bilers registreringsafgift, så den fremover bliver på 100 procent af bilens pris.

Fra politiske side skal forslaget nu drøftes.

Hos Autobranchen Danmark, som er bilforhandlernes brancheorganisation, ser man frem til forhandlingerne, men opfordrer samtidig politikerne til at træffe beslutningen hurtigt.

– Jeg håber virkelig, at man bestemmer sig hurtigt. Vores medlemmer har henvendt sig allerede, fordi de er bekymrede. Så snart der er diskussioner om afgiftsændringer på biler, bliver kunderne afventende, og så går salget i stå, siger Gitte Seeberg, administrerende direktør i Autobranchen Danmark, til Ekstra Bladet.

– Vi har fået henvendelser fra flere medlemmer, som allerede har haft kunder i butikken, der har spurgt ‘hvad kommer der til at ske?’, og det kan de jo af gode grunde ikke svare på, men det viser bare, at markedet er fuldstændigt afventende, siger hun.


Se også: Motorvej blev udvidet for en milliard: Bilister sparer ét minut

Rigtige løsning
I Autobranchen Danmark ser de altså gerne, at forhandlingerne kommer til at forløbe hurtigt, så bilsalget kommer i gang igen. Over for Ekstra Bladet understreger hun, at der ikke foreligger tal for, at salget er gået i stå, men at det er medlemmernes bekymring.

– Der bliver ikke solgt biler i DK, før der er en afklaring, siger Gitte Seeberg.

– Samtidig med, at vi gerne vil have, det går hurtigt, skal det ikke gå hurtigere, end at vi en gang for alle får den rigtige løsning på afgifterne, siger hun.

For autobranchen vil den rigtige løsning være et farvel til værdibaserede afgift og i stedet et goddag til en teknisk baseret afgift, hvor man baserer afgiften på kriterier som brændstoføkonomi, vægt, CO2-udledning, sikkerhed og lignende.

– Det skal gøres sådan, at det er en løsning, der er nem at administrere, og som ikke efterlader rum til kreative løsninger, siger Gitte Seeberg.

Hos Bilbasen og Bilinfo ser man positivt på afgiftsforslaget, der med deres øjne giver større gennemsigtighed i forhold til priserne på biler. Det oplyser Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen, til Ekstra Bladet.

Men i overensstemmelse med Autobranchen Danmark opfordrer Bilbasen og Bilinfo også til, at beslutningen om en afgiftsforandring sker hurtigst muligt, da vi ifølge Jan Lang tidligere har set, at handlen med biler er gået i stå, når der er oplæg til afgiftsforandring.


Se også: 70.000 trafikanter krydser her hver dag: Nu vil de bruge den til øvelse

Arrogant, afvisende og ubehageligt. Det er de ord, Laila Johansen og Marianne Agger fra Vejle bruger, når de skal beskrive det to år lange forløb, de har været igennem, efter at de valgte at tage kampen op mod Europark.

For to år siden fik de begge kontrolafgifter for at parkere på parkeringspladsen ved Reinholdts Plads bag banegården i Vejle.

Skiltningen på pladsen er ifølge Laila Johansen og Marianne Agger så forvirrende, at de begge misforstod den, og parkerede på de forkerte parkeringspladser.

Fejlen udløste kontrolafgifter på 750 kroner til begge kvinder, selvom de mente, de havde korrekt og gyldigt p-bevis – men – skulle det efterfølgende vise sig – til nogle andre parkeringspladser, end de forstod på skiltene.

Tog kampen op

De to kvinder valgte at tage kampen op mod Europark, fordi de fandt kontrolafgifterne uretfærdige.

– Jeg synes, jeg har gjort det rigtige. Jeg havde læst skiltene og var overbevist om, at jeg havde trukket en p-billet, for det var det, man skulle, siger Marianne Agger til TV SYD.

Ifølge Laila Johansen oplevede hun parkeringsselskabets opførsel, da hun klagede over kontrolafgiften, som arrogant og afvisende:

– Der var bare ikke nogen tvivl om, at det var i orden, det de gjorde, og vi havde bare at makke ret, siger hun til TV SYD.

Men ifølge Vestre Landsret var kontrolafgifterne ikke i orden.

Landsretten har givet de to kvinder medhold i, at skiltningen er uklar, og at de to kvinder derfor ikke skal betale p-afgift for at holde på pladsen. Laila Johansen og Marianne Agger havde anlagt sagen sammen med en tredje bilist, Klaus Olesen Toft. Han fik også medhold i Landsretten.

Skærpede krav til skiltning

Ifølge Landsretten er der ”skærpede krav til skiltningen” på pladsen. Dels fordi pladsen for udenforstående fremstår som én plads – dels fordi der kan trækkes både p-billet og p-bevis til de to typer parkeringspladser på pladsen i de automater, der var opstillet på pladsen.

Ifølge dommen skal bilister for det første indse, at der er forskel på et p-bevis og en p-billet, og for det andet kan de ikke se tydeligt markeret på pladsen – for eksempel på asfalten – at der gælder forskellige regler for parkering.

Apcoa Parking, som ejer Europark, accepterer ikke Landsrettens dom, og vil nu forsøge at få sagen for Højesteret.

Ét enkelt minut er, hvad trafikanterne har vundet, når de i myldretiden kører på Helsingørmotorvejen fra Nivå til Lyngby C, efter motorvejen er blevet udvidet set i forhold til inden udvidelsen.

Det fortæller Frederiksborgs Amts Avis ifølge sn.dk.

Tilbage i 2012, da Helsingørmotorvejen endnu kun bestod af to spor i hver retning, tog det ifølge Vejdirektoratets tidsmåling cirka 26 minutter at køre den 19 kilometer lange strækning i myldretiden mellem klokken 7.30 og 8.00.

Efterfølgende har man udvidet motorvejen på en strækning på fire kilometer fra Hørsholm S til Gl. Holte, så den i dag består af tre spor i hver retning i stedet for to.

I 2016 var rejsetiden på samme strækning i samme tidsrum faldet til cirka 25 minutter.

Altså en besparelse på ét minut.

Investeringen i udvidelsen har kostet over en milliard kroner.

– I princippet har man fjernet én flaskehals mellem Hørsholm S og Gl. Holte, som så har flyttet køen udad op til den næste flaskehals mellem Hørsholm C og Hørsholm S samt ved Lyngby, forklarer Anders Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet til Frederiksborgs Amts Avis.

Blandt forklaringerne på den forholdsvis lille gevinst rent tidsmæssigt er blandt andet, at der i perioden er kommet flere biler på strækningen.

Bedre om eftermiddagen
Mens investeringen i myldretiden om morgenen ikke har kastet den helt store tidsmæssige besparelse af sig, er der godt nyt til de trafikanter, der bevæger sig ud af København om eftermiddagen.

På langt de fleste dage slipper de nu for at sidde i kø og spilde unødvendig tid i trafikken.

Det viser nye målinger, som Vejdirektoratet har foretaget på motorvejen efter udvidelsen.

– Hvor vi tidligere havde kø og trængselsproblemer på Helsingørmotorvejen om eftermiddagen i nordgående retning, så glider trafikken for det meste jævnt og uhindret i myldretiden efter udvidelsen, siger Andreas Egense fra Vejdirektoratet i forbindelse med offentliggørelsen af de nye tal.

I konkrete tal kan forbedringerne aflæses ved, at hvor det før motorvejsudvidelsen i 2012 tog den gennemsnitlige trafikant tolv minutter at tilbagelægge strækningen fra Lyngby C til Hørsholm C, så er rejsetiden nu faldet til otte minutter.

– Der er altså sket en reduktion i rejsetiden på fire minutter, hvilket i praksis betyder, at næsten al trængsel er fjernet, siger Andreas Egense.


Se også: 70.000 trafikanter krydser her hver dag: Nu vil de bruge den til øvelse

Tusinde timer
På den store skala betyder disse forbedringer for den enkelte trafikant, at der hver uge spares omkring 3.000 timer i rejsetid i nordgående retning for alle trafikanterne til sammen.

– Det er faktisk mere, end vi oprindelig regnede med. Og det illustrerer de store samfundsmæssige fordele, der ligger i at kappe rejsetiden ned med en lille håndfuld minutter for den enkelte trafikant, siger Andreas Egense.

Selv om der kun er sparet et minut om morgenen efter udvidelsen, sparer trafikanterne samlet omkring 650 rejsetimer om ugen i sydgående retning.


Se også: FDM: Lavere bilafgifter betyder ikke nødvendigvis lavere bilpriser

Regeringen vil ifølge Politiken sænke registreringsafgiften for personbiler, så den fremover bliver 100 procent af bilens pris.

Det vil i givet fald betyde en markant afgiftssænkning, særligt for biler med en indkøbspris over 100.000 kroner.

Og bilkøberne kan godt forvente, at afgiftssænkningen vil afspejle sig i de fremtidige bilpriser frem for at havne i lommerne på producenter eller forhandlere.

Det mener Allan Skytte Christensen, der er forbrugerøkonom hos FDM.

– De seneste to gange, hvor afgifterne er ændret, har jeg været inde for at tjekke listepriserne før og efter.

– Og i begge tilfælde har jeg kunnet konstatere, at afgiftsnedsættelserne med enkelte undtagelser slog igennem fuldt ud, siger han.

Også leasingpriserne bør falde med en lavere registreringsafgift, selv om regnestykket er lidt mere kompliceret her.

Til gengæld bliver brugtbilmarkedet ikke berørt i samme omfang.

– Nyere brugte biler vil komme under prispres. Men erfaringerne fra tidligere viser, at priserne på tre til fire år gamle biler ikke rykker sig væsentligt, blandt andet fordi omkring halvdelen af deres værdi allerede er tabt, siger Allan Skytte Christensen.

Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen, der formidler brugte biler, er af samme opfattelse.

Han har også konstateret, at bilfabrikker og bilimportører blandt andet i forbindelse med afgiftssænkningen fra 180 til 150 procent i 2015 holdt sig skindet, hvad angår prisstigninger.

– Forhandlerne satte ret hurtigt priserne ned med beløb svarende til afgiftssænkningen. Inden for tre måneder var markedet igen normaliseret, siger han.

Han opfordrer Folketinget til at forhandle en aftale på plads så hurtigt som muligt for at undgå, at alt for mange udskyder et eventuelt køb af ny bil.

– Der er en reel fare for, at handlen går i stå, hvis det trækker ud, og det vil gøre ondt på branchen, siger han.

Onsdag d. 30. august inddrager myndighederne Den Nye Lillebæltsbro til en stor beredskabsøvelse.

Øvelsen vil blive afviklet i aften- og nattetimerne fra kl. 20.00 – 06.00.

Bag øvelsen står Sydøstjyllands Politi samt beredskabsmyndighederne TrekantBrand og Region Syddanmark, mens også Vejdirektoratet er med i beredskabsøvelsen.

Kort fortalt skal øvelsen teste beredskabet.

– Disse øvelser har stor betydning for at sikre, at vores beredskab er skarpt og effektivt, når det virkelig gælder. Derfor bliver vi nødt til at afvikle dem lejlighedsmæssigt, siger Morten Anker Jensen, politiinspektør i Sydøstjyllands Politi.

Afviklingen af øvelsen vil spærre trafikken hen over broen delvist, hvorfor trafikanter skal væbne sig med tålmodighed, hvis de skal krydse broen den aften eller nat.

– Især giver det god træning at afvikle øvelser ude på en bro som Den Nye Lillebæltsbro, fordi netop det faktum, at øvelsen foregår ude på broen, stiller beredskabet, politifolkene og de øvrige deltagere over for særlige udfordringer, som de skal løse, siger Morten Anker Jensen.


Se også: Vil du undgå bøder og klip? Fra i dag jagter politiet disse syndere

Hjælpe så godt vi kan
Den Nye Lillebæltsbro er en af Danmarks mest trafikerede strækninger, og hvert døgn passerer 68.400 køretøjer gennemsnitligt broen.

Hos Vejdirektoratet kalder man forsinkelser i forbindelse med øvelsen for ‘uundgåelige’.

– Vi beklager naturligvis de gener, som trafikanterne vil opleve, men det er desværre uundgåeligt, når der skal gennemføres store beredskabsøvelser, siger Niels Chr. Skov Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet.

– Ved hjælp af vores løbende trafikinformation vil vi fra Vejdirektoratets side forsøge at hjælpe trafikanterne bedst muligt gennem trafikken, mens øvelsen står på, siger han.


Se også: Ny fast forbindelse til Sverige giver ikke behov for Ring 5

Siden Nissan lancerede suv’en Qashqai, der herhjemme i Danmark har solgt i rekordstort antal, har danskerne virkelig for alvor taget suv’erne til sig.

Mens den klassiske stationcar er røget lidt i skyggen, er de små og mellemstore suv’er rykket direkte ind i spotlightet, og nu vil bilgiganten Volkswagen også være med i klassen for de kompakte suv’er med deres helt nye Volkswagen T-Roc, som du kan se billeder af her.

Hos Volkswagen selv er man helt med på, at den nye bilmodel er en del af en bilbølge.

– T-Roc sætter nye standarder i det boomende suv-segment. Med sin funktionalitet, køredynamik og teknologi kommer T-Roc med alle de gode Volkswagen kvaliteter, og den tilfører yderligere dynamik til vores SUV-offensiv, lyder ordene fra Dr. Herbert Diess, direktør i Volkswagen, i en pressemeddelse.

Rent størrelsesmæssigt lægger T-Roc sig lige under VWs suv Tiguan, og den deler teknik med Audis Q2-model.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Som Ekstra Bladet skrev tidligere på ugen, holder politiet i denne uge et særligt øje med trafikanter, der kører for hurtigt på de danske veje.

At dømme ud fra en fartkontrol i den lille sønderjyske by Adsbøl, er der god grund til, at politiet står klar til at snuppe fartsyndere.

På twitter oplyser Sydjyllands Politi, at de mandag var forbi landsbyen med deres ATK.

(Artiklen fortsætter under tweetet)