Header image alt text

Danmark Søger online

Jeg betaler lige lidt ekstra, så jeg er på den sikre side. 

Sådan har mange danskerne nok tænkt, når de har parkeret bilen på en parkeringsplads, hvor man skal betale ved ankomsten.

Det virker det i hvert fald til, baseret på en undersøgelse lavet af Opeepl på vegne af EasyPark.

Analysen viser nemlig, at klart størstedelen af deltagerne betaler for meget for at parkere, nemlig 44% af danskerne.

– Det er ikke unormalt, at folk betaler 20-30 pct. for meget, når de parkerer via p-automater, for at være på den sikre side. De færreste har lyst til at stresse igennem eller afbryde deres gøremål, så derfor køber man sig ekstra parkeringstid, som der netop via p-automaten ikke er fortrydelsesret på, forklarer Lasse Barsholm, landechef for EasyPark i en pressemedelelse.

Se også: Vidste du det? Her er forskellen på hvidt og blåt byskilt

Afbryder aftaler
Analysen viser herudover, at fire ud af ti danskere har prøvet at måtte afbryde en aftale eller lignende, for at nå tilbage til bilen, inden det blev bødetid.

Det er dog et problem, der måske snart ligger fortiden til.

Parkeringsområdet er nemlig ved at blive digitaliseret, så man i højere grad vil kunne starte, tilpasse og slutte parkeringen over sin telefon og dermed kun komme til at betale for den tid, som man rent faktisk holder parkeret.

Lasse Barsholm mener også, at det kan blive endnu smartere.

– I fremtiden vil vi også se mange flere biler, hvor de intelligente parkeringsløsninger er integreret direkte i bilens styresystem, som man for eksempel kender det fra DriveNow-bilerne, og hvor parkeringen starter og stopper automatisk, når man henholdsvis parkerer og kører væk i bilen, siger han i pressemeddelelsen.

Analysen viser herudover også, at mangel på parkeringspladser er den største stressfaktor for bilister, når de skal parkere, efterfulgt af bekymringen for p-afgifter.

Se også: Højdespringer i varebilssalg: Dette mærke sælger amok

Det går godt!

Det ser i hvert fald sådan ud, når man kigger på salget af Fords varebiler. De første seks måneder af 2016 har mærket nemlig solgt flere varebiler end de gjorde i hele 2013.

Det viser tal fra De Danske Bilimportører.

Samtidigt har Ford taget den gule førertrøje i salget, hvor de er spurtet forbi ærkekonkurrenten Volkswagen. Faktisk har Ford solgt knap 4.000 varebiler i første halvår af 2016, mens Volkswagen har solgt 2.601 styk.

Se også: Vidste du det? Her er forskellen på hvidt og blåt byskilt

Napper kæmpe del af markedet
Salget er ikke kun et resultat af et voksende marked, for Ford har tilranet sig en stadig større luns af det samlede salg.

I 2010 havde Ford 9,8 procent af det samlede varebilssalg, hvilket var nok til en andenplads på varebilsmarkedet i Danmark. Rivalen Volkswagen havde samme år en markedsandel på knap 20,7 procent, og havde dermed solgt mere end dobbelt så mange biler.

Se også: Efter dieselgate: VW gør det umulige

Kamp om andenpladsen

I år ser det noget anderledes ud mellem de to kamphaner. Ford har indtil nu i 2016 en markedsandel på 20,6 procent, og Volkswagen indtager andenpladsen med en markedsandel på 13,6 procent.

Renault puster Volkswagen i nakken og er kun 25 biler bagefter og har en markedsandel på 13,5 procent. Det bliver spændende at se, om Renault når at indtage andenpladsen, inden 2016 er slut.

AFSTEMNING:

Hvilken varebil ville du vælge?

– Det er klart Ford er foran! Det er også mit valg.

– Volkswagen for altid! Folkevognen kommer altid tilbage.

– Glem dem! Jeg gider ikke køre det samme som alle andre.

Det ser nu ud til, at Volkswagen’s dieselmotorer nu de facto dør i USA. Det sker som en følge af, at Volkswagen ikke agter at genintroducere motorerne i landet. Det siger VW-chef i et interview med Automotive News.

Der er samtidigt tvivl om, hvorvidt myndighederne rent faktisk vil godkende, at motorerne igen kommer på gaden. Det er nemlig ikke afgjort, og senest har Californien sendt et løsningsforslag retur til VW.

Så selv om Volkswagen ikke vil stoppe salget af dieselmotorer i USA fuldstændigt, så er ”Clean Diesel” motorerne tilsyneladende færdige.

Se også: Efter dieselgate: VW gør det umulige

Satser på elbiler
Nye regler for dieselmotorer, som bliver introduceret i 2019-2020, kommer til at give det sidste skub ud over kanten for dieselerne.

Derfor regner Volkswagen med, at det bliver elbilerne, der skal være fremtidens storsælgere, som ”Clean Diesel” har været tidligere.

Dertil kommer en række hybrid-modeller, som bliver bredt ud over modelprogrammet. Alt i alt lader det altså til, at dieselbilerne er på vej ud.

Se også: Pas på bilen i sommervarmen og undgå at den taber værdi

Selv om Opel sælger mange Karl’er for tiden, kan de ikke komme ud at køre. Faktisk har Opel ikke kunnet levere Karl hele juli måned.

Det bekræfter Opels danske pressechef, Erik morsing.

Det skyldes, at der skal udskiftes en komponent i forbindelse med klimaanlægget, hvilket har givet cirka 1.500 danske biler køreforbud fra Opel’s side.

Fejlen giver ingen øget risiko eller brandfare forsikrer Opel, der gerne vil udbedre fejlen, så kunderne kan få deres biler.

Se også: Briter advares: Risiko for brand i populær familiebil

Kunderne venter
Pressechefen vidste ikke, hvad fejlen konkret var, da Ekstra Bladet talte med ham, men det lader til, at fejlen er i småtingsafdelingen.

Den forklaring, vi har tilgængelig i øjeblikket, er, at der er en printplade i klimaanlægget, der er produceret med dele lavet af bly, hvilket ikke lever op til moderne standarder i europæisk bilproduktion.

Ifølge Erik Morsing behøver ingen kunder, der allerede har fået leveret deres Karl, bekymre sig, for det drejer sig udelukkende om biler, der endnu ikke er leveret.

Se også: Efter dieselgate: VW gør det umulige

Kig godt på den nye Alfa Giulia. Det er nemlig ikke blot en helt ny bil – det er redningskransen for et italiensk adelsmærke.

Flopper den nye Giulia, vil den lille fabrik hænge i tovene som en bokser på randen af knockout, for Alfa-salget har længe været sløjt. Det er nu eller aldrig.

Modelprogrammet er blevet udhulet i takt med, at man i årevis har ventet på en afløser til 159’eren.

I Danmark forstærkedes tendensen sidste år, da den danske importør droppede den lille Mito, og selv et facelift kan ikke skjule, at Giulietta er en af markedets ældre biler.

Se også: Kan ny Mercedes slå Audi? Her er dommen  

Helt ny platform
Giulia er første resultat af en helt ny platform, og som også skal bruges til flere nye Alfa’er de næste tre år, blandt andet en SUV og en storebror til Giulia.

Alfa Giulia går benhårdt efter BMW 3-serie, men også Audi A4, Jaguar XE og Mercedes C-klasse skal passe på.

Alfa ønsker at vise, at man tænker stort og fra begyndelsen er klar med en topmodel, Alfa Giulia Q, til dem, der ønsker at føre sig formfuldendt frem på italiensk.

Potent design
Dybest set er Giulia en ret traditionel firmabil. Men få kunstgreb får den til at skille sig ud.

Fronten med den asfaltdybe kavalérgang springer i øjnene. Det samme gør den harmoniske hæk med de få, velvalgte knæk og kanter.

De store 19 tommer fælge og enorme diffusere bagude giver også ekstra opmærksomhed.

En potent V6-benzinmotor med to turboladere sørger for at bakke udseendet op med power. Den er i øvrigt udviklet med hjælp fra Ferrari og yder voldsomme 510 hk, som næsten er en superbil værdigt.

Se også: Digital drøm: Peugeot satser stort i familieklassen  

Testbilen er udstyret med Sparco-racersæder i kulfiber til 67.000 kroner ekstra, og på agtersofaen er der overraskende god plads, måske endda mere end i ærkekonkurrenten, BMW 3-serie.

Man sidder lavt, og atmosfæren bag rattet er sportslig og intim. Selve instrumenteringen er overskuelig, godt bygget og moderne med integreret farveskærm i midten.

Hurtig og krævende
Når de 510 hårdtpumpede italian-stallions skal ud af starthullerne, falder de nærmest over hinanden som hestene i Sienas berømte derby for at komme først.

Bilen er seriøst hurtig, og er du koncentreret, kan du nå 100 km/t på 3,9 sekunder og ende med en topfart på 307 km/t, hvilket er hurtigere end konkurrenterne.

Testbilen har en manuel gearkasse, hvor man stadigvæk skal rode med at skifte gear selv, men Alfa leverer også en 8-trins automatgearkasse formedelst 40.000 kroner ekstra.

Gearet skifter med tyngde og præcision – en lækker fornemmelse. Motoren er så stærk, at du ikke behøver at skifte gear særligt tit, med mindre du har usædvanligt travlt.

Skønhedens lidelse
Til gengæld må Giulia-kørerne se gennem fingre og stolper med nogle skavanker, nemlig de blinde vinkler skråt bagud – og fremad.

Stolpen mellem for- og siderude er ikke blot tyk som en telefonpæl. Da den også skråner voldsomt bagud, skal motorcyklister og små personbiler ikke langt væk, før de er gemt bag stolpen. Det skulle ikke undre, om nogen en uskønne dag kommer til at lide for skønheden.

Samtidig gør den manuelle gearkasse ikke ligefrem bæstet til nogen letkørt bil, for der skal arbejdes med gear og kobling for at skabe en harmonisk køretur.

Se også: Stram og selvsikker Alfa imponerer  

Vi skal også lige runde infotainmentdelen, der ikke er på niveau med tyskernes.

Alfa satser benhårdt på, at kunderne skal falde for den flamboyante stil, der får Alfa-tifosi til at klappe i benovelse.

Glæd dig til de mere almindelige modeller, for det er ikke en Giulia Q til 1,4 millioner kroner, der redder Alfa. Til gengæld er den en perfekt spydspids i et comeback.

Når man kører ud ad de danske landeveje, kan man ikke undgå at møde byer, der ikke har det velkendte hvide byskilt med de sorte huse, men derimod et blåt med hvid tekst, der oplyser landsbyens navn.

Det passer de fleste bilister godt, for så behøver de ikke sænke farten til halvtreds kilometer i timen.

Men hvordan bestemmer man egentlig, hvilke små byer, der kategoriseres som et ‘tættere bebygget område’, så de skal have et hvidt trafikskilt, og hvilke der ikke gør og må nøjes med et blåt?

mclaren Samfund – 21. jul. 2016 Sportsbil kører forbi stopskilt: Så straffer dreng den med sit skateboard

Politiet bestemmer
Det har Bent Lund Nielsen, der er projektleder ved Vejdirektoratet et svar på.

– Et tættere bebygget område består af mere end en vej. Det er en konkret vurderingssag om et område med en landsby skal afmærkes som tættere bebygget område og dermed have pålagt den tilhørende hastighedsbegrænsning i færdselsloven på 50 km i timen, forklarer han og henviser til vejreglerne for oplysningstavler.

Om en landsby er et ‘tættere bebygget område’ bestemmes af politi og vejmyndighed, der skal vurdere, om der er behov for en nedsættelse af hastigheden på en given strækning.

Se også: Pas på bilen i sommervarmen og undgå at den taber værdi

Blå stedtavle
Hvis de vurderer, at der ikke er tale om et tættere bebygget område, der har brug for en hastighedsnedsættelse, så kan man sætte en blå stedtavle op med områdets navn.

Den blå tavle er den samme tavle, som der bliver stillet op, hvis der er et vandløb, større kendte udflugtssteder eller vandområder.

Den er altså bare en service for trafikanterne, så de ved, hvor de befinder sig.

Det er muligt, at man kan få sat en tavle op i sit område, hvis man føler, at den mangler.

– Hvis man ønsker et blåt skilt sat op, så henvender man sig til vejmyndigheden. Det er altid dem, der afgør, om de synes, det er relevant, siger Bent Lund Nielsen.

De bløde former på den elegant designede Cadillac model 62 Hearse rustvogn årgang 1941 har fået kant efter årtier under den brændende sol i den californiske Mojaveørken. Det fine sand har slebet lakken og givet ekstra patina til metallet.

Men under den rustikke overflade gemmer der sig et design og et bilmærke, der dengang var noget af det mest fornemme, du kunne komme i nærheden af.

Det fænger hos Søren Peter Sørensen fra Herning og var en af grundende til, at han for en halv snes år siden i ét hug købte 40 klassiske Cadillac-biler fra 1940’erne.

En annonce for bilen betød nemlig, at han opdagede mange andre eksemplarer af de Cadillac-modeller, som i 1940’erne satte standard for teknik og bildesign under ledelse af den legendariske designchef Harley Earl.

Her er en mere klassisk firedørs-model 60 Special fra 1941. Foto: Campen Auktioner Her er en mere klassisk firedørs-model 60 Special fra 1941. Foto: Campen Auktioner

Det var planen, at de noget hærgede biler skulle sættes i stand en for en. Men projektet var større, end køberens tid kunne række til, og nu sættes de fleste til salg igen.

Bus Splash.png Biler – 24. okt. 2015 Se verdens vildeste skolebus  

Søren Peter Sørensen har foreløbig solgt en halv snes stykker og beholder to biler, som han vil sætte i stand, mens resten nu sælges på auktion.

Rustvognen fra karrosseribyggeren Hearse stod på en stor oplagringsplads i Mojaveørkenen i Californien, hvor der siden 1960’erne var samlet enorme mængder af udtjente biler.

Elsker formerne
Da Søren Peter Sørensen dukkede op for at kigge på rustvognen, opdagede han de mange Cadillacs, som bare stod der skærm ved skærm, og hvor han håndplukkede de bedste.

– Jeg tænke: ‘Wow, dem må jeg bare have’, fortæller Søren Peter Sørensen, der ikke er i tvivl om, hvad der trækker ved Cadillac, især fra 1940’erne, hvor mærket havde en del af sin storhedstid.

– Det er designet og de runde former. Jeg elsker dem, selvom det er store kasser, siger Søren Peter Sørensen og fortsætter:

– Det var biler, som var langt forud for deres tid. De havde blandt andet motorer med overliggende knastaksler, hydrauliske ventilløftere og udstyr som varmeapparater under bænkesæderne.

Tredie generation af Cadillac Series 62 fra1948 var skelsættende. Foto: GM Tredie generation af Cadillac Series 62 fra1948 var skelsættende. Foto: GM

Hurtigste bil på markedet
I årene under Anden Verdenskrig var produktionen lagt om til motorer til kampvogne, men den kom for alvor i gang igen i 1946, og så gik det stærkt.

Især med tredje generation af model 62 fra 1948, hvor Earl kraftigt inspireret af Lockeeds P38 Lightning jagerbomber fik indføjet små halefinner i designet, der også dækkede over en ny avanceret og forholdsvis let V8-motor, som gjorde 62’eren, der fandtes i en række varianter, til den hurtigste bil på markedet.

Se også: Hundredvis af klassikere samlet under samme tag  

Designet på den harmoniske model fra 1948 er stamfaderen til det, vi kender som den klassiske amerikanerbil. Især halefinnerne vandt hurtigt ind hos designafdelingerne ved de andre bilmærker.

Cadillac tog pokalen med Eldorado årgang 1959, hvor halefinnerne var så store som surfbrædder og fik mange til at tabe underkæben.

I 1960’ene skrumpede halefinnerne hurtigt og forsvandt snart for at stå tilbage som et symbol på de 50’ere, hvor der var en enorm tro på især teknik, fly og rumfart.

Voldsom logistikopgave
Det var en større logistisk opgave at få bilerne hjem til Herning.

Der kunne være to til tre biler i en almindelig container, hvor der også skulle være plads til alle de karosseridele, der var nødvendige for at samle hver model. I mange tilfælde følger de originale registreringsattester med.

– De mange containere fyldte nærmest en hel by. Og de blev nøje undersøgt, fordi man ikke ikke helt forstod, hvad alt det metal var, siger Søren Peter Sørensen, som fik hver bil tolddeklareret.

Bilhistorie står side om siden i den store hal i Herning, hvor de mange Cadillacs ventede på at blive renoveret. Men ejeren fik andre planer. Foto: Campen Auktioner Bilhistorie står side om siden i den store hal i Herning, hvor de mange Cadillacs ventede på at blive renoveret. Men ejeren fik andre planer. Foto: Campen Auktioner

Han har foreløbig solgt en håndfuld af bilerne og beholder selv to, nemlig en todørs coupé model 62 fra 1941 og en Model 60 Special fra samme år, som nu skal renoveres.

Så det bliver 24 biler, der nu er sat til salg gennem Campen Auktioner. Det foregår over nettet, mens bilerne kan besigtiges i Søren Peter Sørensens lade i Herning.

Usædvanlig sag
Hos Campen Auktioner har man mange veteran- og vintagebiler på programmet. Men det er sjældent man har auktionsnumre af denne karakter på programmet.

Se også: Unik racer fundet i lade efter 40 år: Så meget er den værd i dag  

– Det er en usædvanlig samling. Det er en mulighed for folk, som er på udkig efter en Cadillac til opbygning for at komme tæt på nogle biler uden alt besværet med at skulle finde og importere dem fra USA, siger Anette Kjær, der er PR- og marketingmanager hos Campen Auktioner.

Der er ingen mindstepriser på bilerne, så man kan måske komme billigt til en Cadillac. Men projektet kræver så også en kærlig hånd og masser af knofedt.

Auktionen kører sommeren over. Sluttidspunkt kan ses på auktionshusets hjemmeside.

Volkswagen-gruppen tjente i omegnen af 55 milliarder kroner i første halvår af 2016. Og det er rigtig mange penge.

Hvad der er mere imponerende er, at firmaets indtjening faktisk er steget med syv procent eller næsten fire milliarder kroner – på trods af masser af modvind i forbindelse med dieselskandalen.

Juergen Pieper, analytiker for Metzler Bank i Frankfurt, mener, at det er  direkte spektakulært.

– Tallene viser historiske resultater for andet kvartal, og det er spektakulært, når man tænker på den modvind, VW står i med faldende indtægter og alle de problemer, der kommer af dieselskandalen, siger han til Automotive News.

Det er faktisk så mange penge, at Volkswagen har haft råd til at tage 16 milliarder kroner fra indtjeningen og øremærke dem til Dieselgate.

I forvejen har man allerede indgået et forlig i USA, hvor koncernen skal betale næsten 100 milliarder kroner i forbindelse med skandalen.

Se også: Ny VW Up er kongen af mikroklassen

Bedre salg i Europa
Ifølge en pressemeddelelse udsendt af VW-koncernen, skyldes den stigende indtjening flere forskellige faktorer, men hovedsageligt er det selve mærket Volkswagen, som sælger flere biler.

Det i sig selv er overraskende, fordi Dieselgate er blevet synonym med netop VW, på trods af at de problematiske motorer findes i både Porsche, Audi, Seat, Skoda og Volkswagen-modeller.

En anden grund til den voksende indtjening skyldes et generelt stigende salg i Europa, og så har Volkswagen fået nogle store flådeordre, som boner ud på salget.

Hvis man trækker Dieselgate-pengene fra, er VW-koncernens indtjening dog faldet med 22 procent.

Se også: Mor anholdt i superbil: Gemte børn i bagagerummet  

Skal du leje en bil i England, bør du overveje at styre uden om den ellers så populære og rummelige Opel Zafira B årgang 2009-14.

Knap 235.000 biler skal nemlig med stor sandsynlighed have udskiftet en komponent, der udgør brandfare.

Det skriver Autoexpress.

Opel mener, at brandfaren opstår, hvis en komponent ved blæsermotoren til kabinen har fået en uautoriseret reparation.

Alligevel vælger Opel selv at udskifte komponenten, hvilket forventes at komme til at koste i omegnen af 360 millioner kroner.

Er danske biler i fare?
Opel understreger, at de ikke går på kompromis med sikkerheden, og derfor kalder de alle britiske biler ind.

Det drejer sig om biler med og uden airconditioning, mens biler med fuldautomatisk klimaanlæg ikke er i fare for at futte af.

Danskere med en Zafira behøver ikke bekymre sig – medmindre de har importeret bilen fra England. Det er nemlig kun højrestyrede biler, der er i fare for at opleve fejlen, forsikrer Opels danske pressechef, Erik Morsing.

Først hører man et dyt, kort efter et ordentligt brag efterfulgt af tilråb fra den forbløffede menneskemængde på fortovet.

Forinden ser man, hvordan en den dyre sportsbil af mærket McLaren har ignoreret et stopskilt og fortsat ud over fodgængerfeltet.

En ung fyr med et skateboard har smadret sit bræt ned i den orange bils forrude, og der går ikke fem sekunder, før manden på passagersædet sætter i fuld sprint efter skater-fyren, som løber for sit liv med skateboardet i sin favn.

Skærmbillede 2016-07-19 kl. 12.43.27.png Verden på vrangen – 8 timer siden Se optagelserne: Tidligere racerkører fræser amok på motorvej

Episoden blev fanget på video i byen Denver, Colorado, i USA, og selvom en del af ‘the action’ foregår udenfor kameraets linse, er der stadig mere end rigeligt drama.

Youtube-bruger Paul Gonzo forklarer, at han var ved filme solnedgangen, da bilen kørte forbi et stopskilt og var skyld i, at fyren faldt af sit skateboard.

‘Passageren i McLaren-bilen råbte noget af ham, og det næste, jeg hørte, var SMASH! Forruden var fuldstændig smadret’, skriver Paul Gonzo på sin Youtube-side.

‘Ungen spurtede afsted, og passageren løb efter ham. Jeg har ingen anelse om, hvad der skete, efter at bilen kørte afsted. Jeg tænker, lærestregen her er, at man ikke skal køre forbi et stopskilt’, slutter Paul Gonzo af.

Se den dyrebare lektion i videoen øverst i artiklen