Mens der indføres stadig skrappere handelssanktioner mod russiske virksomheder på grund af Ukraine-krisen, så fortsætter Nordea med at deltage i milliardlån på det russiske marked.

Siden 2006 har Nordea ejet en datterbank i Moskva, som de senere år har været særdeles aktiv med långivning til store russiske virksomheder. Alene de seneste måneder, hvor andre banker har droslet aktiviteterne ned på det russiske marked i kølvandet på Ukraine-krisen, har Nordea været aktiv i flere milliardtransaktioner. Og det har Nordea tænkt sig at fortsætte med.

”Vi har fra første dag overholdt alle sanktioner mod russiske virksomheder og enkeltpersoner, såvel de sanktioner der er blevet indført fra EU og fra amerikansk side, og har procedurer der sikrer, at vi løbende lever op til sanktionerne,” siger Nordeas koncernkommunikationschef, Claus Christensen, til FinansWatch.

Russiske virksomheder kan stadig låne penge

Siden Rusland annekterede Krim-halvøen i midten af marts har Nordea været med i udlån for mindst 7,2 mia. kr., viser en sammentælling foretaget af FinansWatch. Nordea har blandt andet været med til at yde et lån på 2,5 mia. kr. til et selskab, hvis bestyrelsesformand er under amerikansk embargo for at være nær ven af Putin, og chef for det firma, der har fremstillet det Buk-missil, der antages at have skudt det malaysiske MH17-fly ned.

“Vi har 600 nordiske erhvervskunder med aktiviteter i Rusland som kunder, lige som vi har russiske privatkunder og russiske virksomheder som kunder. Vi håber naturligvis, at situationen i Ukraine bliver løst fredeligt, og så hurtigt som muligt, men virksomheder, der i øvrigt overholder vores retningslinjer, kan som udgangspunkt fortsat modtage finansiering,” siger Claus Christensen.

Han ønsker ikke at oplyse til FinansWatch, hvorvidt der har været diskussioner i bankens ledelse omkring det etiske ansvar i forhold til at finansiere en lang række oligark-ejede russiske virksomheder.

Vestlige banker trækker sig

På grund af den betændte situation i Ukraine, og de amerikanske og europæiske handelssanktioner, har mange andre vestlige banker trukket følehornene til sig når det gælder lån til russiske virksomheder.

Så sent som i går sagde Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), at han mener, at EU skal indføre sanktioner mod russiske oligarker, der materielt og økonomisk støtter Putin-styret i Moskva.

”Det er min klare opfattelse, at de økonomiske bagmænd, som støtter det her, dem bør vi gå efter nu. Dem bør vi gå efter i dag,” sagde Martin Lidegaard til Ritzau.

Det vil i givet fald komme til at gøre ondt på Nordea, der både før og under Ukraine-krisen i stor stil har finansieret statsejede russiske virksomheder, og virksomheder, der er ejet af nogle af de oligarker, der er tættest på Putin.

Lån til store russiske virksomheder ydes typisk som syndikerede lån, eller såkaldte ”Club Deals”, hvor et antal banker går sammen om at yde lån.

En sammentælling foretaget af FinansWatch viser, at Nordea alene siden nytår været med til at give syndikerede og direkte lån på samlet set knap 1,3 mia. dollar eller 7,2 mia. kr. til virksomheder, der er kontrolleret af magtfulde russiske oligarker, eller den russiske stat.

Til sammenligning blev der i alt ydet syndikerede lån for 6,7 mia. dollar, eller 37,2 mia. kr. i første halvår i Rusland, hvilket er et fald fra 26,1 mia. dollar, eller  145 mia. kr., i første halvdel af 2013, viser tal fra finanstjenesten Bloomberg. Ifølge Bloomberg har blandt andre storbankerne HSBC og Lloyds valgt at trække sig fra at yde lån til russiske virksomheder, på grund af Ukraine-krisen.

”Tingene ændrede sig siden spændingerne i Ukraine og annekteringen af Krim. Markedet gik i stå, og et antal aftaler blev enten udsat eller aflyst. Der var begrænset til ingen aktivitet de seneste måneder, ” fortalte Daniel Sergein, chef for energiråvarer i den hollandske storbank ABN Amro, i et interview med Bloomberg 7. juli.

Ifølge Bloombergs tal styrtdykkede syndikerede lån til russiske råvareproducenter 82 pct. i første halvdel af 2014, til 3,5 mia. dollar. Heraf var Nordea ifølge FinansWatch’ optælling med til at yde lån for 850 mio. dollar, eller 24,3 pct. af det samlede lånemarked.  Bankens faktiske udlån kendes ikke, da fordelingen internt i lånesyndikaterne aldrig offentliggøres.

Nordea fortsætter udlån

18. marts, samme dag som Rusland formelt annekterede Krim-halvøen, offentliggjorde Nordeas russiske datterbank, at man havde ydet en fem-årig kassekredit på 160 mio. dollar, eller 888 mio. kr., til et russisk datterselskab af Rosneft.

Rosneft er ejet af den russiske stat, og landets største integrerede olieselskab. Det er tvivlsomt, hvorvidt det i dag ville være lovligt at yde lån til selskabet, da Rosneft for en uge siden blev ramt af amerikanske handelssanktioner, som blandt andet forbyder lån på mere end 90 dage til olieselskabet. 

For lige godt en måned siden, 16. juni, var Nordeas russiske bank sammen med fire andre banker også med til at yde et femårigt lån til 450 mio. dollar, eller 2,5 mia. kr. til Uralkali, der er et af Ruslands største mineselskaber, og verdens største leverandør af kalium, eller potaske, der er en vigtig ingrediens i kunstgødning. Lånet er ydet uden sikkerhed.

Bestyrelsesformand tæt på Putin

Uralkali er, også efter russiske standarder, et kontroversielt selskab. Virksomhedens bestyrelsesformand hedder Sergei Chemezov.

Næsten to måneder inden Nordeas russiske datterbank skrev under på lånet til Uralkali, var Chemezov blevet omfattet af en individuel amerikansk embargo, der bl.a. indebærer indefrysning af hans aktiver og forbud mod transaktioner med ham.

Embargoen omfatter dog kun Chemezov personligt. Der er derfor intet ulovligt i at yde lån til virksomheder, hvor Chemezov er med i ledelsen, herunder Uralkali.

Nordea ønsker ikke at kommentere Uralkali-lånet over for FinansWatch, da banken af princip ikke udtaler sig om enkeltkunder.

Chemezov er også generaldirektør for Rostec, der er et statsligt mastodentselskab med 900.000 ansatte. Selskabet står blandt andet for langt hovedparten af Ruslands våbenproduktion. Det er således Rostec-selskaber, der har fremstillet det Buk-missil, der efter al sandsynlighed nedskød det malaysiske MH17-fly, og det er også et Rostec-selskab, der har fremstillet separatisternes Kalashnikov-rifler.

Uralkalis bestyrelsesformand er også, ifølge de amerikanske myndigheder, en af Putins nærmeste venner, fra Putins tid som KGB officer i Østtyskland

”Chemezov er en trofast støtte af præsident Putin, som han har kendt siden 1980erne, hvor de boede i det samme lejlighedskompleks i Østtyskland. Sergei Chemezov var en af den russiske regerings kandidater til bestyrelsen for Rosneft, et statsejet russisk olieselskab. Han blev valgt til bestyrelsen 20. juni 2013,” skrev det amerikanske finansministerium i en pressemeddelelse 28. april.

Fængslet topchef

Det er dog ikke kun forbindelsen til Chemezov der gør Uralkali kontroversielt. Sidste sommer blev selskabets adm. direktør, Vladislav Baumgertner arresteret og fængslet i Hviderusland, og derefter udvist og fængslet i Moskva, mistænkt for magtmisbrug i forbindelse med sammenbruddet i et russisk-hviderussisk kaliumkartel. Sagen var så betændt, at den blev kendt som ”potaske-krigen”.

Den stærke mand i Uralkali har længe været Suleiman Abusaidovich Kerimov. Han er en oligark fra den russiske republik Dagestan, og blev i 2008 vurderet til at være den 6. rigeste mand i verden med en skønnet formue på ca. 100 mia. kr., der dog siden er faldet noget. Han er også politiker. I 1999 blev han valgt ind i det russiske parlament, som repræsentant for liberaldemokraterne, den russiske ultranationalist Vladimir Zirinovskis parti. Kerimov anses i dag for at være det rigeste medlem af den russiske Duma, hvor han nu repræsenterer Dagestan.

Kerimov købte sig ind i Uralkali for lånte penge i sommeren 2010. Ifølge en russisk avis blev lånet ydet af en russisk statsbank efter pres fra Ruslands daværende præsident, og nuværende premierminister, Dimitri Medvedev, som Kerimov skulle have tætte forbindelser til.

Køb af teleaktier

Siden Kerimovs køb har Nordeas russiske bank mindst tre gange deltaget i store syndikerede lån til Uralkali. Hertil kommer, at Nordea Bank i Norge ifølge en russisk avis i august 2012 købte en aktiepost svarende til 1 pct. af telegiganten Rostelekom fra Suleiman Kerimov, for ca. 3,5 mia. rubler, eller ca. 600 mio. kr.

I december sidste år solgte Kerimov dog sine Uralkali aktier ud til to investorgrupper. Den ene var selskabet Uralchem. Også her har Nordea i december 2013 været med til at finansiere et lån på 200 mio. dollar, i øvrigt uden særskilt sikkerhed. Uralchem beskæftiger sig også med kunstgødning, og er kontrolleret af milliardæren Dmiri Mazepin. Andre af Kerimovs Uralkali-aktier blev købt af et selskab kontrolleret af en af Ruslands mest kendte oligarker, Mikhail Prokhorov, der angiveligt personligt er god for mere end 10 mia. dollar.

Lån til uran-selskab

Uralkali og Uralchem er dog ikke Nordeas eneste russiske kunder.

Den 18. april, altså mere end en måned efter Ruslands annektering af Krim-halvøen, blev det offentliggjort, at Nordeas russiske bank uden assistance fra andre banker havde ydet en treårig kassekredit på 264 mio. dollar, eller 1,5 mia. kr., til selskabet Tenex, der ejes af Ruslands statslige atomenergiagentur, Rosatom.

Tenex eksporterer beriget uran og udstyr til berigelse af uran, der anvendes til brændsel på atomkraftværker og til produktion af atomvåben. Rosatom er en organisation med stor strategisk betydning, og den kontrolleres uhyre tæt af Vladimir Putin, og det er da også en tidligere premierminister, Sergei Kirijenko, der er i spidsen for RosAtom.

Kort tid efter, den 28. april, blev det offentliggjort, at Nordea sammen med fire andre banker havde ydet et lån på 400 mio. dollar, eller 2,2 mia. kr., i 6+6 måneder til Acron, der som Uralkali og Uralchem er et mineselskab, som udvinder råmaterialer til produktion af kunstgødning. Selskabet kontrolleres af et selskab på Cayman Islands, ejet af den russiske milliardær Viatcheslav Moshe Kantor. Kantor også en af de russiske forretningsmænd, der er kendt for at have tætte relationer til præsident Putin, der da også sendte en varm fødselsdagshilsen til Kantor sidste år.

Læs mere om Nordeas aktiviteter i Rusland på FinansWatch i morgen.