Premiere:

Ekstra Bladet, Malaga

Hyundai i20 er ikke længere en legetøjsbil. Sådan udtrykker koreanerne det selv til introduktionen af en bil, som de selv betegner som den mest europæiske nogensinde.

Med en udviklingsbase i Rüsselsheim og produktion i Tyrkiet har i20 har smidt Lidl-udtrykket og er trukket i jakkesættet. En mere moden og moderne bil, der er groet på næsten alle leder og kanter – længere, bredere og med en øget akselafstand, der gør Hyundais bud til den største bil i sin klasse.

Til trods for, at koreanerne nu vil sælge i20’eren på andet end værdi for pengene, er der stadig tale om en bil, der i en udpræget grad taler til hjernen og ikke hjertet.

Gunstige pladsforhold, konkurrencedygtige priser, højt udstyrsniveau og en sjælden stærk garanti på fem år uden kilometerbegrænsning er alle forhold, der bejler direkte til den skare af købere, der i øjeblikket står og tripper for at komme bag rattet af den nye Skoda Fabia.

Med tiden kommer der er sandsynligvis en i20 stationcar og med sikkerhed en væsentligt mere sportslig coupe, som skal være en selvstændig model, der med sine 200 turboheste skal udfordre biler som Ford Fiesta ST og Seat Ibiza Cupra.

Rimelige priser
Når den regulære i20 bliver introduceret til marts næste år, bliver det med priser der begynder fra omkring 120.000 kr. for en basisudgave, hvis formål nok primært er at lokke køberne ned i salgslokalet for den bovlamme 74-hestes motor frarådes for alle, der ikke bryder sig om at se speedometernålen snige sig op i pensionisttempo ved den mindste hældning.

Basisudstyret er dog hæderligt, og tilkøber man aircondition, kan man komme bag rattet af en i20 til små penge, men de fleste mennesker vil være bedre kørende i den festligere 84-hestes udgave af samme motor (1,25 liter), der kombineret med mellemste udstyrsniveau er rigt udstyret med aircondition, bluetooth, ratbetjening, fartpilot, varme i rattet, parkeringssensor bag, elruder hele vejen rundt og sædevarme for.

En sådan vogn ender øjensynligt tættere på 140.000 kr., men så er man også anstændigt kørende i en bil, hvis støjdæmpning og overordnede komfortniveau napper VW Polo i haserne.

Død motor
Den firecylindrede motor er ikke sidste skrig i kraftlevering eller raffinement, men i det mindste giver den knap nok støj fra sig, før nålen passerer 4.000 omdrejninger, hvad den ofte bliver nødt til, hvis man ønsker at holde trit på motorvejen.

Fundamentalt set er det bedagede motorprogram i20’erens største akilleshæl, for mens alle europæiske konkurrenter for længst har konverteret fortidens benzinslugere til mindre og mere effektive turbomotorer, hænger koreanerne fortsat i de gammeldags firecylindrede uden turbo og kan først tilbyde en benzinmotor med turbo om et års tid. Det er derfor et held, at Hyundai har arbejdet godt med lyddæmpningen, så vindstøj, dæk og motorstøj er suverænt godt undertrykt selv ved 130 km/t.

Voksen at køre
Der tilbydes endvidere en større 100-hestes benziner, men for de fleste kunder vil 1,25-liters motoren med 84 hk være tilstrækkelig. Den må, modsat de større motorvarianter, tage til takke med tromlebremser bag, og overhalinger ved alt andet end byhastigheder er en proces der tilrettelægges nøje i samspil med den femtrins gearkasse, men ellers er der ingen alvorlige skavanker i en bil, der føles mere voksen end man skulle tro og sagtens kan bide skeer med den større i30.

Udviklingen af styretøj synes dog fortsat en gåde for Hyundai, og de er heller ikke kommet helt i mål med i20, der på ærkekoreansk facon fortsat styrer slasket og elastisk, uden skyggen af føling og med et mærkbart dødpunkt omkring midterstillingen.

Der er stadig et stykke op til de bedste europæere, men realiteten er, at bilen kører, som køberne forventer det.

Kedeligt interiør
Kabinen, der byder på en lidt påfaldende blanding af tvivlsomme materialer er – sin glimrende støjdæmpning til trods – ej heller noget match for de europæiske bud. Mens alle konkurrenter efterhånden har integreret størstedelen af bilens systemer i en central skærm i instrumentbrættet, må i20 fortsat nøjes med en simpel skærm som på en gammel Nokia 3310. Det og de triste instrumenter, der med sin Toyota Corolla-inspirerede skrifttype besynderligt nok er blevet en tand kedeligere end de ældre i30 og i40, får interiøret i i20 til at fremstå tre år ældre end det i grunden er, og det pensionistvenlige farvetema i enten grå, beige, brun eller gråblå hjælper som sådan ikke på sagerne.

Hvis i20 kan stå mål for den prisprognose som importøren gav de danske journalister i sigte, ligner den med sine 5 års garanti og suveræne pladsforhold dog en seriøs modstander til den nye Skoda Fabia og Opel Corsa og alle de øvrige biler i den eftertragtede miniklasse.

Ekstra Bladet var inviteret til Malaga af Hyundai