Skiltet giver sig selv – hvis du skal være sikker på at komme videre, skal du have en firehjulstrækker.
I år er det 68 år siden, at briten Maurice Wilks fik ideen til den bil, vi i dag kender som Land Rover Defender. Det er en alder, som selv regeringen vil anerkende som pensionsmoden, og med udgangen af 2015 stopper produktionen af Defender endeligt. Men hvordan giver man egentlig et motoriseret ikon som Defender en passende afsked. Efter alt var Land Rover’en jo det foretrukne fartøj for det 20. århundredes opdagelsesrejsende og har formentligt været den første bil, som flest stammekulturer har set, når briter i khaki-shorts har forsøgt at viske de sidste sorte pletter væk fra verdenskortet.
Defender udfases i slutningen af 2015, fordi den ikke kan klare emissions- og sikkerhedskrav fra EU.
Et passende farvel synes at være at tage en Defender med på pilgrimsfærd. Derfor er vi fløjet til Manchester, hvor turen går i en ny Defender 110 gennem Wales og ud til øen Anglesey. Legenden lyder, at Maurice Wilks for de mange år tilbage, slog de første streger til den originale Land Rover i sandet på stranden på Anglesey. Her havde han nemlig en gård, hvor han brugte en overskydende Jeep fra krigen som gårdens traktor. Han så en mulighed i et køretøj, som både kunne fungere som traktor, men samtidig kunne bringe varerne til markedet om lørdagen, og sådan blev Land Rover skabt. Wilks var nemlig chefingeniør for Rover, så navnet Land Rover lå lige for.
Traktor-træk
Land Rover fik op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne mindre opdateringer, men først i 1990 fik modellen navnet Defender. Masser af dele og design går dog igen i vores spritny Defender. Faktisk er den lidt af et kulturchok. Den store bil har overraskende lidt plads, specielt på bagsædet, og rattet ligner noget fra en 80’er Lada. Vores model har dog luksus-udstyr som manuel aircondition, cd-afspiller og elektrisk rudehejs – foran.
De nyeste rygter siger, at vi vil få en helt ny, og formentlig meget anderledes, Defender i 2019.
Bilens ubestridt mest moderne udstyr er motoren. Det er en 2,2-liters dieselmaskine fra en Ford Transit, og den yder 122 hk og stærke 360 Nm, men overraskende nok er den ikke specielt god til at sejtrække, og det betyder, at hele testholdet får rig mulighed for at træne gearskift med venstre arm, for motoren ligger bedst mellem 1.500 o/min og 2.000 o/min.
Defender ikke nogen hurtig bil, og kulturchokket fortsætter på motorvejen. Der skal arbejdes med Defender for at holde den omkring 100 km/t, og vores testbil har en tendens til at trække til venstre. De store terrænhjul og affjedringen skrumler afsted – Wilks ide om en traktor er ikke helt ved siden af, men efter et par timer, kommer vi frem til Red Wharf Bay, en sandstrand på den fantastiske ø, Anglesey.
“Vores” Land Rover Defender på Red Wharf Bay – stedet hvor Maurice Wilks for 68 år siden slog de første streger i sandet til Land Rover’en.
Som solen går ned over stranden, bliver man pludselig meget lille ved tanken om, hvor mange jungler, ørkener og bjerge, der er blevet forceret bag rattet af en Land Rover, og hvor mange katastrofer og eventyr bilen har deltaget i. Men de legendariske terrænevner får vi rig mulighed for at opleve dagen efter. Planen er nemlig at køre Nordwales tyndt via såkaldte Green Lanes. I England er der nemlig mange stier, som har været eneste transportmulighed i mange århundrede, og som nu er næsten glemt, men fordi de stadig i dag regnes for officielle veje, er der masser af skønne ruter at køre på opdagelse af.
Glass
Hvis du kan lide den rå natur, så kan en ferie i Nordwales anbefales. Du føler dig hensat til kulisserne fra Ringenes Herre, specielt når du ser bynavne, og hvis du skal kunne udtale dem, kræver det næsten elver-tunge.
GLASS eller Green Lane Association, som er en organisation, som forsøger at bevare og fremme ansvarligt brug af de forskellige lanes, havde stillet en guide til rådighed, som vi mødtes med i Betws-y-Coed (ja, prøv bare at udtale det), som ligger i Snowdonia.
Daz Henson, vores kompetente guide, havde planlagt to dages offroading igennem hele Nord- og Midtwales. Vi startede ruten igennem en indkørsel, der lignede nogens baghave, men lige bagved var en stejl sti med masser af granitsten i fodbold-størrelse, og som stien kravlede sig længere op og blev stejlere, mødte vi en stor granitblok, som skulle forceres med venstre hjulpar. Det ville få bilen til at læne sig kraftigt til den modsatte side – hvor der tilfældigvis var en sten, løst jord og en smal kant.
Den første del af ruten ved Betws-y-Coed var faktisk ekstremt udfordrende. En hver erfaren offroader vil fortælle dig, at det er en god ide at gå ruten først, så det gjorde vi også.
Dagens første forhindring krævede en del finesse, for hjulspind ville få bilen til at skride ned af stenen og vælte ud over kanten – ikke et godt scenarie. For lidt fart, og bilen ville aldrig kravle over granitstenen. Heldigvis har vores 2015-Defender antispind, som hjælper med at bevare fodfæstet, og den moderne teknologi hjalp os over forhindringen uden anden dramatik end frygten.
Ruten fortsatte igennem noget utroligt landskab, og fordelen ved at være i firehjulstrækker er, at du kommer hurtigere frem og ser derfor mere, end hvis du havde vandret, men alligevel får du næsten hele naturoplevelsen. Se resten af galleriet i toppen af siden.
