Hash i blodet koster kørekortet – uanset mængden – sådan er det i dag, og sådan har det været siden begyndelsen af 2013 efter at Christiansborg vedtog en lov, som betyder at du i praksis mister dit kørekort, hvis en måling afslører, at du har hash i blodet.

Lige nu arbejdes der på flere fronter for at komme de bilister til hjælp, som er kommet i klemme i loven. Politikerne på Christiansborg er i dialog, og især én advokat kæmper for hvad han mener er retfærdighed på området.

I dag mister du i praksis kørekortet ubetinget i tre år, hvis du bliver taget af politiet i en kontrol, og det viser sig, at du har mere end 0,001 mg/kg af det aktive stof fra hash kaldet THC i blodet – det er den såkaldte nultolerance.

nationen 4. mar. 2015 Se også: Så røg Andreas kørekort: Hashmaskine fangede 5579 sidste år

Det har i praksis betydet at flere tusinder mister kørekort og måske job og livsgrundlag. Diskussionen går blandt andet på, at det kan være flere dage siden, de har røget hash og dermed i realiteten ikke er farlige i trafikken. Man ved ikke med sikkerhed hvor meget hash, der skal til for at bilkørsel er farligt.

Får hårde straffe
Retudvalget på Christiansborg har holdt møder og drøftet loven i folketingssalen, og den foreløbige konklusion – i hvert fald blandt nogle partier – er at straffen i disse tilfælde ikke er proportional med forseelsen.

På en anden front – via domstolene – kæmper især én advokat for de bilister, som han mener, er kommet i klemme i den nye lov. Advokaten Knud Foldschack har netop ført en sag i Københavns byret, en sag, som der afsiges dom på i dag, og som Knud Foldschack kalder principiel:

– Der har været kørt nogle sager efterhånden, men den her er blevet principiel og en række sager i byretten afventer denne her sag, fortæller Knud Foldschack.

For lidt over to år siden fik en bilist inddraget sit kørekort, fordi blodprøven viste 0,0062 mg THC (det aktive rusmiddel i hash) pr. kg blod. Den såkaldte bagatelgrænse er 0,001 mg/kg.

Se også: Hash-ryger til politiet: Fang mig

Principiel dom
Sidste fredag kunne sagen afsluttes i Københavns byret efter at have været udsat fire gange, blandt andet fordi man har ventet på, at Retslægerådet blandt andet skulle svare på hvor længe THC kan måles i blodet – noget Retslægerådet ikke har kunnet svare klart på, fordi svaret afhænger af hvor meget man ryger og hvor dybt man indhalerer. Der er altså for mange faktorer, som spiller ind.

Bilisten i den konkrete sag hævdede, at der var gået fire dage, siden han senest havde røget hash. Men han havde ifølge Knud Foldschack også været udsat for passiv hashrygning, hvilket gør netop den sag mere principiel end andre sager.

– Det er jo en kendsgerning, at man bliver udsat for passiv hashrygning, når man deltager i fællesmøder på Christania, og derfor giver netop denne sag – selvom den kun er en byretssag – en slags signaleffekt til de øvrige behandlinger af lignende sager, fortæller Knud Foldschack til Ekstra Bladet. 

Retssager er vundet
Forud for den konkrete retssag er der dog allerede vundet sager til fordel for bilisterne, og man har fundet ud af tre ting, herunder at passiv rygning af hash kan betyde, at man kan nå op på grænseværdien i en efterfølgende hash-måling.

– Man har fundet ud af, at loven er vedtaget på et ufuldstændigt grundlag. Dengang man vedtog loven, mente Retslægerådet, at man ikke behøvede at tale om tolerancegrænser, fordi THC angiveligt er ude af blodet efter maksimalt fem timer.

Men i dag er man blevet klogere, fastslår Knud Foldschack.

–  I dag er alle enige om, at det aktive stof THC kan spores i mange dage, uden at man dog er påvirket af den grund, og det betyder at loven er skabt ud fra nogle præmisser, hvor de borgere, der skal følge loven bliver vildledt.

Se også: En joint fredag kan koste kørekort tirsdag

Desuden er man blevet enige om, at sanktionerne er overdramatiserede:

– Alle er selvfølgelig enige om at trafiksikkerheden skal højnes, men da der nu er en viden, der viser, at tusindsvis af unge mennesker mister deres kørekort og dermed meget ofte deres arbejde. Og det er katastrofalt, mener advokaten, der har viet sit liv til at forsvare klienter i sager, som andre advokater ikke vil røre med en ildtang – blandt andet fordi der ikke er penge i sagerne.

Lovsjusk af værste skuffe
Knud Foldschack mener at hashdommene på den måde minder om de berømte “knivdomme” hvor der ikke var sammenhæng mellem forseelsen og straffen. Og det skal der være: Ifølge Knud Foldschack skal man blandt andet efter EU-ret straffe så udmålingen er på linie med den forbrydelse man har begået.

At man bruger Færdselsloven til at regulere et stofmisbrugsproblem svarer i følge Knud Foldschack til at man skal af med kørekortet, hvis man har snydt i skat.

– Så min ærlige mening, så det her har været lovsjusk af værste skuffe. Det er ikke et retssamfund værdigt, at man har nogle regler, der siger, du kan godt køre bil fem timer efter at du har røget en joint, og så viser det sig at det kan du ikke alligevel, og så mister du kørekort og arbejde.

Socialdemokrater fastholder
På Christiansborg er dog især socialdemokraterne ret stålsatte på at loven ikke skal ændres.

I en førstebehandling af et SF-forslag om at lempe loven udtalte justitsminister Mette Frederikssen “Jeg må være helt ærlig og sige, at jeg ikke har behov for at sende andre signaler, end at man skal lade være med at ryge hash”.

Og den holdning bakker partiets retsordfører Trine Bramsen op om, men dog med en vis opblødning:

– Hvert eneste år er der der rigtig mange dødsfald på vejene som følge af narkokørsel, og det har været stigende de seneste år, og det var baggrunden for at vi strammerde reglerne sammen med den tidligere regering. Men vi er også opmærksomme på, at det kan være en meget hård sanktion, og derfor har vi en politisk drøftelse af om man skal have mulighed for at få sit kørekort tilbage, hvis man kan dokumentere løbende, at man ikke er påvirket, siger Trine Bramsen til Ekstra Bladet.

SF bekymret
Et af de store problemer i hele sagen, er ifølge SFs retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, at der er foreligger meget lidt forskning på området. Med andre ord aner man ikke, hvor meget hash der skal til for at det er farligt at køre bil.

Den øverste myndighed på området, Sundhedsstyrelsen, konkluderer blandt andet i et svar til regeringen, at “man ikke nødvendigvis er påvirket ved den koncentration i blodet, der medfører tab af kørekort”

– Og på den måde risikerer man at straffer de unge (som det typisk går ud over) uden at man egentlig ved ret meget om hvordan hash virker, fortæller SFs retsordfører Karina Lorentzen

SF ønsker, at regeringen iværksætter undersøgelser og evt. forskning i hvilke grænseværdier for hash i blodet, der er afgørende for om man kan køre bil eller motorcykel.

– Det er nemlig noget rod, at man straffer folk, som reelt ikke er til fare for trafiksikkerheden. Der er desværre ikke meget forskning på området, så udfordringen lige nu er, at lave tolerancegrænser for den måde hash bliver frigivet på, forklarer Karina Lorentzen,

Hun mener dog, at det kan tage flere år før man får svar på spørgsmålene om indhold af aktive stoffer i blodet, og at man indtil da er nødt til at finde en løsning, som gør at de unge ikke mister kørekort og evt. job på grund af en nultolerance, som er sat ene og alene fordi loven skal være nem at håndhæve.

Vi følger op på dommen i Københavns byret senere i dag – Anders Berner

Den 27. marts blev der sat punktum for Danmarkshistoriens største sag om hashhandel. Ekstra Bladet besøgte Christiania for at finde ud af, om politiets indsats i det forgangne år har gjort en forskel for hash-køberne (reportage: Sarah Stilling Skrivergaard)