Estádio Mineirão er en gravsten.

På den står der 8. juli 2014.

Mere er vist ikke nødvendigt.

Hvis der var landesorg i Brasilien i 1950, da man på Maracanã tabte slutkampen ved VM med 2-1 til Uruguay, så er det ingenting i forhold til den stemning, der er i det enorme, sydamerikanske og fodbold-bindegale land 9. juli og resten af året.

7-1 står der på stenen. Det er mejslet ind med en solid, tysk mukkert efter en kamp, der går over i historien som noget af det mest pinagtige, Brasilien nogensinde har leveret på en fodboldbane.

Der vil ikke blive lagt mange blomster foran Cruzeiros hjemmebanemonument efter den grusomme VM-semifinale mod Tyskland tirsdag aften.

For der er ikke meget positivt at sige for de lamslåede og sønderknuste brasilianske fodboldfans.

Deres hold blev tæsket tilbage til stenalderen. Og fraværet af Thiago Silva i defensiven og Neymar i offensiven var tydeligvis for stort. Det var ikke fordi afløserne, Bernard og Dante, spillede decideret forfærdeligt. De udfyldte bare slet ikke de enorme huller, de to profiler efterlod som følge af karantæne og skade.

Og det blev dyrt for værterne. Helt uudholdelig dyrt.

Mareridtet begyndte allerede efter 11 minutter, da Thomas Müller helflugtede et hjørnespark i kassen efter pinlig opdækning af David Luiz. Müllers tiende VM-mål i øvrigt. Da havde tyskerne allerede misbrugt en forholdsvis stor chance. Det var et chok for hjemmeholdets fans.

Men det stoppede dem ikke. At være bagud med en enkelt pind burde hurtigt kunne rystes af. Især fordi de første fem minutter af kampen havde tilhørt Brasilien.

Aber gar nicht! For Klose og co. var i mål-hopla. Og legenden tog selv for sig af retterne efter 23 minutter. I to omgange lykkedes det ham at passere César, og vupti! Så havde han scoret sit 16. VM-mål. Ét mere end Ronaldo, Brasiliens mest scorende nogensinde. Lettere ironisk, at det skulle ske i Brasilien mod Brasilien, at Klose skulle gøre sig selv til historiens mest scorende VM-spiller.

Herfra gik det stærkt. Alting gik galt for hjemmeholdet.

24. minut: Philipp Lahms indlæg fra højre side fik lov at passere til Toni Kroos, der stod placeret på kanten af feltet, hvor han knaldhårdt tordnede bolden i mål. 3-0.

Chokket var afløst af afmagt på tribunerne. Med undtagelse af nogle hundrede tyskere, der omvendt slet ikke kunne forstå, hvad de så. Og det fortsatte.

26. minut: Kroos og Sami Khedira spillede et-to gennem et forvirret brasiliansk forsvar, så Kroos til sidst ku’ udplacere César. 4-0.

Wahsinn!

Og så græd de i Brasilien. Fire mål var mere end de kunne tage. Ikke alene var finalen long gone. At det samtidig var ydmygende, gjorde alligevel for ondt.

Men ondt skulle blive værre. For efter 29 minutter blev det næste søm tæsket i kisten. Afsender: Sami Khedira.

Brasiliansk afmagt. Fernandinho, Luiz og Maicon. (Foto: AP)
 

Ophavsmanden var matchvinderen fra kvartfinalesejren over Frankrig, Mats Hummels. Han tacklede bolden frem til Khedira, der i to omgange kom til afslutning i feltet og passerede César.

Uforståeligt, utroligt, historisk.

Én gang tidligere havde Brasilien lukket fem mål ind i en VM-kamp, da Polen blev besejret 6-5 i en legendarisk kvartfinale i 1938, hvor Ernst Willimowski i øvrigt scorede fire gange for det tabende hold. Men aldrig nogensinde havde de prøvet noget lignende.

Og det kunne spores i ansigterne på Scolari. På Luiz og på alle de andre gulblusede antihelte.

Det var slut – stort set inden de havde blinket med øjnene og kridtet støvlerne.

Og så manglede der altså stadig en times pinsler mod en overlegen og løbestærk modstander, der i den grad lugtede blod. Og Tyskland spillede fodbold. Det var ikke bare et brasiliansk sammenbrud. Det var også en manifestering for et forrygende godt tysk landshold med folk som Schweinsteiger, Khedira og Kroos i centrum.

Ingen over Klose. 16 VM-mål. (Foto: AP)
 

Brasilien fik redet efterfølgende redet stormen af til pausen, tyskerne trak vejret, enkelte smilede, og krammet mellem Lukas Podolski og Miroslav Klose på vej ned til pauseteen sagde alt. Det var to triumfatorer, der jublede.

Som ventet handlede Scolari. Ud gik Hulk og Fernandinho. Ind kom Ramires og Paulinho. Nu skulle midtbanen erobres. Og det blev den.

Brasilien fik lagt tryk på og dominerede de første 20 minutter. Det blev endda til chancer. Store chancer.

Men hvis man i 1. halvleg skulle have glemt det, så har Tyskland Manuel Neuer. Kæmpen fra Gelsenkirchen, der flere gange har leveret verdensklasse. Og således også da det gjaldt. Han kunne såmænd nok have givet brasilianerne et par mål, uden det havde haft nogen betydning.

Alt håb synes ude. (Foto: AP)
 

Aber nein! Han viste for alvor klassen. Flere perleredninger holdt værterne fra at score, selvom det brændte på.

Og så gik det galt igen i den anden ende. Indskiftede André Schürrle stod klar i feltet og satte indersiden på Thomas Müllers flade indlæg.

Og Schürrle var såmænd og manden bag 7-0-målet, da han modtog et godt indlæg i feltet og resolut hamrede bolden i kassen via undersiden af overliggeren.

Oscar fik reduceret i sidste minut til 7-1, og sammen med et 6-0-nederlag til Uruguay i Copa America i 1920, er det Brasiliens største nederlag nogensinde i en betydende landskamp.

Intet lykkedes, intet fungerede for de femdobbelte verdensmestre. Og tilbage er tomheden og en forfærdelig bitter smag i munden.

For altid vil 8. juli være mejslet ind i fodboldhistorien som den dag, hvor Brasiliens flagskib sank.