En solid bunke af danske virksomheder opgiver lavtlønslande som produktionsland og trækker opgaver tilbage til Danmark. Det viser en rundspørge til 651 tillidsfolk i fagforeningen Dansk Metal.

I hver tredje virksomhed, der tidligere har outsourcet produktion til lavtlønslande, har man hentet opgaver hjem igen inden for de seneste 12 måneder, lyder det fra tillidsfolkene.

De tal kommer bag på fagforeningen.

»Jeg er overrasket over, hvor mange det egentlig drejer sig om, der har vendt snuden hjem det seneste år. Det, man tager hjem, er i de små serier, og hvor der er tæt kobling mellem produktion og udvikling, fordi man her skaber den højeste merværdi,« siger cheføkonom i Dansk Metal, Allan Lyngsø Madsen.

Han påpeger samtidig, at en øget produktivitet, bedre konkurrencekraft og politisk prioritering af at gøre Danmark til et produktionsland – bl.a. med lavere skatter og færre afgifter – er årsagen til, at virksomhederne nu begynder at tage opgaver hjem.

»Det betyder noget for virksomheder, der investerer langsigtet. Det giver ro på bagsmækken, og det kan skabe en forventning om øget hjemtagning,« tilføjer han.

Rundspørgen viser, at tillidsfolkene især oplever fejl og forsinkelser i outsourcinglandene samt bedre kvalitet og større fleksibilitet i Danmark som årsager til, at virksomhederne flytter produktion tilbage.

B971075351Z.1_20140715195401_000+GTEECHAL.1-0.png

Den oplevelse kan Jan Stentoft Arlbjørn bekræfte. Han er professor på Syddansk Universitet og var sidste efterår tovholder på et stort forskningsprojekt om outsourcing i 843 produktionsvirksomheder. Konklusionen var, at danske virksomheders udlandseventyr langt fra ender lykkeligt hver gang.

Et nummer i rækken

»Vi fandt ud af, at en ret stor andel tager produktionen hjem igen, fordi kvaliteten ikke er i orden, totalomkostningerne er blevet for høje, og fleksibiliteten er mindre. Mange har oplevet, at når de lægger ting ud på lang afstand og overdrager ledelse og kontrol, så bliver de bare et nummer i rækken hos en leverandør, som måske ikke prioriterer danske virksomheder højt, hvis der er større kunder. Og mange danske virksomheder er netop gode til at håndtere de små opgaver,« siger professoren.

Han mener ikke, at danske virksomheder har været for hurtige eller blåøjede til at sende opgaver ud til lavtlønslande, men opdeler dem i to grupper: Dem, der har gjort deres research ordentligt og dem, der været i ”handlingsbrunst”.

Trods hjemtagningen kan vi forvente, at virksomheder fortsat vil outsource opgaver.

»Da vi spurgte virksomhedslederne, var deres forventning at øge outsourcingen. Det, der vil blive sendt ud, vil primært være standardiserede varer, hvor man kan sende en tegning på et stykke papir med. Det, der bliver hjemme, er kundetilpassede produktioner, der kræver flere specifikationer og løbende dialog mellem køber og sælger,« siger Jan Stentoft Arlbjørn.

Han understreger, at man dermed heller ikke kan sige, at det kun er søm og skruer, der sendes ud, fordi det afhænger af, om der hurtigt er brug for søm og skruer som led i produktionen i Danmark. Med modsat fortegn kan højteknologiske produkter også sendes ud, såfremt det er standardiserede produktioner, mener han.