Musiksommeren har bestemt ikke været ligeså hed som vejret, men efter mellem lunkne og tempererede koncerter med ellers gode gamle Dolly Parton, Stevie Wonder, ZZ Top, Bob Dylan, Robert Plant og The Rolling Stones, så var Neil Young & Crazy Horse flere gange rødglødende her til aften i København.

Legendens mangeårige samarbejde med sit gebommerligt skælvende backingband udgør et af rockverdenens store vidundere, og som en slags genrens svar på Grand Canyon foldede veteranerne sig betagende ud i klassisk monumental stil.

Se også: Neil Young er tilbage i sadlen

Tonen blev slået effektivt an med en 16 minutter lang version af åbningsnummeret ’Love and Only Love’, hvor velsyngende Young og Frank Sampedros tordenskraldsguitarer fik konfettistumper fra en tidligere Forum-koncert til at dale ned fra loftet.

Underskønne udgaver af ’Powderfinger’ og ’Days That Used to Be’ fik de 9500 publikummer i den stort set udsolgte sal til at vugge i takt til spillemandens store lodne grooves, men trods en inspireret sætliste var der også flere svipsere i løbet af seancens 128 minutter.

Kærlighed for alle pengene
Youngs naive hippieideologi, der af og til fremstår nærmest barnlig, var meget dominerende, og med sjældenhederne ’Standing In the Light of Love’ og ’Name of Love’ samt ’Love to Burn’ fik forsamlingen lige lovligt meget kærlighed for deres 800 kroner. 

Den 68-årige canadier har ikke just skrevet nogle af karrierens største sange de seneste 20 år, og han holdt da heldigvis også igen med nyhederne. Håbløse ’Living with War’ virkede ikke desto mindre dræbende, mens ’Psychedelic Pill’ nu var udtryk for ganske herlig nonsens i en lystig fortolkning tilsat brede smil og spilleglæde mellem Young og Sampedro.

Se også: Neil Young: Pothovedet syrer ud

Lidt over midtvejs gav Young akustiske og ganske gedigne udgaver af Bob Dylans mesterværk ’Blowin’ In the Wind’ og sin egen evergreen ’Heart of Gold’, der fik aftenens største bifald.

Se også: Neil Young-bassist melder fra

Snart blev der dog sat strøm til hegnet igen, og med pragtfuld hjælp fra kordamerne Dorene Carter og YaDonna West viste d’herrer atter formatet i form af ’Barstool Blues’, 13 minutters ’Cortez the Killer’ og eksplosive ’Rockin’ In the Free World’.

Det enlige ekstranummer var den helt nye og ret ligegyldige skæring ’Who’s Gonna Stand Up and Save the Earth’. Young prøver jo, men mens det næppe lykkes, så havde han da succes med at redde lidt af rocksommeren.