Med udsigt til den første sommer i syv år med et økonomisk opsving, håber regeringen og de økonomiske vismænd, at danskerne endelig smider krisebevidstheden af sig og står klar til at bruge flere penge.
Vismændene regner med, at forbruget vil være hele 22 pct. større om seks år, i takt med at danskerne vender tilbage til at bruge præcis lige så meget af deres indkomst, som de har gjort de seneste 30 år. Det vil med tiden kaste en årlig forbrugsvækst på omtrent 2 pct. af sig, mener de. Det kan lyde af meget i betragtning af, at forbruget, bortset fra et lille skvulp i 2010, har stået stille, siden finanskrisen ramte i 2008.
Andre er derfor ikke så optimistiske. Økonomer hos store banker som Nordea, Handelsbanken, Jyske Bank og Danske Bank mener i stigende grad, at danskernes nyerhvervede sparsommelighed er kommet for at blive.
De mener, at det historiske gennemsnit for forbruget kun var så højt, fordi danskerne lånte penge til forbrug i deres bolig. Men nu er det gået op for mange, især de, som bor i udkanten, hvor økonomien stadig lider, at gæld kan være noget skidt, når huspriserne styrtdykker.
Man må derfor ifølge bl.a. Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, vente, til danskerne har bragt deres gæld ned på niveauet fra før boligboblen. Og det er de slet ikke gået i gang med endnu. Derfor vil man de næste mange år kun se en årlig stigningstakt i forbruget på omtrent 1 pct., mener han.
[citat-1]
»Krisen har sat sig sine permanente spor. Der vil være behov for at nedbringe gæld i mange år endnu. Det tror jeg, at både regeringen og vismændene undervurderer,« siger Jes Asmussen.
Det private forbrug udgjorde 905 mia. kr. sidste år, eller omtrent halvdelen af bruttonationalproduktet. Sammen med et kraftigt dyk i virksomhedernes investeringer har tilbageholdenhed hos forbrugerne ifølge bl.a. Danske Bank været den største årsag til, at dansk økonomi har klaret sig meget ringere end vore naboers i Sverige og Tyskland siden krisen.
Fra begyndelsen af 1970’erne til omtrent 2000 lå danskernes gæld på omkring to gange deres disponible indkomst. I de hektiske år indtil 2007 voksede den til tre gange indkomsten. Gælden var med til at knalde væksten i forbruget op over 3 pct. i de glade år før krisen.
Gæld i 2007-niveau
Siden er huspriserne faldet betragteligt, mens gælden ikke er blevet mindre. Der har dog siden krisen været en kraftig stigning i værdien af danskernes værdipapirer og i pensionsformuen, som i dag udgør over 40 pct. af nettoformuen.
Alt i alt betyder det dog stadig, at danskerne ifølge Danske Bank står med en gæld på 2007-niveau, men med boliger, der er cirka 25 pct. mindre værd end dengang, set i forhold til indkomsten. Og det vil lægge en dæmper på forbruget mange år frem, mener bl.a. Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.
»Hvis jeg har en formue på en million, betyder det én ting for mit forbrug, om pengene er i banken eller i friværdi, og en anden, hvis de står i min pension. Den del af formuen, som er synlig og mærkbar – altså friværdien – er faldet meget kraftigt. Det har en betydning for det samlede forbrug, som er meget stort,« siger Las Olsen.
»Den situation, vi har i dag, er mere normal, end den vi havde i 2007. Det, vi vil opleve på langt sigt, kommer derfor til at minde mere om det, vi har i dag,« siger Las Olsen.
Analyser fra Nationalbanken har vist, at danskernes privatøkonomi er blevet langt mere følsom over for rentestigninger, end den nogensinde har været, fordi omtrent 70 pct. af realkreditgælden nu er optaget i korte lån med variabel rente. Andre analyser fra banken viser, at det netop var danskerne med den højeste gæld, som skar mest ned på forbruget under krisen.
Samme mange steder
Netop kombinationen af stigende gæld og bristede boligbobler kendetegnede krisen mange steder i verden.
Det gør, at man også andre steder er i tvivl om, hvorvidt forbrugerne vil vende tilbage til deres gamle mønster foreløbig. Bl.a. mener den amerikanske centralbankdirektør Jeffrey Lacker, at væksten i Guds eget land de næste mange år vil blive lavere, end prognoserne siger, netop fordi forbrugerne vil bruge færre penge af frygt for at ende i en ny gældsfælde.
Økonomisk teori og historiske data siden Anden Verdenskrig viser dog, at forbrugerne altid vender tilbage til deres gamle mønster, når økonomien kommer sig. Selvom denne krise har været slem, er der ikke noget, som indikerer, at tingene skulle være fundamentalt anderledes denne gang, mener Claus Thustrup Kreiner, vismand og professor i økonomi på Københavns Universitet. Derfor holder han fast i, at danskerne snart lægger krisen bag sig.
Han lægger også vægt på, at selvom pensionsformuen er steget, er andre dele af formuen også steget de seneste år. Derfor er der mere grund til optimisme, end man skulle tro.
»Det er sket så mange gange, at folk siger, at nu er tingene anderledes. Vi læner os lidt op ad det historiske billede. Vi kan godt se den nye udvikling med, at der kommer mere i pensionen, og at folk er blevet mere følsomme overfor rentestigninger, men det får os ikke på nuværende tidspunkt til at sige, at vi skal ændre noget,« siger Claus Thustrup Kreiner.
Fortsætter forbruget med at stå i stampe eller med kun at vokse med 1 pct. om året, så vil det ifølge Jes Asmussen være næsten umuligt for regeringen at leve op til sine vækstmål for 2020. Det vil også betyde, at Danmark allerede næste år igen formodentligt ryger i karambolage med EU for at have for store offentlige underskud, advarer bl.a. Nykredit.
De officielle tal for årets første tre måneder viser, at forbruget stod helt stille renset for effekten af de to kraftige vinterstorme. Salget i detailhandlen de seneste måneder er dog steget for første gang i flere år, og danskernes tillid til deres økonomiske fremtid, som målt af Danmarks Statistik, har ikke været højere siden midten af 2007.
Huspriserne stiger nu i over halvdelen af landets kommuner (læs også side 8-9, red.), mod kun i et fåtal for et par år siden.
Bruger det hele
Men siden danskerne allerede bruger alt, hvad de tjener, er der slet ikke penge til at øge forbruget, medmindre de altså bruger af opsparingen. Og med den store gæld er de slet ikke klar til det, mener Las Olsen.
Forbrugskvoten har siden 1980 været tankevækkende stabil på i gennemsnit omtrent 92 pct. ifølge Nationalbanken. Men bag tallet gemmer der sig store udsving.
Kartoffelkuren
F.eks. steg den under den seneste boligboble i begyndelsen af 1980’erne fra omkring 88 pct. i 1982 til 99 pct. i 1986. Udviklingen var ved at slå benene væk under økonomien og sendte betalingsbalancen i rekordunderskud. Så strammede regeringen op med bl.a. sin kartoffelkur. Den sænkede rentefradraget og indførte tvungne arbejdsmarkedspensioner, der gjorde det mere fordelagtigt at spare op i bl.a. pension. Forbrugskvoten faldt i løbet af få år tilbage til omtrent 92 pct., hvor den lå indtil den næste optur i slutningen af 1990’erne.
»Det ser ud som om, at det er de samme mekanismer, som er på spil i dag. Det er ikke fordi, forbrugerne har ændret deres mentalitet, men omstændighederne for deres forbrug har ændret sig,« siger Las Olsen.