Kig godt på den nye Alfa Giulia. Det er nemlig ikke blot en helt ny bil – det er redningskransen for et italiensk adelsmærke.

Flopper den nye Giulia, vil den lille fabrik hænge i tovene som en bokser på randen af knockout, for Alfa-salget har længe været sløjt. Det er nu eller aldrig.

Modelprogrammet er blevet udhulet i takt med, at man i årevis har ventet på en afløser til 159’eren.

I Danmark forstærkedes tendensen sidste år, da den danske importør droppede den lille Mito, og selv et facelift kan ikke skjule, at Giulietta er en af markedets ældre biler.

Se også: Kan ny Mercedes slå Audi? Her er dommen  

Helt ny platform
Giulia er første resultat af en helt ny platform, og som også skal bruges til flere nye Alfa’er de næste tre år, blandt andet en SUV og en storebror til Giulia.

Alfa Giulia går benhårdt efter BMW 3-serie, men også Audi A4, Jaguar XE og Mercedes C-klasse skal passe på.

Alfa ønsker at vise, at man tænker stort og fra begyndelsen er klar med en topmodel, Alfa Giulia Q, til dem, der ønsker at føre sig formfuldendt frem på italiensk.

Potent design
Dybest set er Giulia en ret traditionel firmabil. Men få kunstgreb får den til at skille sig ud.

Fronten med den asfaltdybe kavalérgang springer i øjnene. Det samme gør den harmoniske hæk med de få, velvalgte knæk og kanter.

De store 19 tommer fælge og enorme diffusere bagude giver også ekstra opmærksomhed.

En potent V6-benzinmotor med to turboladere sørger for at bakke udseendet op med power. Den er i øvrigt udviklet med hjælp fra Ferrari og yder voldsomme 510 hk, som næsten er en superbil værdigt.

Se også: Digital drøm: Peugeot satser stort i familieklassen  

Testbilen er udstyret med Sparco-racersæder i kulfiber til 67.000 kroner ekstra, og på agtersofaen er der overraskende god plads, måske endda mere end i ærkekonkurrenten, BMW 3-serie.

Man sidder lavt, og atmosfæren bag rattet er sportslig og intim. Selve instrumenteringen er overskuelig, godt bygget og moderne med integreret farveskærm i midten.

Hurtig og krævende
Når de 510 hårdtpumpede italian-stallions skal ud af starthullerne, falder de nærmest over hinanden som hestene i Sienas berømte derby for at komme først.

Bilen er seriøst hurtig, og er du koncentreret, kan du nå 100 km/t på 3,9 sekunder og ende med en topfart på 307 km/t, hvilket er hurtigere end konkurrenterne.

Testbilen har en manuel gearkasse, hvor man stadigvæk skal rode med at skifte gear selv, men Alfa leverer også en 8-trins automatgearkasse formedelst 40.000 kroner ekstra.

Gearet skifter med tyngde og præcision – en lækker fornemmelse. Motoren er så stærk, at du ikke behøver at skifte gear særligt tit, med mindre du har usædvanligt travlt.

Skønhedens lidelse
Til gengæld må Giulia-kørerne se gennem fingre og stolper med nogle skavanker, nemlig de blinde vinkler skråt bagud – og fremad.

Stolpen mellem for- og siderude er ikke blot tyk som en telefonpæl. Da den også skråner voldsomt bagud, skal motorcyklister og små personbiler ikke langt væk, før de er gemt bag stolpen. Det skulle ikke undre, om nogen en uskønne dag kommer til at lide for skønheden.

Samtidig gør den manuelle gearkasse ikke ligefrem bæstet til nogen letkørt bil, for der skal arbejdes med gear og kobling for at skabe en harmonisk køretur.

Se også: Stram og selvsikker Alfa imponerer  

Vi skal også lige runde infotainmentdelen, der ikke er på niveau med tyskernes.

Alfa satser benhårdt på, at kunderne skal falde for den flamboyante stil, der får Alfa-tifosi til at klappe i benovelse.

Glæd dig til de mere almindelige modeller, for det er ikke en Giulia Q til 1,4 millioner kroner, der redder Alfa. Til gengæld er den en perfekt spydspids i et comeback.