Hvis der er noget, jeg hader, er det steder på motorvejen, hvor vejarbejde betyder, at fartgrænsen pludselig sænkes til 80 km/t.
Ikke fordi, der er vejarbejde, men fordi skiltningen ofte er så mangelfuld, at du risikerer at opdage det så sent, at der er fare for at ramme en vejarbejder eller få en kæmpe bøde.
Men nu er der måske håb forude.
Jeg er på vej fra Aarhus mod København over Fyn. Køretøjet er den nye Audi Q7 e-tron, som er spækket med de nyeste sikkerhedssystemer inklusiv en adaptiv fartpilot koblet sammen med en skilteaflæser, så bilens hastighed selv retter sig ind efter farttavlerne og bilens navigationskort.
Fartpiloten i Q7 er en del af den store Tour-sikkerhedspakke, som udgør 35.000 kroner ud af en samlet pris på 1,8 millioner kroner, der blandt andet også omfatter en aktiv vejbaneassistent, som gør bilen delvist selvkørende.
Aflæser omgivelser
Den adaptive fartpilot, der konstant holder en given afstand til forankørende, har længe været på banen. Den ekstra funktion, som aktiveres automatisk med fartpiloten, er enkel at betjene.
Hvis vi sætter den til 110 km/t, skruer den farten op til de 110 km/t, og hæver den til 130 km/t, når det er tilladt, og ned igen. Og hvis du kortvarigt er tvunget til at accelerere, falder den igen tilbage til maksimumhastigheden.
På lige vej virker systemet overraskende godt. Og det tilpasser farten op og ned fra 110 km/t til 130 km/t på strækninger, hvor det kan være svært at gennemskue grænserne eller se skiltene i farten.
Du kan dog få mere kontrol selv. Hvis du slår fartpiloten fra, vil skilteaflæseren, der viser de aktuelle farttavler i instrumenthuset, blinke, hvis du overskrider hastighedsgrænsen.
Som ved de fleste adaptive fartpiloter skal du selv gribe ind, når for eksempel en stribe lastbiler skal overhales.
Her reagerer den adaptive fartpilot langsomt, så det er en fordel at trykke speederen ned og lade fartpiloten falde tilbage på den forudindstillede hastighed, når du er inde i køen igen.
Se også: Nu kan du snart leje en bil uden rat og pedaler
Du har ansvaret
Instruktionsbogen fra Audi påpeger, at det er førerens ansvar at køre sikkert, og at du – som altid i trafikken – skal tænke fremad.
Da vi skifter vognbane ved en kø uden for Skanderborg, prøver bilen at accelerere op til 110 km/t for så at skulle bremse igen kort tid efter. Her vil den erfarne bilist bremse, da der er kø i vejbanen 200 meter fremme.
På Storebæltsbroen overhaler vi en bred blokvogn, og pludseligt bremser Q7 ned. Vognen rager nemlig en smule ind over midterstriben, så Audien tror, der er en forhindring.
Tryk på speederen for at sige til bilen, at ‘den er god nok, gamle dreng. Bare kør videre’.
De nye systemer betyder, at du skal lære at læse trafikken på en ny måde, tænke taktisk og i bestemte situationer selv overtage tøjlerne.
Det gælder også, hvis du passerer en farttavle, der står tæt ved motorvejen, for eksempel med 70 km/t, mens du suser forbi med 110 km/t. I værste fald kan bilen tro, at du skal ned i fart.
Mere sikkerhed
Her er dog en ekstra sikkerhedsline, da skilteaflæseren kombinerer oplysningerne med kortdata fra navigationsanlægget. Noget, som er godt i mørke eller tåget vejr.
Hvis du ligger i overhalingsbanen på kanten af, at farttavlerne går fra 130 til 110 km/t, kan du risikere, at bilen gradvist sænker farten – og det er ikke sjovt at have en hale af biler tæt bagved.
Her foretrækker vi selv at have foden på speederen, når bilen er i overhalingsbanen. Moralen er, at den adaptive fartpilot med skilteaflæseren nok giver en vis komfort, men den løser dig ikke fra at være nærværende.
Det gælder især i by- og på landevej. Det er nemlig ikke altid, at bilen fanger, at vi kører ind i en byzone, og at hastigheden skifter fra 80 km/t til 50 km/t.
Inde i byen er der udfordringer ved zoner med 40 km/t og lavtstående skilte – dem så systemet kun hver anden gang.
Audi skriver da også, at du ikke kan forvente at fange alle farttavler. Her er der også risiko for, at der kommer cyklister, biler og fodgængere på tværs.
Se også: Advarsel: Her er Danmarks farligste brugtbiler
Du skal også være varsom med de adaptive systemer i skarpe sving eller motorvejsfra- og tilkørsler, hvor bilen kan finde på enten at bremse hårdt eller accelerere. Drop funktionen i vejkryds og rundkørsler.
Du skal selv holde øje, hvis du vil være sikker på at undgå en bøde. Hvis du opdager skilte sent, kan du være heldig at få et vink af systemet, som bremser bilen.
Giver signal
Her kan du måske få hjælp af den forudseende effektivitets-assistent, der bruger kortdata fra Google Maps, og som med en markeret speederpedal signaler, at speederfoden skal løftes, hvis der for eksempel er snoede landeveje eller forhindringer forude, som også vises med grafik.
Er ruten lagt ind i navigationsanlægget, vil bilen selv sætte farten ned i sving, selv om farttavlerne angiver en højere hastighed. Farten bliver dog ofte lovligt lav.
På den to gange 300 kilometer lange tur måtte vi tit skifte vognbane på grund af lastbiler, der skulle overhales. I tæt trafik var effekten af systemet begrænset.
Fordelen ved systemet er, at du kan slappe mere af og være sikker på at overholde fartgrænserne, hvis du kører lange stræk på tidspunkter med lidt trafik, for eksempel om natten.
Ulempen er, at du risikerer at skabe uro i det flow, der normalt er i trafikken, og selv mister noget af fornemmelsen af at køre bil. Samtidig skal du i nogle situationer være mere årvågen for at forudse, hvordan systemet vil reagere.
Adaptiv fartpilot og tavleaflæser er hver for sig gode skridt mod større trafiksikkerhed.
Koblingen med den adaptive fartpilot er med den nuværende teknologi en begrænset feature, men som med tiden har potentialet til at udvikle sig. Især i lyset af de kommende selvkørende biler, som mange af de nye teknologier hver især er skridt imod.