Eksport af tjenester er blevet en mindst lige så vigtig jobmotor som industrien.
Ved udgangen af sidste år var der 177.617 direkte beskæftigede med eksport af serviceydelser herhjemme mod kun omtrent 150.000 eksportarbejdspladser i industrien.
Lægger man underleverandører til, var der i serviceeksporten sidste år beskæftiget 294.678 med eksport, mens industrieksport beskæftigede 327.946, eller hhv. 10,6 pct. og 11,8 pct. af den samlede beskæftigelse.
Det viser analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og servicesektorens interesseorganisation, Dansk Erhverv.
»I forhold til at understøtte beskæftigelsen betyder eksporten af tjenester i dag lige så meget som eksporten af industrivarer,« siger Jens Sand Kirk, senioranalytiker i AE.
Tallene udfordrer myten om, at industrien sidder tungt på eksporten, mens servicesektoren, måske lige bortset fra søtransport og rådgivende ingeniører, er underleverandør.
Ensidig satsning
I 2009 havde de to sektorer stort set lige mange ansat til eksport, viser analyserne. Under krisen lykkedes det dog servicevirksomhederne at øge antallet af eksportjob, mens de forsvandt i industrien.
Trods servicesektorens voksende betydning på eksportmarkedet har regeringen satset for ensidigt på at forbedre industriens tarv, mener Dansk Erhverv.
»Diskussionen om vækstpakker og andre vækstfremmende tiltag tager oftest udgangspunkt i et industrisamfund, som vi havde for 30 år siden, og overser serviceerhvervenes bidrag til eksporten. Man bør behandle alle dele af erhvervslivet ens,« siger Geert Laier Christensen, analysechef hos Dansk Erhverv.
Ansporet af et kraftigt fald i industriarbejdspladser under krisen sænkede regeringen flere gange energiafgifter knyttet til produktion. Man lavede bl.a. også et investeringsvindue, der gav virksomheder færre omkostninger ved anskaffelse af maskiner.
S: Vis resultater
I dag har industrien lavere energiafgifter end deres konkurrenter i f.eks. Tyskland og Sverige, mens servicevirksomheder i f.eks. detailhandel betaler mere for at varme deres lokaler op, viser beregninger fra Skatteministeriet.
Erhvervsordfører Benny Engelbrecht (S) mener dog, at regeringen har gjort rigeligt for serviceerhvervene. Man sænkede bl.a. selskabsskatten, til gavn for alle virksomheder, og den kommende vækstpakke er bl.a. møntet på øge den haltende produktivitet i mange servicefag.
»Det er ikke så sjovt for en servicebranche at acceptere, at det ikke kun handler om at få tilført penge. Nu må vi se nogle resultater, så ser vi på det bagefter,« siger Benny Engelbrecht.