Header image alt text

Danmark Søger online

I går skrev vi om, hvordan mange bilister overraskes over, at den rustgaranti, der følger med fra bilfabrikantens side, kun gælder for rusttæring indefra.

Det er en mønster, som FDM genkender med overraskede bilejere.

De opfordrer samtidig danske bilister til at blive  bedre til at passe på deres bil.

– Det meste rust, som vi ser, og som vores medlemmer ser, er udefrakommende. Det skuffer mange, når deres bil rammes af rustangreb, og de ikke kan få det dækket af garantien. Men mange af skaderne har ikke spor med selve bilen at gøre, men mere med bilens almindelige vedligeholdelse, siger Jørgen Jørgensen, seniortekniker hos FDM.

Han opfordrer bilisterne til at tage hånd om selv de små rustskader.

Både fordi de kan udvikle sig til at blive meget værre, men også fordi de faktisk kan være dækket af bilens lakgaranti, hvis man henvender sig til bilfabrikanten inden for de tre år, en lakgaranti typisk dækker.

– Hvad der starter som en lille rustplet, som man ikke lige tager aktion på, kan i løbet af et par år udvikle sig til noget mere alvorligt. Og så kan det også være for sent at få skaden dækket af bilens lakgaranti, siger Jørgen Jørgensen.

Hold øje med de små skader
Så selv om noget ikke ser alvorligt ud, kan det godt betale sig at behandle skaden med det samme – også selv hvis det bare er et stenslag.

– Man skal holde øje med pladesamlinger, området omkring en lygte, rudelister og sådan. Skader, der kan se meget beskedne ud, men som man skal få gjort noget ved, siger Jørgen Jørgensen.

Se også: Bilerne ud af byen: Denne hovedstad indfører nye skrappe regler

Det bedste, man kan gøre, er at holde bilen ren og bruge lakforsegling på den.

– Det handler om at gøre bilen så modstandsdygtig som mulig. Og så at få gjort noget ved et stenslag eller lignende ved at købe en lakstift i bilens farve og lukke skaden på den måde, siger Jørgen Jørgensen.

Han forklarer også, at biler som udgangspunkt har godt af yderligere rustbeskyttelse, hvor man f.eks. beskytter hulrum i undervognen.

Men den slags rustbeskyttelse beskytter ikke mod lakskader fra stenslag eller lignende.

Derfor er den almindelige vedligeholdelse afgørende.

Se også: Har du købt ny bil? Din fabriksgaranti dækker måske slet ikke det, du tror

Tosporede rundkørsler kan være en vanskelig sag for de danske trafikanter.

Efter et uheld i en rundkørsel af den tosporede slags ved Viborg kører debatten nu i lokalområdet:

Skal bilister lære at køre i tosporede rundkørsler, eller har Vejdirektoratet pligt til at lave rundkørslerne, så der ikke opstår forvirring?

Grundlæggende gælder der to regler, når du som bilist skal ind i en tosporet rundkørsel.

Hvis du skal ud af den første afkørsel, skal du bruge det højre spor.

Hvis du skal ud af anden eller tredje afkørsel, skal du bruge det spor, hvor der er bedst plads.

Det er Vejdirektoratets officielle guide.

Se også: Seler, sprut og fart: Trafikken i USA tager rekordmange liv

I tilfældet med rundkørslen ved Viborg går kritikken på, at skiltningen ved rundkørslen er for dårlig, og at den er for smal til at indeholde to spor.

Vejdirektoratet affejer kritikken og fastholder, at rundkørslen er lavet fuldstændig, som den skal.

– Der er lavet en afstribning og skiltning ud fra, hvad vi vurderede, var det rigtige. Det er lavet med det formål at lede så meget trafik igennem som muligt, men det skal selvfølgelig også være sådan, at der ikke sker uheld, siger Steen Ogstrup, projektleder i Vejdirektoratet til Viborg Stifts Folkeblad.     

Bilisterne er splittede
Selv om ingen kom til skade ved uheldet i rundkørslen, gav den anledning til debat om rundkørslen.

59 procent af de læsere af Viborg Stifts Folkeblad, der valgte at deltage i debatten, mener, at rundkørslen er lavet godt nok.

41 procent af læserne kvitterede med en vred smiley og gav udtryk for, at de ikke synes, at rundkørslen er god nok.

Selve rundkørslen har været der længe, men den blev først for nyligt udvidet til to spor. Et projekt, der løb op i 23.3 millioner kroner, men alligevel er alle altså ikke tilfredse.

– Formålet med udvidelsen er, at der skal flere biler igennem rundkørslen, som tidligere gav kø både mod Bilka og mod Viborg. Det ville vi afhjælpe ved at udvide den med et ekstra spor, men en gang imellem kommer der nogen, som ikke før har kørt i en topsporet rundkørsel, og hvis de ikke orienterer sig med skiltene, så kan det gå galt, siger Steen Ogstrup til Viborg Stifts Folkeblad.

I løbet af foråret skal der laves nyt slidlag på rundkørslen.

Den anledning vil Vejdirektoratet bruge til at vurdere, om der er nogle ting med rundkørslens striber, der skal laves om.

Men hvad mener du?

Skal bilister blive bedre til at køre i tosporede rundkørsler, eller er det op til Vejdirektoratet at gøre rundkørslerne nemmere at forstå?


Din stemme er modtaget

Vis afstemning

I december 2015 slog elbil-fabrikanten Tesla en kæmpe rekord i Danmark ved at være det bilmærke, som har solgt flest fabriksnye biler på en enkelt måned nogensinde.

Hele 1248 gange blev der skrevet under på en slutseddel i løbet af julemåneden hos en forhandler.

Her godt et år senere er det lige modsat. Ikke så meget som en eneste fabriksny Tesla er foreløbig i 2017 rullet ud fra en forhandler med danske nummerplader påmonteret, viser tal fra Bilstatistik.dk, som arbejder sammen med brancheforeningen Danske Bilimportører.

Tallene er efter det oplyste hentet i Skats oplysninger om nyindregistrerede motorkøretøjer.

Se også: Tesla punger ud til vrede bilejere

Sidste år var blev salget halveret
Årsagen til den markante forandring er sandsynligvis, at politikerne har fjernet registreringsafgift-fritagelsen fra årsskiftet. Med aftalen om nye afgiftsvilkår for elbiler i Danmark i 2015, blev det besluttet, at elbiler ikke længere skulle være fritaget for registreringsafgift. Frem mod 2020 bliver afgiften gradvist øget. I 2017 er registreringsafgiften sat til 40 procent af bilens værdigrundlag.

Allerede i løbet af 2016 begyndte udviklingen at vende. Elbilsalget herhjemme faldt samlet med 20 procent, men for Tesla, der sælger dyre elbiler, var faldet endnu mere markant. Det samlede salgstal blev halveret.

Når du køber fabriksny bil, dækker den medfølgende fabriksgaranti rustskader.

Men hvad mange måske ikke ved er, at den garanti kun gælder fra gennemtæringer indefra.

Det vil sige, at garantien ikke dækker på mekaniske dele og bremserør, som har med bilens sikkerhed og drift at gøre, og som er den slags skader, der for eksempel kan opstå med salt på vejene i et fugtigt dansk klima.

– Flere tusinde danskere køber hvert år ind på en falsk tryghed og risikerer at betale udgiften selv, når uheldet er ude. Det sker desværre relativt ofte, siger Erik S. Rasmussen, direktør i Dansk Bilbrancheråd.

Se også: Bilerne ud af byen: Denne hovedstad indfører nye skrappe regler

Han giver et eksempel:

– Senest har vi set en sag om en Volkswagen Polo 1.2, der blev solgt med en karosserigaranti på 12 år. Kun 20 måneder efter købet af den brugte bil, reklamerede kunden over rust på bilens frontklap, men blev afvist, fordi der ifølge sælger ikke var tale om netop indefrakommende gennemtæring. Nu er sagen kommet for Ankenævn for biler. Det er bare ét eksempel, der i al sin enkelthed viser, at forbrugerne simpelthen ikke er tilstrækkeligt informerede, når de køber ny bil, fortæller han.

Definition er uklar
Et af problemerne er ifølge Dansk Bilbrancheråd, at det er vanskeligt at vurdere de enkelte rustskader.

– Det kan til tider været svært at vurdere, om rusten er inde- eller udefrakommende. Desuden er definitionen af, hvornår noget er gennemtæret, tilsyneladende også uklar. Og det er desværre ikke altid til forbrugerens fordel, siger Erik S. Rasmussen.

Reglerne siger, at det er køberens eget ansvar at holde øje med, hvad garantien dækker og især, hvad den ikke dækker.

Men ifølge Dansk Bilbrancheråd kan det være svært for forbrugerne.

– Garantierne kan være vanskelige at gennemskue, og derfor handler mange i blinde. For det viser sig i de fleste tilfælde, at fabriksgarantierne ikke er nok, men at mange har brug for at rustbeskytte deres bil allerede ved købet, siger Erik S. Rasmussen.

Se også: Dette bilmærke stjæles oftest i Danmark

Man skal efterhånden have den store pengepung frem, hvis man vil køre sin benzin- eller dieselbil ind i centrum af London.

I mange år har  bilister i en benzin- eller dieseldrevet bil skulle betale en forureningsafgift – den såkaldte Congestion Charge.

Prisen for den ligger på lige over 100 kroner for at få lov at køre en bil i de centrale dele af London.

Formålet er at nedbringe forureningen i byen.

Nu har Londons borgmester gjort det endnu mere surt for bilisterne, hvis de har planer om at tage bilen til centrum.

Sadiq Khan hedder borgmesteren, og han har gjort det klart, at han vil have de mest forurenende benzin- og dieselbiler ud af hovedstaden.

– Det er bemærkelsesværdigt, at vi lever i en by, hvor luften er så forurenet, at mange af vores børn vokser op med lungeproblemer. Jeg vil gøre alt i min magt for at beskytte indbyggernes helbred og gøre vores luft i byen ren, siger han ifølge Carbuzz.

Derfor har han valgt at indføre en afgift kaldet T-Charge på 10 pund, som chauffører i benzin- eller dieselbiler registreret før 2006 skal betale, hvis de vil ind i London centrum.

Se også: Seler, sprut og fart: Trafikken i USA tager rekordmange liv

Og byens indbyggere har taget godt imod ifølge borgmesteren.

– De har på overvældende vis støttet min plan om at introducere afgiften på 10 pund, siger han.

Forureningen koster liv
Borgmesteren fortæller, at afgiften skal ses som et svar til den luftforureningen, som borgmesteren ifølge Carbuzz kalder for en ‘offentlig helbredskrise’.

Over 9.000 mennesker dør hvert år i London på grund af at have været udsat for langvarig forurening.

Så selv om det kan blive dyrt for benzin- og dieselbiler tjener det måske et meget godt formål.

Hvad tænker du? Kunne man lære noget af det i Danmark?

Se også: Har du undret dig? Derfor er der prikker på din bilrude