Fransk historie kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste af os, men hæng lige på et øjeblik. For hvis du er en rigtig biltosse, bør du også kende din Citroën-historie. Og i denne måned er det 40 år siden, Citroën lancerede deres CX på Paris Motorshow.

Citroën CX er en af de modeller, som er gledet bagerst i historiebøgerne efter mærkets mange geniale opfindelser. Citroën har nemlig æren for forhjulstrækket, det selvbærende karosseri, hydropneumatisk-affjedring og medstyrende forlygter – for bare at nævne nogle få opfindelser.


Designet var meget aerodynamisk for tiden, så Citroën kaldte bilen CX - den franske betegnelse for vindmodstand. (PR foto)
Designet var meget aerodynamisk for tiden, så Citroën kaldte bilen CX – den franske betegnelse for vindmodstand. (PR foto)


Citroën’s store sedan, CX, blev bygget fra 1974 og 16 år frem i over 1,2 millioner eksemplar. Men lige som sin mere kendte forgænger, Citroën DS, blev den aldrig fed og færdig, fordi den var langt foran sine konkurrenter.

Undervognen var selvfølgelig hydropneumatisk og selvjusterende, hvilket gav en exceptionelt blød og komfortabel affjedring. Faktisk var Citroën’s affjedring så overlegen gennem 70’erne, at både Rolls-Royce Silver Shadow og Mercedes-Benz 450SEL 6.9, to af datidens vildeste luksusbiler, brugte samme affjedring på licens.


Interiøret var designmæssigt og ergonomisk foran konkurrenterne - du kunne betjene det meste af bilens udstyr uden at fjerne hænderne fra rattet. (PR foto)
Interiøret var designmæssigt og ergonomisk foran konkurrenterne – du kunne betjene det meste af bilens udstyr uden at fjerne hænderne fra rattet. (PR foto)

Lav vindmodstand og James Bond
Men CX’s specielle trick var dens særlige aerodynamiske design. Faktisk er udtrykket CX den franske værdi for vindmodstand – hvor vi andre bruger Cd – og CX’eren var da også ganske effektiv sammenlignet med datiden. Cd-værdien var nemlig på 0,36, – til sammenligning har en ti år yngre Ferrari Testarossa samme vindmodstand.

I 1975 blev CX kåret som årets bil i Europa. Den var yndet blandt politikere, blandt andet havde Eric Honnicker, som ledede Østtyyskland fra 1971 til 1989,  en direkte fetish for modellen. I 1976 blev Citroën overtaget af Peugeot, og det lagde en dæmper på opdateringerne af bilen, fordi pengene var små. I det nye fællesselskab var der nemlig interne konkurrenter f.eks. Peugeot 604.


Citroën var stolte af GTi's topfart. Spørgsmålet er, om Grace Jones var stolt af sin frisure – eller om hun bare fik rigtig mange penge for den. (PR Foto)
Citroën var stolte af GTi’s topfart. Spørgsmålet er, om Grace Jones var stolt af sin frisure – eller om hun bare fik rigtig mange penge for den. (PR Foto)


Alligevel blev CX verdens hurtigste serieproducerede dieselbil i 1983, da man lancerede CX Turbo-D 2.5, som kunne køre 195 km/t. I 1984 introducerede man GTi Turbo, som kunne køre 220 km/t. I reklamerne så man Grace Jones (hende fra James Bond) med en frisure inspireret af bilens design. Og det er da værd at minde.