Spørg enhver Anders And-elsker, og vedkommende vil kunne svare dig på, hvad der står på nummerpladen på tegneseriefigurens meget berømte røde bil med de kurvede former.

313.

I år er det præcis 80 år siden, at læserne af Anders And & Co. for første gang fik bilen at se. Det fejres med en særudgave af Anders And-bladet, hvor hovedpersonen – eller bilen om man vil – er den røde 313.

Særnummeret vil være fyldt med historier om bilen, og læserne kan også prøve kræfter med at reparere bilen sammen med Lille Hjælper i en særlig interaktiv historie.

En pålidelig firehjulet følgesvend
Det er de færreste biler, der får lov til at fejre 80-års fødselsdag, og formentlig ingen af de biler har været igennem samme strabadser som Anders Ands 313, der i sin levetid har oplevet lidt af hvert.

I særnummeret er i alt fire historier med 313 som central aktør, og hovedhistorien i nummeret er 313 alene på tur.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Sådan ser forsiden ud på det særnummer, der hylder Anders Ands berømte bil. Foto: PR  

Det er ikke en helt almindelig Anders And-tegneserie. Tværtimod er det en interaktiv historie, hvor læserens opgave er at give en hånd med, når Lille Hjælper skal reparere 313.

– Det er en helt særlig side af Anders And, vi får at se, når han sidder bag rattet i sin elskede 313. Enhver bilejer kan identificere sig med de udfordringer, der møder ham – uanset om det drejer sig om høje benzinpriser, svigtende mekanik, frustrationen over øvrige bilister eller drømmen om en bil, der er lige en tand smartere end den, man har, siger Gitte Hoffmann, som er marketingchef hos Egmont Publishing, der udgiver Anders And & Co.

Første gang, verden fik 313 at se, var i tegnefilmen ‘Anders Ands biltur’ fra 1937.

Særnummeret udkommer 2. februar.

Til særnummeret følger en plakat, hvor læserne kan se tværsnittet af 313. Sådan ser den ud. Foto: PR  

Se også: Fra truckernosser til plysrat: Her er de store biltrends du måske har glemt

Det verdensberømte bilproducent Tesla Motors Inc. har per dags dato skiftet navn, fordi virksomheden fremover vil fokusere på andet end at producere biler.

Det nye navn er dog næppe noget, der skaber de store rystelser hos bilelskere eller i den finansielle verden.

Således vil virksomheden fremover blot være kendt som Tesla Inc., og man kan altså derfor med god samvittighed kalde virksomheden Tesla.

Det skriver Reuters.

Ifølge stifter og øverste direktør Elon Musk sker navneforandringen, fordi virksomheden fremover vil satse på mere end blot bilindustrien.

Tilbage i november blev Musks andet firma SolarCity opkøbt af Tesla, hvilket er en del af baggrunden for den nye kurs. SolarCity står blandt andet bag nogle solcelle-tegl, som skal erstatte traditionelle solcellepaneler.

Navneændringen og de nye planer kommer næppe som nogen stor overraskelse for dem, der har fulgt den ivrige iværksætter Musk tæt. Således har han tidligere åbent talt om, hvordan han havde planer om, at Tesla skulle være langt mere end biler.

Se også: Tesla og BMW’s elbiler får ikke top-karakter i crash test

Foruden at satse på de nye typer solceller, er Tesla blandt andet blandt de førende når det kommer til selvkørende biler. Her blev de for nylig frikendt i en sag, hvor en førerløs Tesla kørte galt, så to personer blev dræbt.

Biler – 27. jan. 2017 Autopilot frikendt: Så sikker er en Tesla

Vores biler bliver mere og mere sikre med blandt andet flere airbags og flere automatiske systemer, der kan hjælpe os, når vores egne evner i trafikken slipper op.

Trafikkampagner med stærke budskaber fortæller os, at vi skal køre bil, når vi kører bil. Men noget tyder på, at tiltagene ikke virker. 

I hvert fald var det forgangne år et hårdt år for de danske trafikanter. Foreløbige tal fra Vejdirektoratet viser, at 215 personer blev dræbt på de danske veje. Og det er det højeste antal trafikdræbte siden 2011.

– Vi ser ofte, at ulykkestallene svinger fra år til år, men det er naturligvis en trist udvikling, at vi igen er over de 200 dræbte på ét år, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet.

Biler – 27. jan. 2017 Pas på! Ikonisk amerikanerbil dumper sikkerhedstest

Året før – i 2015 – blev 178 personer dræbt i trafikken, og man skal tilbage til 2011 for at finde et år, hvor der sidst var over 200 dræbte i den danske trafik.

Sommeren var ekstra farlig
Man kunne godt fristes til at tro, at de mørke vintermåneder med dårligere vejr og flere mørke timer i døgnet ville være en stor synder i den triste statistik.  Sådan forholder det sig dog ikke.

Faktisk startede 2016 godt med usædvanligt få antal dræbte i februar, og selv om tallene endnu ikke er endeligt opgjort, tyder alt ifølge Vejdirektoratet på, at december heller ikke var særlig farlig.

I stedet skal man lede i sommermånederne, hvis man skal de drabeligste måneder i 2016. Hen over sommeren mistede mange livet i trafikken, og særlig blodig var september, hvor 29 personer blev dræbt på de danske veje.

Blodigt år for de to-hjulede
Nogle af dem, der nyder godt af at trille ud på vejen om sommeren, er motorcyklisterne. Til gengæld er det ikke rar læsning for dem, hvis de dykker ned i Vejdirektoratets statistik for 2016.

Se også: For godt til at være sandt! FDM advarer om lidt for gode tilbud

Markant flere motorcyklister blev dræbt i forhold til året før. De foreløbige tal fortæller, at 26 motorcyklister blev dræbt i 2016 – tallet var 19 året før.

Udviklingen svarer til en stigning på 37%, og igen skal man tilbage til 2011 for at finde et lige så højt antal dræbte motorcyklister.

Hos cyklisterne er der samlet set ikke sket en stigning i antallet af dræbte på vejene, men til gengæld er særligt antallet af højresvingsulykker skræmmende læsning. Syv cyklister mistede livet i en højresvingsulykke mod kun én i både 2014 og 2015.

Færdselssikkerhedskommissionen har en målsætning om, at antallet af trafikdræbte skal nedbringes til maksimalt 120 om året inden år 2020.

Biler – 27. jan. 2017 Autopilot frikendt: Så sikker er en Tesla

Ved du noget? – Eller blev du selv snuppet i samme fartkontrol?  Tip os på [email protected] eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

De fleste af os bliver forskrækkede, når vi bliver taget i en af politiets fartkontroller.

Vi skynder os at lette højre fod, samtidig med vi skamfuldt kigger ned på speedometeret for at se, hvor hurtigt vi kører.

Og så prøver vi at komme i tanke om, hvad fartgrænsen egentlig er, der hvor vi er blevet blitzet eller stoppet af en betjent.

Og nogle gange kan vi simpelthen ikke huske, at vi har set et skilt med en hastighedsnedsættelse, lige inden vi røg i kontrollen. Men når politiet siger, at der er et skilt, så passer det jo. Eller gør det?

57-årige Lars Frydendal havde den 28. oktober 2015 en aftale uden for den lille by Gørslev, sydvest for Køge. Han kørte på landevejen med en hastighed på 73 kilometer i timen, da han blev stoppet af en betjent, der kunne oplyse ham om, han var i et byområde, og hastigheden dermed var 50 km/t.

Lars Frydendal vedkendte, han havde kørt 73 kilometer i timen, men han kunne ikke huske, han havde set et byskilt, inden han kørte igennem Gørslev, som ud mod vejen mest består af omkringliggende marker og landbrugsbebyggelse.

Derfor kørte han tilbage for at se, hvordan byskiltene var sat op. Og her opdagede han, der kun var placeret ét byskilt i hans venstre side af vejen, hvilket han tog et billede af.

Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan så der ud, da Lars Frydendal kørte ind i Gørslev den 28. oktober 2015. Der er intet byskilt i højre side, som betjenten hævdede, og det skal der være, for det venstre skilt kan være dækket af en høj modkørende bil, så man ikke ved, man kører ind i et byområde. Privatfoto  

Og det var en god idé, for billedet endte med at få ham frikendt i Retten i Roskilde over et år senere, den 7. november 2016.

Lars Frydendal nægtede nemlig i første omgang at betale bøden på 3.500 kroner og bad i stedet om at få prøvet sin sag i retten.

Tre retsmøder skulle der til
Den 8. marts 2016 mødte Lars Frydendal i retten for at bevise sin uskyld. Han afgav forklaring og viste billedet af det enlige byskilt. Imidlertid havde Retten i Roskilde glemt at indkalde betjenten, og sagen blev berammet til en dato i september. Her mødte Lars Frydendal igen op, men betjenten var indkaldt til et forkert tidspunkt, og retsmødet blev igen udsat.

Først den 7. november 2016 lykkedes det Retten i Roskilde af få vidneforklaringen fra betjenten.

Men politibetjenten, der foretog fartkontrollen, afgav imidlertid en forklaring i retten, der stod i stærk modstrid til det fotografi, som Lars Frydendal fremlagde som bevis. I udskrift af retsbogen lyder det nemlig således:

Kun kontrol hvis skiltningen er i orden
Han (betjenten, red.) blev gjort bekendt med, at tiltalte (Lars Frydendal, red.) har forklaret, at skiltningen ikke var i orden. Vidnet (betjenten, red.) forklarede med absolut sikkerhed, at inden han foretager en hastighedskontrol, kontrollerer han altid, at skiltningen er i orden. Hvis skiltningen ikke er i orden, foretager han ikke hastighedskontrollen. Hvis der kun havde været ét skilt, var skiltningen ikke i orden, og så havde han ikke foretaget den (fartkontrollen, red.)

Han er derfor sikker på, at der var to høje skilte opsat fra det sted, hvor byzonen begyndte, og hvorfra der var 50 km/t.

Dommer til betjent: Du må ikke afgive falsk forklaring
Sådan står der om betjentens vidneforklaring i retsbogen, og det fortsætter, da han bliver forelagt Lars Frydendals billede af det enlige byskilt:

Vidnet (betjenten, red.) blev forevist det foto, tiltalte (Lars Frydendal, red.) har fremlagt, der viser, at der kun var ét skilt. Vidnet fastholdt, på ny foreholdt strafansvar for falsk vidneforklaring, at sådan var situationen ikke den dag. Han er sikker på, at så havde de ikke foretaget hastighedskontrollen. Billedet må være optaget på et senere tidspunkt, hvor han ved, at skiltet manglede i højre side af vejen, lød det fra betjenten, der dermed beskyldte Lars Frydendal for at have fremlagt et manipuleret billede.

Imidlertid er Lars Frydendals foto taget med hans mobiltelefon og ved at aflæse mobiltelefonens data kan man se, at det er taget den 28. oktober og ikke nogen anden dag, hvilket Retten i Roskilde også har skrevet i retsbogen, og på dommerens henstilling bad anklageren om, at Lars Frydendal blev frifundet med det samme.

Anklageren anmodede om, at det bliver tilført, at baggrunden for, at han nedlægger påstand om frifindelse er, at tiltalte (Lars Frydendal, red.) har vist en udskrift af sin mobiltelefons data, hvoraf det fremgår, at det foto, han har fremlagt er optaget den dag, tiltalen drejer sig om. Hvis fotoet er et falsum, skal tiltalte således også have kunnet forfalske mobiltelefonens data, lyder det i dommen.

Intern mail sår tvivl om betjents hukommelse
Der skulle altså gå mere end seks måneder fra Lars Frydendal viser sit billede af vejen i Gørslev, til han bliver frifundet. Mere pudsigt er det også, at anklageren selv på det sidste retsmøde – den 7. november – fremlægger en intern mail fra betjenten til anklagemyndigheden fra den 10. marts 2016 – altså to dage efter, Lars Frydenlund har afgivet forklaring.

Her skriver betjenten:

‘men når du spørger, så kan jeg ikke sige, at det (skiltet red.) ikke lige manglede netop den dag’.

Politiet var altså allerede i marts 2016 vidende om, at det stod med en tvivlsom sag, fordi betjentens tjek af strækningen var mangelfuld.

Og sagen endte jo også med en pure frifindelse af Lars Frydendal, selv om betjentens hukommelse i Retten i Roskilde i november 2016 – i bedste fald var hullet – i værste fald løgnagtig.

– Det er næsten det mest utroværdige, jeg har været med til, siger Lars Frydendal, der er kørelærer for lokomotivførere.

– Jeg skal tage fri fra arbejde tre gange for at få afgjort en færdselssag, hvor mit bevis er åbenlyst. Men heldigvis trådte dommeren i karakter over for de her folk, fortæller Lars Frydendal og fortsætter:

– Dommeren sagde til betjenten; ‘det er en alvorlig sag. Du påstår, at tiltalte har manipuleret med et foto’. Men så kastede anklagemyndigheden da også håndklædet i ringen, siger Lars Frydendal, der er frustreret over sagen og systemet.

– Politimanden går ind og bruger sin myndighed og troværdighed, og det er en svær kamp som ganske almindelig borger. Men jeg er meget stædig. De troede, de kunne udmatte mig.

————————–

Længere ud på landet
Det var anklager Karsten Petersen, der førte sagen for politiet i Retten i Roskilde – og som altså også valgte at opgive sagen, da politibetjentens hukommelse afveg væsentligt fra det mobilfoto, Lars Frydendal kunne fremvise.

Som beskrevet ovenover bad Karsten Petersen om, at det blev tilført dommen, at baggrunden for frifindelse netop er mobilfotoet.

Da Ekstra Bladet ringer og spørger til sagen, er det imidlertid ikke fotoet, der er den væsentligste årsag til, at Lars Frydendal gik fri. Nu er det pludselig afgørende, Lars Frydendal ikke var lokalkendt og dermed ikke kunne vide, hvilken hastighed der var på strækningen. Et faktum, der slet ikke er nævnt i dommen.

– Hvis folk er lokalkendt og er vant til at køre der hver dag, og skiltet er væk på grund af hærværk, taget ned eller lignende, så bør de vide, det er byzoneområde. I sagen, du taler om, er det ikke en åbenlys byzone, fordi der er en mark. Skiltet var væk, og manden var ikke lokalkendt, så det kan man ikke bebrejde ham. Hvis han nu boede der, skulle han længere ud på landet med undskyldningen, men manden påstår, han har aldrig været der – kender ikke stedet – og det er jo begrundelsen, siger Karsten Petersen.

– Der er en politibetjent inde og vidne og sige, han har set to byskilte. Du foreviser betjenten en mail fra 10. marts, hvor han skriver: ‘men når du spørger, så kan jeg ikke sige, at det (skiltet red.) ikke lige manglede netop den dag’?

– Der er usikkerhed omkring, hvad der er iagttaget, og den usikkerhed kommer selvfølgelig tiltalte til gode, siger Karsten Petersen.

– Men når du er i besiddelse af den her mail, hvorfor bliver det så i det hele taget til en sag, når betjenten siger, han ikke var sikker?

– Det kan jeg ikke svare dig på. Jeg møder til en sag, der er lagt til mig i forvejen, og jeg har ingen indflydelse på den. Jeg kan ikke lave om på, der er rejst tiltale oprindeligt, og der er rejst tiltale på et tidspunkt, hvor den tvivl ikke har været til stede, forklarer Karsten Petersen.

– Det er jo Lars Frydeldals held, at han vender bilen, kører tilbage og tager et billede af det her manglede skilt..

– Ja, det kan du sige, men så er det så igen, jeg siger. Hvis du er lokalkendt, så er der ikke så meget at diskutere, for så ved du godt, der er den hastighedsbegrænsning, siger Karsten Petersen.

– Så hvis jeg havde boet i Gørslev, ville jeg ikke kunne påberåbe mig, at skiltet manglede i højre side, og skiltet i venstre side muligvis var dækket af en modkørende bil?

– Det er jo lige det. Der skal være lidt sund fornuft også. Vi lægger til grund han (Lars Frydendal, red.) ikke er lokalkendt. Jeg kan ikke bevise, han er lokalkendt. Og jeg tror såmænd, det er rigtig nok, hvad han siger, og derfor skal han selvfølgelig frikendes.

– Ved du, hvor mange, der fik en bøde den pågældende dag, som så ikke har klaget over det?

– Nej, det ved jeg ikke. Men situationen er den, at hvis man skal bruge lidt almindelig logik, så vil de fleste være lokalkendte på stedet, og derfor bliver det måske i virkeligheden ikke ret interessant, for de fleste der kører på den strækning nede ved Køge vil være lokalkendte folk, påstår Karsten Petersen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der blev udstedt mere end 2.500 bøder på én enkelt dag – den 29. juli 2015, da Nordsjællands Politi afholdt ‘blitz-krig’ på Helsingørmotorvejen. På Lyngby Omfartsvej (foto, red.) blev der udstedt mere end 5300 fartbøder i løbet af 14 kontroller i maj og juni 2015. Foto: Mogens Flindt  

Danmarkshistoriens største blitz-krig
Lars Frydendal var snarrådig nok til at køre ruten en gang til for at tage et billede med sin mobiltelefon og efterfølgende stædig og udholdende nok til at tage et års retsopgør.

Men hvordan beviser man, at man ikke har set et skilt med en hastighedsnedsættelse, når man får en fartbøde – og nogle gange først opdager, man har kørt for hurtigt, når man får et brev med et billede måneder efter forseelsen?

I disse dage forsøger 14 bilister at kæmpe mod den fartbøde, som de har fået på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen i sommeren 2015.

De 14 bilister er prøvesag for 170 yderligere, der har samme ønske, nemlig at påvise, at skiltningen ved de to fartfælder i Nordsjælland var mangelfuld, og de dermed ikke havde mulighed for at undgå at få en stor bøde eller i værste fald at blive frakendt deres kørekort.

Se også: Politimand: Flere skilte hjalp ikke på hurtige bilister

I Retten i Lyngby er der afsat tre dage til at afhøre de 14 sigtede og de 14 færdselsbetjente, der hver har blitzet de pågældende bilister på forskellige dage i sommeren 2015. Og så er det som i Lars Frydendals tilfælde – bilistens ord mod betjentens.

Forrige mandag morgen afgav den første tiltalte og den første politimand forklaring i Retten i Lyngby om skiltningen på Lyngby Omfartsvej i sommeren 2015.

– Skiltningen holder, vidnede politiassistenten, der forklarede, han tjekkede, at skiltningen var i orden, både før og efter han foretog fartkontrollen.

Se også: Bilist taget i omstridt fartfælde: Bøden er urimelig

Bilisten mener derimod, at der ikke var et skilt, der viste, at fartgrænsen på grund af vejarbejde var sat ned fra 90 kilometer i timen til 50 kilometer i timen.

– Jeg fik simpelthen et chok, da jeg fik brevet halvanden måned senere. Jeg ville aldrig lave en sådan overskridelse. Det er fuldstændig uretfærdigt og urimeligt, sagde den 55-årige kvindelige bilist, der blev målt til mindst 83 kilometer i timen på Lyngby Omfartsvej, og dermed står til en betinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 5000 kroner.

Se også: Her er Danmarks dyreste bøde-fælde

På Lyngby Omfartsvej blev der udstedt mere end 5300 fartbøder i løbet af 14 kontroller i maj og juni 2015, og på Helsingørmotorvejen blev der sat Danmarksrekord, da der blev udstedt mere end 2.500 bøder på én enkelt dag – den 29. juli 2015, da Nordsjællands Politi afholdt ‘blitz-krig’.

Foruden de i alt 184 bilister, som er gået med i sagen, er der altså et hav af andre bilister, der fik betinget frakendt deres kørekort på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen, som har valgt at betale bøden og gå til ny prøve.

– Vil de kunne få pengene igen, hvis I vinder sagen?

– Efter min opfattelse ja. De skal kontakte anklagemyndigheden og sige, de på fejlagtigt grundlag har indbetalt en bøde og haft omkostninger til kørelærer og orienterende køreprøve, siger advokat Poul Bach, der fører sagen for de 14 bilister.

Hvordan udfaldet af de 14 bilisters sag bliver, må de vente med at få at vide, til Retten i Lyngby afsiger kendelse den 9. februar.

Se også: Inger blev blitzet i fartkontrol: – Jeg føler mig en smule krænket

To luksus-biler, som begge kører på el, får ikke de højeste karakterer under en storstilet crash test, hvor man undersøger, hvor modstandsdygtig bilen er og hvor meget den beskytter personerne i bilen.

Der er tale om Tesla Model S og BMW i3.

Det er ‘The Insurance Institute for Highway Safety’, som har undersøgt de to bil-giganters 2017 modeller. Ingen af dem får alle fem stjerner, som man måske kunne forvente af biler i den prisklasse.

Tesla’s Model S får ifølge nyhedsbureauet AP gode karakterer i fire ud af fem test. I testen, hvor man afprøver bilens forreste hjørne i et sammenstød med et træ med omkring 65 km/t, får Tesla en lavere karakter.

BMW i3 får ikke højeste karakter i testen der måler, hvor godt førerens hoved i bilen er beskyttet ved en påkørsel bagfra, skriver AP.

Mens præsident Donald Trump er i gang med at gøre livet besværligt for elbiler, og desuden storstilet vil satse på sort energi fremover, går den amerikanske stillehavsøstat Hawaii i en helt anden retning.

Deres regering skal netop nu til at stemme om et lovforslag, der sigter efter at omlægge deres transportsektor til 100 procent ren energi. Det indebærer også at skifte benzinslugerne ud med mere miljørigtige alternativer. Til at starte med var målet, at al deres elektricitet skulle komme fra vedvarende energikilder, men det mål har fortalerne for forslaget nu udvidet til også at omhandle biler.

Glade for elbiler
Men det bliver svært allerede nu at nå målet. Det hele afhænger af, om bilindustrien er villig til at satse større på biler, der kører på vedvarende energi.

Se også: Ville ikke betale vejskat: Skjulte nummerplade med sort klæde

Selvom forslaget kan virke meget ambitiøst, så giver det mening, da Hawaii på grund af sin placering ude i havet bliver nødt til at importere al sin olie fra fastlandet, og det, der sluger mest af den, efter fly, er transporten på øen.

På Hawaii er der anslået at køre omkring en million biler på vejene, og på nuværende tidspunkt er det kun 5000 af dem, som er elbiler, men på grund af Hawaiis lille størrelse indtager den faktisk andenpladsen i USA lige efter Californien, med 2,94 elbil pr. 1000 indbyggere.

Flere ladestationer
Autoforhandlerne på Hawaii støtter forslaget om at omlægge bilparken til vedvarende energikilder, men de mener dog, at det kommer til at kræve en massiv reklamekampagne, før forbrugerne for alvor vælger det miljørigtige alternativ, når de skal købe ny bil.

Og for at tilskynde øboerne til at vælge elbilerne fremover, planlægger staten desuden at bygge mange flere ladestationer inde i byerne, så pendlere i arbejdstiden kan få ladet deres biler op af solenergi.

Se også: Se prisen! Rockstjernes ikoniske superbil til salg

Siden 2009 har salget af brugte biler hvert år sat rekord, og samlet er omsætningen steget med 25 procent. For hver gang der er kørt to nye biler ud på de danske veje, er der samtidig rullet fem brugte ud.

Se også: Fed fidus: Sådan får du en formue for din gamle bil

Og nu er det blevet meget nemmere for private at få solgt deres brugte biler videre til professionelle forhandlere. I oktober blev den nye auktionsplatform Bud på Bilen lanceret, men i forhold til andre lignende sider stiger sidens salær ikke i takt med bilens pris.

– Mange foretrækker et effektivt salg af deres brugte bil, fordi de er afhængige af finansiering til en ny bil. Vi kan skaffe folk af med deres bil hurtigt og med en lav risiko, fordi det er professionelle autoforhandlere, der køber de brugte biler som beset, siger Poul Carstensen, der er en af medstifterne af Bud på Bilen.

Effektiv handel
Det er tre erfarne mænd, der er gået sammen og har skabt Bud på Bilen. Siden lanceringen er 2500 autoforhandlere blevet tilknyttet siden. Auktionsplatformen har desuden indgået et samarbejde med Gul og Gratis, som gør det muligt for private sælgere at sætte deres bil på auktion på Bud på Bilen. Indtil nu er syv ud af ti biler blevet solgt gennem dette samarbejde.

Se også: Fra truckernosser til plysrat: Her er de store biltrends du måske har glemt

Og som nævnt før stiger salæret ikke, som det gør på andre etablerede auktionssider for brugte biler. På Bud på Bilen er salæret fastsat til 1.495 kroner uanset bilens salgspris, og det gør den til Danmarks billigste, hvis man går med tanken om at sælge sin brugte bil. Allerede nu sælger siden 50 biler om måneden, og det har fået idemændene bag til at tænke stort.

– Der er et kæmpe marked for salg af brugte biler i de nordiske lande og Tyskland. Vi har udviklet en teknologisk platform, som gør os i stand til at ekspandere til resten af Europa, og det overvejer vi kraftigt at satse på, når vi har fundet fodfæste på det danske marked, siger Poul Carstensen fra Bud på Bilen.

Se også: Ville ikke betale vejskat: Skjulte nummerplade med sort klæde

Det er de færreste, der er glade for at skulle betale ekstra, og det fik en mand fra Florida i USA til at tage en helt ny metode i brug.

Han havde fået installeret en dims på sin bil, der med et tryk på en knap inde fra kabinen kunne skjule nummerpladen, ved at et sort klæde kørte ned foran nummerpladen.

På den måde – troede han – han kunne slippe for at betale vejafgift, da han passerede et kontrolpunkt i Florida.

For hvis nummerpladen ikke er synlig for kameraerne, bliver det svært for staten at sende regningen.

Se også: Bilist fik fartbøde: Det var på grund af medvind

Streng straf
Men den gik ikke.

Han blev stoppet, da han valgte at aktivere den smarte nummerpladeskjuler lige foran en politimand på patrulje, og den snedige installation på bilen fik Florida Highway Patrol til at blinke to gange.

– Vi har set folk hænge ud på bagsiden af deres ​​biler for at sætte deres hånd over nummerpladen, vi har set motorcykler tage forskellige ruter gennem betalingsbanerne for at undgå kameraet, og folk, som med vilje dækkede deres tags, men intet som dette, siger Kim Montes fra Florida Highway Patrol til Fox News.

Manden blev efterfølgende anholdt, og kan nu se frem til både at få en straf for tyveri og for bedrageri.

Bedrageri i USA ses som en meget alvorlig kriminalitet, hvilket både kan betyde, at han skal en tur i spjældet eller betale mange tusinde kroner i bøde. Så måske han hellere skulle have betalt den afgift på 1,25 dollar, han forsøgte at undgå.

Selvom vi ikke har lignende kontrolpunkter i Danmark, hvor man skal betale vejafgift, kunne den snedige dims være brugbar, hvis man har for vane at trykke lidt for ivrigt på speederen, og helst ikke vil have ens nummerplade blitzet.

Det er dog også meget ulovligt her i landet.

Se også: For godt til at være sandt! FDM advarer om lidt for gode tilbud

Der var engang, hvor Wunderbaums, terninger til forruden og et lækkert plysrat til at varme fingrene var højeste mode. Det er dog efterhånden sjældent, at man ser den slags udsmykning rundt omkring, efter at nyt grej til bilen i højere grad er blevet til GPS’er, designerskrabere og elektroniske p-skiver.

Men derfor skal de gamle klassikere ikke glemmes, og en del af dem kan du endda stadig anskaffe, hvis du drømmer om at give den gas med retrofølelse uden at skulle betale kassen for en klassisk veteranbil.

‘Truckernosser’
Et godt eksempel på en gammel klassiker, som man i dag kun sjældent ser er ‘truckernosserne’, der er slang for de terninger man før så i forruden på mange biler, engang imellem i selskab af en Wunderbaum eller tre.

Terningerne kunne fås i et utal af farver – og endda også i en smart plysdetalje, der passede perfekt ind i modebilledet i firserne. Og så kan de stadig købes. Adskillige danske webshops har dem på lager i mange farver og former – herunder også i plys.

Hvis du vil føre looket fuldstændigt ud, så kan du tilmed købe dig en wunderbaum, der er det klassiske ‘luftfriskende’ juletræ, som mange havde hængende i forruden. De fås stadig i alverdens farver og med forskellige dufte, så det er bare at gå amok i mulighederne. De fleste steder koster en ny Wunderbaum omkring 20 kroner, og hvis du er rigtig frisk, så kan du endda få en med baconduft, der dog er lidt dyrere.

Der er masser af sanseoplevelser derude. Her ses et lille udsnit af de mange Wunderbaums, der findes på markedet. Foto: Wunderbaum

Hvis klassikeren ikke er god nok til dig, så kan du spice din bil op med en bacon Wunderbaum. Foto: Archie McPhee’s  

Se også: Nu kan din Brobizz blive til en ‘EuroBizz’

Hold fingrene lune
En anden klassiker er også det plyssede rat, som var blødt og rart at holde ved, men som samtidigt også hurtigt blev lidt snusket at se på og trængte til en vask. Man kunne nemlig købe et stofovertræk, som gerne måtte være af velour eller bare plys, som man kunne sætte på rattet. Og de kan også stadig købes til ganske billige penge rundt omkring på nettet.

Hvis du ikke er til plys, så kan du også få et ratovertræk i ganske almindeligt læder. Foto: Biltema  

Hvis du dog ikke føler, at et plysset rat passer helt til din stil, og selv mener du er mere til for eksempel fartstriber, på trods af at du har en bil, hvor den slags ikke ligefrem kommer som standard, så har du også mulighed for at købe det.

Striberne – samt andre sjove mønstre – kan nemlig købes som klistermærker, så du hurtigt selv kan få bilen til at få sit helt eget look.

Hvis du derimod mere bare har lyst til at klæde din bil ud, så kan du let købe lange øjenvipper til forlygterne, for at give den et feminint look – eller måske endda et helt lille rensdyrkostume til jul.

Hvilke klassikere er/var dine yndlings? Fortæl os det gerne i kommentarerne.

Se også: Endelig! Nu kommer de flyvende biler

Der er ingen tvivl om, at hvis en bilforhandler finder ud af, at en bil tidligere har været ejet af en kendt, så tager prisen et ordentligt hak opad.

Men det ser ikke ud til at være tilfældet med selveste Eric Claptons tidligere bil, hvor prisen på mange måder er tilsvarende andre eksemplarer af samme model, der ikke har været ejet af en berømthed.

Det gør dog ikke bilen billig, da der er tale om en af Ferraris mest ikoniske biler – der endda i sommer blev kåret som verdens mest ikoniske superbil – Ferrari F40. Den går normalt for omkring 7,5 og 8 millioner kroner, og det er ikke anderledes med Claptons eksemplar, der er sat til salg ved forhandleren GVE London Ltd. Det skriver Bilmagasinet.

Den er sat til salg for omkring otte millioner kroner.

Clapton kan ikke have tilbragt mange kilometer i disse sæder. Foto: GVE London Ltd  

Kort tid
Selvom forhandleren gør meget ud af at fremhæve, at Clapton på et tidspunkt var ejer af bilen, så var det dog ikke et langt ejerskab. Bilen var nemlig kun hans mellem 2000 og 2003, hvor han allerede valgte at sælge den videre.

Bilen er fra 1991 og har kun kørt 10.881 kilometer. Derfor er prisen på de otte millioner meget rimelig for modellen.

De mest eftertragtede F40 er de modeller, der har plexiglas-sideruder. Det er nemlig de 50 førstproducerede F40’ere overhovedet, og dem kan man godt regne med at skulle slippe lidt mere end bare otte millioner for.

Der blev i alt produceret 1311 F40’ere imellem 1987 og 1992.

Bilen er en af de nyere F40’ere. Foto: GVE London Ltd