Tak til Tyskland for en fodboldoplevelse ud over det sædvanlige. Meget har jeg oplevet gennem årene i VM-sammenhæng, men aldrig en semifinale hvor der kun blev spillet til et mål i 90 minutter. Der skal overhovedet ikke pilles ved den strålende tyske præstation, men et enkelt spørgsmål melder sig: Hvor blev modstanderen af?
For et par dage siden skrev den tidligere argentinske landstræner, Cesar Luis Menotti, i sin gæsteklumme i Ekstra Bladet, at Brasiliens hold ved det igangværende VM, er det ringeste, han har set i mange år. Det er svært ikke at give ham ret. Jogo Bonito kalder brasilianerne selv legen med den runde bold. Det smukke spil. Men det er længe siden, de har praktiseret det.
Hidtil har Brasilien levet højt på dommertække, på gejst, på et kontant, grænsende til det brutale, forsvarsspil, på befolkningens kolossale opbakning og på enkelte lækkerier fra Neymar. Men uden den 22-årige individualist er Brasilien et helt ordinært hold, og selv om holdet i dag også måtte undvære anføreren, Thiago Silva, så er det ingen undskyldning.
Brasilien er overhalet af andre nationer, og der er ganske enkelt for mange arbejdsmænd og alt for få stjerner, der kan gøre en forskel på dagens brasilianske landshold.
Omvendt har Tyskland en gylden generation, som er ved at kulminere til tiden. Joachim Löws mandskab vækker minder om Vesttysklands hold i 70’erne, der triumferede ved at vinde VM på hjemmebane i 1974. holdet var bygget op om en stamme fra Bayern München, præcis som holdet i dag.
Og sagt lige ud. Det som Tyskland præsterede i første halvleg mod Brasilien er det smukkeste og bedst udførte angrebsfodbold ved hele denne turnering. Löw har prøvet forskellige opstillinger gennem slutrunden, men i de sidste to kampe har han holdt fast i de samme 11. Philipp Lahm er blevet skubbet ud på backpladsen, ikke fordi han gjorde det dårligt centralt, men fordi Schweinsteiger og ikke mindst Sami Khedira, har spillet sig i form. Ingen af dem kan undværes, og Khedira var eminent, koldblodig og nærmest guddommelig i sit spil mod Brasilien. Ind i mellem var det af en anden verden.
Og så begyndte det hele ellers lidt tilfældigt for tyskerne. Thomas Müller startede med indtil flere boldtab og lignede lidt en mand, der var gået forkert. To minutter efter scorede han så på sin første gode aktion i kampen, og derfra så tyskerne sig ikke tilbage. 36-årige Miroslav Klose tog rekorden som den mand, der har scoret flest mål ved VM-slutrunderne. 16 har han nu lavet, et mere end Brasiliens Ronaldo, som gjorde det så fremragende i 80’erne og 90’erne. Sådan en mand har Brasilien ikke formået at skabe siden. Fred, som har udfyldt pladsen ved denne slutrunde, har ikke været en pot pis værd, for nu at sige det på fynsk.
Tyskland ligner et hold, der har tænkt sig at gøre det færdigt denne gang. Og jeg har også svært ved at se, hvem der skulle kunne stikke en kæp i det velsmurte tyske hjul. Fra Neuer i målet til Hummels, Khedira, Kroos, Müller og Klose er der klasse over det hele. Og så råder Löw over turneringens bedste bænk. Tag bare Schuerrle, der kom ind og scorede to gange. Sådan en mand har Brasilien ikke.
Opgøret mod Brasilien var Tysklands fjerde VM-semifinale i træk. Denne gang ligner det også en sikker guldmedalje. Men selvfølgelig skal der spilles om det først, men hverken Holland eller Argentina har vist spil, der imponerer på samme måde som det Tyskland har præsteret i dag. Det var et svendestykke, og i de første 46 minutter var det også en fodboldoplevelse, et stykke historieskrivning, som alle vi fodboldelskere vil huske til evig tid. For vi har aldrig set en lignende ydmygelse af Brasilien, de femdobbelte verdensmestre. Og så i en VM-semifinale. På hjemmebane. Utroligt.
