Er du en veludrustet mand? Så kan du passende takke den første kvinde, du møder på din vej i dag.

Det er nemlig med stor sandsynlighed kvindernes forkærlighed for en stor penis, som har gjort, at mennesket i dag har den største af penis af nogen primater. Det gælder både i absolut størrelse og i forhold til resten af kroppen.

Men hvorfor foretrækker kvinder egentlig velhængte mænd? Og passer det overhovedet, at stor er lig med bedre? Få det videnskabelige svar i en skæg video hos Videnskab.dk.

Én teori lyder, at kvinder foretrækker en stor penis, fordi den kan give dem større seksuel nydelse. Et studie har vist, at nogle kvinder opnår flere vaginale orgasmer, når de har samleje med en mand med en lang penis. Det kan muligvis tyde på, at en lang penis bedre kan stimulere hele vagina og livmoderhalsen, mener forskerne bag.

De understreger dog også, at kvinder oplever helt forskellige orgasmer, og at en længere penis ikke ser ud til at hænge sammen med en såkaldt ‘udvendig’ orgasme.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Fingre afslører længden på penis

Vaginale og udvendige orgasmer lader faktisk til at være to helt forskellige fænomener, idet de er koblet op på forskellige nerver og stimulerer hvert sit sted i hjernen. Så hvis du ikke er den største kæp i skovbunden, er det måske værd at udtænke en metode til at spotte kvinder, som ikke er optaget af vaginale orgasmer.

De mindre veludrustede mænd får faktisk flere opmuntrende ord med fra forskningens verden. I førnævnte studie sagde langt de fleste kvinder nemlig, at de var ligeglade med størrelsen – den var ‘kun’ vigtig for de kvinder, som oplevede vaginale orgasmer, mens den for 60 procent af den samlede deltagergruppe var ligegyldig.

Læs også hos Videnskab.dk: Pokkers: Penis falder af efter sex

I et andet, dog endnu ikke publiceret, studie kunne forskere desuden rapportere, at størrelsen – og i denne sammenhæng refereres der til omkredsen – tilsyneladende betyder mest, når der er tale om et engangsknald. Her foretrak kvinderne dog gennemsnitligt en penis, der var 16,5 centimeter lang, og det gjaldt både for engangsknald og for langvarige forhold.

Er du en homoseksuel mand med en lille diller, bliver det mere deprimerende læsning herfra; et stort studie fra 1999 kunne nemlig rapportere, at homoseksuelle mænd i modsætning til kvinderne ikke var bange for at sige, at de anser en stor penis for at være ideel.

Andre artikler hos Videnskab.dk: Forsker: Her er målet på den ideelle penis

Forsker lod bier stikker sig på penis og pung, for at se hvad der gjorde mest ondt

Har du også travlt med at like og kommentere billeder fra den seneste familiefest, mens du er på arbejde?

I givet fald er du ikke alene, for den danske arbejdsstyrke er glade for at bruge Facebook, mens der ruller lønkroner ind på kontoen.

Næsten hver fjerde logger på mindst to eller flere gange i løbet af arbejdsdagen, viser en rundspørge som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

Og det kan mærkes i danske virksomheder.

Der bliver brugt for meget tid på andet end arbejdet, mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Læs også: Pædagog fyret: Kritiserede Facebook-spildtid

– Tallene i undersøgelsen slår stort ud. Det under mig, hvor meget tid folk generelt bruger på private gøremål på arbejdet, siger ansættelsesretschef Flemming Dreesen.

Og brugen af Facebook mærkes på bundlinjen.

Ifølge en undersøgelse fra 2010 koster det næsten 11 milliarder kroner om året, når danskerne ‘liker’ og kommenterer i stedet for at arbejde.

Flydende arbejdstid
Også brancheorganisationen Dansk Erhverv er bekymret over undersøgelsen.

Men der kan være en logisk forklaring, mener Rikke B. Ørum, chef for HR og arbejdsmiljø.

– Der er mange, der har flydende arbejdstid og også arbejder hjemme om aftenen. Derfor bliver grænserne mellem arbejde og fritid mere frie, og det er mere legitimt at holde en pause på Facebook, siger Rikke B. Ørum.

Læs også: Nyt center skal fange Facebook-bøller

Samtidig bruger flere virksomheder Facebook og andre sociale medier som en reklamesøjle, forklarer hun.

– Derfor er Facebook også blevet mere udbredt, siger hun.

En online kaffemaskine
Brugen af Facebook kan skyldes, at der er sket en ændring i den måde, man er social på, når man er på arbejde, mener forsker i sociale medier.

– Før sludrede man måske mere med kollegaerne ved kaffemaskinen i køkkenet eller i rygepausen. Nu kan man have et digitalt fællesskab på Facebook, også hvis man arbejder hjemme. Det er blevet en online kaffemaskine, siger Lisbeth Klastrup, der er lektor og forsker i sociale medier ved IT Universitet i København.

Læs også: Det synes andre hvis dit Facebook-profilbillede er for sexet

Hun forklarer, at store virksomheder er begyndt at lave deres egne, lukkede sociale netværk. Det kaldes ’social business’, og pointen er at bruge de sociale medier på en konstruktiv måde.

– Så kan man eksempelvis trykke ‘synes godt om’, når en kollega er færdig med en arbejdsopgave. Det kan skabe sammenhæng og arbejdsglæde, siger hun.

Vigtigt at være offline
Men det er ikke altid en pause at gå på Facebook. Det kommer helt an på ens arbejde, mener Eva Jakobsen, der blandt andet arbejder med stressrådgivning i Dansk Journalistforbund.

– For folk, der sidder foran en skærm hele dagen og koncentrerer sig, er det ikke en pause at gå på Facebook, for hjernen fortsætter med at arbejde, siger hun.

Personer med den slags arbejde skal i stedet bruge kroppen, når de holder pause.

Læs også: Derfor kan din Facebook-opdatering blive dyr

– Løb en tur om bygningen eller tag trappen i stedet for elevatoren. Omvendt må personer med et fysisk arbejde gerne gå på Facebook i deres pauser, siger Eva Jakobsen, der har to gode råd til personer, der bruger for meget tid på Facebook.

– Der er blevet forsket en masse i stress. Det, der virker, er meditation og motion. Og det gør man ikke på Facebook, siger hun.

Det italienske metrofirma Cipa har torsdag fyret en rumænsk tillidsmand og tre andre ansatte, der er medlem af fagforeningen 3F.

Fyringerne sker en uge efter, 3F i København rejste en sag om systematisk lønsnyd hos Cipa på metrobyggeriet, skriver Fagbladet 3F.

Tidligere på sommeren stod rumænske ansatte i Cipa frem og fortalte, at de blev snydt og fik 65 kroner i timen på det 21 milliarder dyre byggeri.

Da 3F rejste en sag mod firmaet, udbad Dansk Byggeri og Cipa på et møde sig navne på ansatte, der var gået til fagforeningen. Nu er de fire eneste medlemmer af 3F fyret, efter at de har arbejdet i mere end et år for Cipa på metroen.

Benhårdt
– Det er chokerende og rystende, at et firma går benhårdt efter folk, der melder sig ind i fagforeningen, siger faglig sekretær Elo Hansen.

Han kalder fyringerne udanske og groteske og rejser nu endnu en sag mod Cipa. Denne gang for at forfølge medlemmer af fagforeningen.

Metrobyggeriet har dobbelt så mange sager om social dumping som normalt i byggebranchen. Tidligere er firmaet Cinterex smidt ud, fordi det snød rumænske arbejdere for 11 millioner kroner.

De seneste uger har været ubehagelige for de fire byggearbejdere.

– Da de fandt ud af, at jeg var medlem af 3F, begyndte cheferne at opføre sig underligt. De ville ikke have, at vi talte med de andre, fortæller den fyrede tillidsrepræsentant Marius Neculai.

Metroselskabet: Alvorligt
Hans kolleger holdt op med at tale med ham og de tre andre 3F’ere, fordi ledelsen angiveligt truede med at fyre alle, der blev set sammen med dem.

– Cheferne var glade for at slippe af med os. De tvang os til at forlade vores værelser og er nu efterladt uden noget sted at bo, ingen penge og ingen mad midt i København, siger en anden af de fyrede, 36-årige Florinel Sitaru.

Hos Metroselskabet fortæller HR-chef Peter Mandrup Knudsen, at bygherren følger sagen tæt.

– Hvis medarbejderne er fyret, fordi de indgår i en faglig sag, er det her alvorligt, udtaler Peter Mandrup Knudsen.

Krigen i Helmand var en krig, vi aldrig forstod. Trods otte år i Helmand troede de danske styrker til det sidste, at deres opgave var at slå talibanerne ihjel.

Men det var overhovedet ikke det, der var brug for. Meget langt hen ad vejen var de væbnede grupper, som danskerne opfattede som en del af Taliban, nemlig ikke andet end fattige fodsoldater, lokale vagtværn og utilfredse ledere, der følte sig sat uden for indflydelse.

Denne barske udlægning af den danske (og britisk-amerikanske) indsats i Helmand kommer fra den britiske hærs Helmand-specialist nummer ét, kaptajn Mike Martin, med i Information.

– Vi førte krig mod de samme mennesker, som vi var i Helmand for at beskytte, siger den tidligere rådgiver for fire britiske generaler i Helmand – der blandt andet havde kommandoen over de danske styrker.

I sin nye bog, An Intimate War, gør han status over de seneste otte års krigsindsats. Og det er ikke blide ord, der falder fra en af Storbritanniens mest indsigtsfulde militæranalytikere.

Ifølge Mike Martin fik Danmark, Storbritannien og USA fra starten helt galt fat i, hvad der egentlig foregik i Helmand.

– Vi købte USA’s udlægning af konflikten. Vi troede, at krigen i Afghanistan blev ført mellem en pro-vestlig regering, som var “de gode”, og Taliban, som var “de onde”. Vi så alt gennem denne sort/hvide optik, og dermed misforstod vi det meste af det, der foregik i Helmand, siger Mike Martin til Information.

– Hvis de internationale styrker blev beskudt, var det automatisk Taliban, der stod bag. Men som oftest var det lokale militsgrupper eller vagtværn, der intet havde med det ideologiske Taliban at gøre, siger han.

– I virkeligheden skyldtes det meste af den vold, som vi oplevede i Helmand, at de samme stammegrupperinger har ligget i konflikt med hinanden om ressourcer og magt i generationer.

Danskerne er glade for at bruge Facebook i arbejdstiden. Næsten hver fjerde logger på mindst to eller flere gange i løbet af arbejdsdagen, viser en rundspørge som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

Og det kan mærkes i danske virksomheder. Der bliver brugt for meget tid på andet end arbejdet, mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

“Tallene i undersøgelsen slår stort ud. Det under mig, hvor meget tid folk generelt bruger på private gøremål på arbejdet,” siger ansættelsesretschef Flemming Dreesen til Avisen.dk.

Betydelig omkostning

Og brugen af Facebook mærkes på bundlinjen. Ifølge en undersøgelse fra 2010 koster det næsten 11 milliarder kroner om året, når danskerne ‘liker’ og kommenterer i stedet for at arbejde.

Også brancheorganisationen Dansk Erhverv er bekymret over undersøgelsen. Men der kan være en logisk forklaring, mener Rikke B. Ørum, chef for HR og arbejdsmiljø.

“Der er mange, der har flydende arbejdstid og også arbejder hjemme om aftenen. Derfor bliver grænserne mellem arbejde og fritid mere frie, og det er mere legitimt at holde en pause på Facebook,” siger Rikke B. Ørum til Avisen.dk.

Med mælk, uden sukker

Brugen af Facebook kan skyldes, at der er sket en ændring i den måde, man er social på, når man er på arbejde, mener forsker i sociale medier.

“Før sludrede man måske mere med kollegaerne ved kaffemaskinen i køkkenet eller i rygepausen. Nu kan man have et digitalt fællesskab på Facebook, også hvis man arbejder hjemme. Det er blevet en online kaffemaskine,” siger Lisbeth Klastrup, der er lektor og forsker i sociale medier ved IT Universitet i København.

Virksomheder går nye veje

Hun forklarer, at store virksomheder er begyndt at lave deres egne, lukkede sociale netværk. Det kaldes “social business”, og pointen er at bruge de sociale medier på en konstruktiv måde.

“Så kan man eksempelvis trykke ‘synes godt om’, når en kollega er færdig med en arbejdsopgave. Det kan skabe sammenhæng og arbejdsglæde,” siger hun til Avisen.dk.

Facebook er ikke en pause

Men det er ikke altid en pause at gå på Facebook. Det kommer helt an på ens arbejde, mener Eva Jakobsen, der blandt andet arbejder med stressrådgivning i Dansk Journalistforbund.

“For folk, der sidder foran en skærm hele dagen og koncentrerer sig, er det ikke en pause at gå på Facebook, for hjernen fortsætter med at arbejde,” siger hun og opfordrer i stedet til at bruge kroppen, når der holdes pause.

Venstre vil kompensere de danske landmænd, efter at regeringen fra 2016 til 2020 stiller grønne krav til dem, hvis de vil have del i 2,1 milliarder kroner fra EU’s direkte landbrugsstøtte.

EU har åbnet for at flytte op mod 15 procent af den direkte landbrugsstøtte til grøn omstilling. Regeringen har besluttet sig for en omlægning af landbrugsmidlerne på op til syv procent af støtten. Men det er for stor en omlægning, mener Venstre.

– Vi er med på en vis omlægning, men vi mener, at man burde skele mere til de lande, som vi normalt konkurrere med såsom Tyskland og Frankrig, hvor de ligger noget lavere, siger landbrugs- og fødevareordfører Erling Bonnesen (V).

– Så kunne vi have fastholdt konkurrenceevnen for erhvervet, og så kunne man have gradueret op senere i takt med andre lande, foreslår han.

Ønske om kompensation

De 2,1 milliarder kroner skal ifølge regeringen bruges til indsatser, der fremmer erhvervets vækst, konkurrenceevne og udvikling inden for natur, miljø, økologi samt udvikling af landdistrikterne.

Danske landmænd modtog omkring syv milliarder kroner i støtte fra EU sidste år. Den støtte vil altså i 2020 være reduceret med syv procent, og så må landmændene kompenseres, mener oppositionspartiet.

– Kompensationen kunne være ret til mere gødning, afskaffelse af randzoner og bedre forhold for produktion af slagtesvin i Danmark. Det er vigtigt, at nogle af pengene kommer tilbage til landbruget, siger Erling Bonnesen.

Støttepartierne Enhedslisten og SF mener, at Danmark bør omlægge de maksimale 15 procent, så de rettes mod at sikre mere miljø, natur og anden grøn udvikling i landbruget. Samme holdning deler Danmarks Naturfredningsforening.

Konkurrenceevne forværres

Modsat mener Landbrug & Fødevarer, at den mindre, direkte støtte til landmændene i Danmark vil forværre evnen til at konkurrere mod landmænd i det øvrige EU.

En række andre EU-lande har ifølge Politiken også lagt sig fast på en frivillig grøn omstilling i landbrugsstøtten. Således vil Frankrig flytte tre procent, Tyskland 4,5 procent og England topper med 10,8 procent.

Til efteråret vil regeringen træffe politisk beslutning om, hvordan midlerne helt konkret skal fordeles imellem de forskellige indsatser i landdistriktsprogrammet.

Landbruget: 2 mia. kr. må ikke gå til pjat

På Ekstra Bladet TV’s Instagram-konto spurgte vi i sidste uge jer følgere, hvad I egentlig laver i sommervarmen og bad jer hashtagge det #TjekMinSommerEB.

Tirsdag besøgte Ekstra Bladet den tidligere tennisspiller og tv-kendis for at finde ud af, hvem der skulle vinde konkurrencen.

Fetterlein gik samtlige billeder igennem og hængte sågar enkelte op i sin lejlighed, inden han fandt sin favorit og dermed vinderen af konkurrencen.

Klik øverst i artiklen for at se hele tv-klippet

Husk at du kan følge @EkstraBladetTV på Instagram.

Den ansete pianist og kapelmester Steen Holkenov er blevet fundet død i sit hjem i Brønshøj. Han blev 75 år.

Afdøde nåede meget i sit musikalske liv, men mest kendt i offentligheden er han måske for at have skrevet musik-temaet til tv-serien ‘Huset på Christianshavn’.

Steen Holkenov var også stor-leverandør af musik til satire-progerammet ‘Hov Hov’ på DR i 60’erne, ligesom han skrev til mængder af revyer og teater-opførelser.

Han var fast pianist i Radioens Big Band og var æresmedlem af flere organisationer, bl.a. Dansk Solist-Forbund.

Senest har Israel mobiliseret yderligere 16.000 soldater af reserven. Der er i alt indkaldt 86.000 soldater fra reserven.

Den seneste opgørelse over dræbte viser ifølge AFP, at 1306 personer er blevet dræbt, mens ikke færre end 7200 er blevet såret siden starten på den israelske offensiv.

På den israelske side af konflikten har 53 soldater og tre civile mistet livet.

Gaza-offensiven blev indledt 8. juli med luftangreb. Nogle dage senere – den 17. juli – intensiverede israelerne kampagnen mod den islamistiske Hamas-bevægelse ved at sende kampstyrker ind i det tætbefolkede område på størrelse med Langeland.

Aktier er steget marginalt

Aktieindekset TA25, der dækker de 25 største aktier på børsen i Tel Aviv, er siden 8. juli steget marginalt fra 1366 til 1391.

Den 10-årige rente er faldet fra 2,92 pct. til 2,77 pct. De seneste tre dage er den dog steget 11 basispoint fra 2,66 pct.

Den israelske valuta, Shekel, ligger også stort uændret mod dollar. En shekel koster torsdag 0,2915 dollar mod 0,2900 dollar 8. juli.

Lukas Hradecky er en målmand på en personlig mission i aften i Brugge.

Han skal vise Club Brugge, at de tog fejl for godt et år siden. At de skulle have satset på ham som førstemålmand på Jan Breydelstadion. 

Den tidligere Esbjerg-målmand var i maj måned sidste år i seriøse med forhandlinger med Brøndbys Europa League-modstander, men det endte aldrig med en aftale. Club Brugge ville ikke garantere finnen, at de ville satse på ham som førstemålmand og i stedet valgte han at skifte Vestkysten ud med fast spilletid på Vestegnen.

– Jeg blev faktisk glad for den lodtrækning. Jeg tænkte straks på de kontraktforhandlinger, og jeg ser det som en chance for at gi’ dem lidt igen, fordi de ikke turde satse på mig som førstemålmand.

– Jeg skal vise dem, at de skulle have taget Lukas Hradecky, siger den stærke Brøndby-keeper til Ekstra Bladet.

Se også: Brøndby til Brugge uden Elmander

Den 24-årige finske landsholdsmålmand var med egne ord langt i forhandlinger med den belgiske topklub. Der manglede kun detaljer, men det var vigtige detaljer. 

For sideløbende med forhandlingerne med Hradecky hentede Club Brugge australske Mathew Ryan og ville derfor ikke love Lukas Hradecky, at han var målmanden, der skulle satses på. 

Det blev detaljen, der fik forhandlingerne til at bryde sammen og Hradecky til at droppe den belgiske storklub.

– Det kan godt være, at jeg var blevet førstemålmand i Club Brugge også. Det er svært at sige, hvad der var sket, men jeg kan ikke sige, at jeg er utilfreds, hvor jeg er, siger Lukas Hradceky, der heller ikke har haft grund til at fortryde skiftet fra Esbjerg til Brøndby.

Se også: Tidligere BIF-keeper: Hradecky tager for mange chancer

Solide præstationer, store redninger og en vindende personlighed har gjort ham til publikumsyndling på Brøndby Stadion, og han er i dag blandt klubbens allervigtigste spillere.

– Jeg føler, at jeg er oppe på et højere niveau end for et år siden. Jeg har vist, at jeg kan håndtere presset i en større klub end Esbjerg, siger Hradceky, der altså ikke ville riskere at lade en bænk i Brugge bremse sin udvikling.

– Ryan er et par år yngre end mig, og det ville have været et hårdt slag, hvis jeg var endt der og var blevet sendt på bænken af en yngre målmand. Den eneste måde, man udvikler sig på, er ved at spille.

– Du kan ikke bliver bedre på andre måder, siger målmanden, der frivilligt sagde farvel til Europa League-fodbold med Esbjerg, men nu får den europæiske oplevelse alligevel med et års forsinkelse.

– Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver nogle spænende kampe mellem to meget lige hold. Jeg vil sige, at det er fifty-fifty, siger den optimistiske finne, der har tænkt sig at mure sit mål til i aften og vise Brugge, hvad de gik glip af:

– Jeg håber kraftedeme at holde buret rent! Det satser jeg i hvert fald på… 

20.30: Club Brugge-Brøndby, 3+