Vi befinder os på en militærbase ved Madrid – hvor Toyota har valgt at
præsentere den helt nye Toyota Aygo. Bilerne, vi skal køre er nemlig
forserie-modeller, som er håndbyggede – og det sidste Toyota ønsker, er at
rode dem ind i uheld på offentlig vej. Vi fire danskere er de første
journalister i verden, der kører den nye Aygo.

Toyotas ingeniører og kommunikationsfolk er af samme årsag tydeligvis spændte
på at høre, hvad vi mener om den nye Aygo. Den del vender jeg tilbage til –
i første omgang skal vi lige have styr på, hvad det er for en bil.

Toyota Aygo skal afløser den nuværende Aygo, som kom på markedet i 2005. Bilen
er stadig bygget i samarbejde med Citroen og Peugeot nøjagtig som det var
tilfældet med den første Aygo. Interessant nok er det ikke nogen af de
europæiske mærker, der har førertrøjen på i udviklingen, men Toyota, som
står for langt størstedelen af bilens udvikling. Citroen og Peugeot har kun
fået lov at bestemme, hvordan deres biler skal se ud. Og ingen af
fabrikkerne har vidst hvordan de to andre bilmærker har valgt at designe
bilen før de blev præsenteret op til Geneve motorshow i sidste uge.

Aygo er nogenlunde på størrelse med forgængeren – et par cm længere, en cm
bredere og lidt lavere. Bilen er dermed ikke vokset, som alle nye biler
ellers har for vane. I tv-indslaget fortæller Toyotas chefingeniør David
Terai hvordan det kan være …

At Aygo er en billig bil betyder blandt andet at den kun fås med en motor – en
69 hestes 1,0 på tre cylindre, som kendes fra forgængeren. Motoren er dog
voldsomt ændret – det er stort set en ny motor, fortæller David Terai.

1.0 version 2.
Kompressionen er lidt højere, kølingen er forbedret, ventilernes timing er
ændret. Udstødningsmanifolden er bygget ind i topstykket, smøringen er
forbedret og meget mere.

– Det er i sig selv med til at mindske forbruget med 12 procent, fortæller
David Terai. Resten stammer fra en mindsket luftmodstand (Cw på 0,28 i
stedet for 0,30) og en længere gearing.

Den nye Aygo går op til 26 km pr. liter – og netop forbruget er altafgørende:

– Hvis vi skal vinde på det her marked, skal bilen være yderst økonomisk og se
godt ud – de to ting har været de vigtigste parametre for os.

Interessant nok er inspirationen hentet i japan, og ikke i Europa, som er det
helt store marked for Aygo. David Terai har også bestemt hvordan Aygo’en
skulle se ud – han fortalte sine designere, at bilen skulle have samme
karakter, som den japanske tegneseriehelt Astro Boy, som er enkelt tegnet,
men har et meget genkendeligt udtryk. Det store X i fronten er gennemgående
for hele bilens design – du kan få X’et i forskellige farver. Ønsker du en
anden farve end en af standardkombinationerne skal du slippe 55 kroner om
måneden, mens du ejer bilen.

Stadig billig
Aygo er stadig en billig bil, og den føles også sådan. Der er masser af
hård plast i kabinen, på dørsiderne og når du smækker bagdøren, lyder det
som om du smider låget på en skraldespand i metal. Men – de lidt billige
førstehåndsindtryk erstattes af en følelse af soliditet, da jeg kører i
bilen på den lukkede bane.

Styretøjet er 14 procent mere direkte end forgængeren. Den styrer altså bedre.
Samtidig er støjniveauet og affjedringskomforten fået et kæmpe løft. Vi
kører mellem 130 og 150 km i timen på ovalbanen, og er ret imponerede over
hvor lidt motorstøj der slipper ind i kabinen. Motoren er støjsvag – og
hjulstøj er der heller ikke meget af. Den mest fremherskende støjkilde er
vindstøjen. Fjederkomforten er også rigtig fin – på linie med mange biler i
b-segmentet.

1,0-motoren med 69 hk er der ikke meget spark i – den skal have prygl for at
bestille noget – en høj gearing bidrager til den oplevelse. Til at begynde
med kører jeg sammen min 100 kg tunge kollega fra FDM. Det kunne mærkes.
Aygo kører omkring 38 km i timen ved 1.000 omdrejninger i femte gear – og
det er meget for en bil i denne klasse. Men også godt for både økonomi og
støj.

Bybil-sæder
Sæderne flade, godt nok med noget der minder om sidestøtte, men i
realiteten ikke er det – og det er helt fint i dagligdagen. Vi blev dog
kostet rundt på en slalombane – og her kom sæderne altså til kort: Aygo er
ikke en sportsvogn. Vi savnede også panikhåndtag til turen på den snoede
vej. Passageren har ikke noget at holde fast i – så jeg var ved at få 100 kg
passager i skødet i hvert eneste sving. Hvorfor har bilen ikke panikhåndtag?
Vi spurgte og fik ikke svar! Det handler ikke om airbags – for der findes
masser af biler på markedet med både gardinairbags og panikhåndtag.

Bagsædet er kun lige godkendt – det er trangt som i en VW Up, og udsynet er
ringe gennem den højt anbragte siderude – det udvendige design har haft
førsteprioritet her.

Fed multimedie
Den helt store slagvare i Aygo er efter min mening det nye
multimedieanlæg, som vi dog endnu ikke kender prisen på. En stor
7-tommerskærm, som er berøringsfølsom er meget nem at navigere i, og har
danske menuer – imponerende. Det kan en rig BMW-køber ikke få! Telefonen
kobler ubesværet på bluetooth-anlægget, og har du en Android-mobil, kan du
bruge det lækre Mirror-link-system, hvor du kan downloade apps til din
telefon og overføre dem til bilens skærm. Det er smart – og første gang vi
har set noget så avanceret i en lille bil. Anlægget har endda et effektivt
bakkamera som standard. Så er der ingen undskyldninger for at lave en snæver
parkering. Det er utroligt hvad en kamera betyder, når der skal parkeres
tæt.

Jeg er sikker på, at Toyota nok skal få succes med Aygo mark 2 hvis prisen
bliver den rette. Og hvad er så den rette pris? Det giver sig selv – med tre
døre må den ikke koste mere end en Kia Picanto, som er en mere rummelig bil
med en længere garanti – mit prisgæt er derfor 87.000 kr. for den billigste
Toyota Aygo med tre døre og laveste udstyr.

Vi var inviteret til Madrid af Toyota