USA’s beslutning om at skærpe sine sanktioner mod Rusland er ødelæggende for forholdet mellem de to lande.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en umiddelbar kommentar til oplysninger i New York Times om, at den amerikanske regering har indført nye straffeforanstaltninger rettet mod en stribe større banker samt selskaber inden for energi- og forsvarsindustrien.

– Sanktioner har en boomerangeffekt, og de vil uden tvivl skubbe de amerikansk-russiske forhold ind i en blindgyde og forårsage megen skade, siger Putin.

Ifølge det amerikanske medie har embedsmænd fra Det Hvide Hus kaldt sanktionerne “de mest straffende indtil videre” som følge af Ruslands intervention i nabolandet Ukraine.

Putin, der i disse dage besøger Brasilien, siger, at han har brug for at se detaljerne i de nye sanktioner, før han kan udtale sig om konsekvenserne.

Han siger også, at Rusland ønsker at se en hurtig afslutning på kampene mellem prorussiske separatister og regeringsstyrker i det østlige Ukraine.

– Jeg ved ikke, om der er et andet land end Rusland, som med undtagelse af Ukraine selv er så interesseret i at se blodsudgydelserne stoppe og situationen blive løst i vores naboland, siger Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

De seneste sanktioner fra amerikansk side skal være sket i koordination med de europæiske EU-ledere, der onsdag aften var samlet til topmøde i Bruxelles. Ifølge Ritzaus oplysninger vil EU blandt andet sætte en stopper for nye investeringer i Rusland via Den Europæiske Investeringsbank og Østbanken (EBRD).

Samtidig vil EU inden for de nærmeste dage udvide definitionen af, hvilke personer og virksomheder der kan rammes af målrettede sanktioner, så der kan ventes en udvidelse af antallet af navne på EU’s sanktionslister.

Der bliver også justeret på de allerede eksisterende sanktioner i relation til Krim-halvøen for at understrege, at EU fortsat ikke anerkender Ruslands annektering af ukrainsk territorium.

Den russiske viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, kalder beslutningerne om de strammede sanktioner “intet andet end skandaløs og helt uacceptabel”, skriver nyhedsbureauet Interfax.

Hamas-bevægelsen, der styrer Gazastriben, er gået med til at indgå i en fem timer lang våbenhvile i området torsdag.

Våbenhvilen skal gøre det muligt at gennemføre en humanitær indsats, og også Israel er indstillet på at lægge våbnene i perioden.

Aftalen kommer efter, at en embedsmand i FN-systemet havde appelleret til parterne om at indstille fjendtlighederne. Volden har kostet mindst 215 mennesker livet.

Hamas har tidligere forkastet et egyptisk forslag om en våbenhvile i Gaza.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kalder det “en klog beslutning”, at onsdagens EU-topmøde i Bruxelles er endt uden en beslutning om, hvem der skal overtage nogle af EU’s topjob til efteråret.

– Det havde været bedre, om vi havde fundet en løsning i dag. Men jeg tror ikke, at det betyder det store for Europas fremtid, at vi først finder en løsning om en måned, siger Thorning.

Lederne er enedes om at gøre et nyt forsøg på at løse jobkabalen om udenrigschefen, EU-præsidenten og en ny, fast formand for eurogruppen på et nyt topmøde lørdag den 30. august.

Og den danske statsminister fastholder, at hun ikke selv er kandidat – blandt andet med den begrundelse, at hun har tænkt sig at forhandle både finanslov og gymnasiereform i Danmark til august og åbne Folketinget til oktober.

– Der flyver mange navne rundt i denne her diskussion. Og et af de navne, der har været nævnt, er mit navn.

– Derfor vil jeg sige det samme, som jeg har sagt til jer og mine kolleger hele vejen igennem: Det er, at jeg er rigtig glad for at være statsminister i Danmark, og derfor er jeg ikke kandidat, siger Thorning.

Mindst 20 personer er blevet dræbt under årets hidtil hårdeste storm i Filippinerne.

Tyfonen Rammasun bevæger sig nu mod Kina, efter at den har hærget den filippinske hovedø Luzon og millionhovedstaden Manila.

Torsdag ventes de finansielle markeder i Filippinerne igen at åbne, mens indbyggerne går i gang med at rydde op i gaderne, hvor træer og elledninger ligger spredt oven på voldsomme vindstød.

Samtidig skal myndighederne forsøge at genetablere strømforsyningen i dele af det asiatiske land.

Landets beredskab er fortsat i gang med at vurdere skaderne efter Rammasun, men det ser ud til, at Quezon-provinsen syd for Manila er blevet værst ramt. Provinsen er kendt for dyrkning af kokosnødder.

– Det ser ud til, at der har været en del skader, fortæller en beredskabskilde, som siger, at undersøgelser fra luften tyder på, at 95 procent af provinsen har lidt skade under det voldsomme vejr.

Tyfonen er blevet nedgraderet til en kategori 1-storm på en skala, der går til fem, og bevæger sig nu mod nordvest og ind i Det Sydkinesiske Hav.

I hele landet blev flere end 420.000 tvunget til at forlade deres hjem og lade sig indlogere på evakueringscentre.

Mange af de døde blev ramt af væltende træer og elmaster. Ud over de mindst 20 personer, der er omkommet, meldes fem savnet.

Filippinerne er stadig ved at komme sig over tyfonen Haiyan, der ramte landet i november og dræbte tusindvis af personer og gjorde millioner hjemløse.

Filippinerne rammes årligt af omkring 20 store storme.

EU’s 28 regeringschefer nåede ikke til enighed om en kandidat til EU-præsidentposten, som de ellers i onsdag aften var mødets for at diskutere. Det stod klart, da EU-topmødet i Bruxelles sluttede over midnat uden et bud på hverken præsidentkandidat for Det Europæiske Råd, udenrigschef eller chef for Eurozonen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er topmødet endt uden at stats- og regeringscheferne er nået til enighed om, hvem der skal være EU’s næste udenrigschef og formand for Det Europæiske Råd.

Dermed er det stadig et åbent spørgsmål, om Thorning bliver tilbudt kandidaturet som EU-præsident.

Se også: Thorning igen igen: Jeg er glad for at være statsminister i Danmark

Mødet udskudt
Allerede tidligt på onsdagen stod det klart, at der stadig var massiv uenighed blandt de 28 stats- og regeringschefer forud for EU-topmødet i Bruxelles. Særligt de østeuropæiske lande har stillet sig på bagbenene og følt sig forbigået i kabalen om de vigtige poster. Således meldte både Estlands og Litauens præsident, at de ikke kunne støtte det italienske bud på en udenrigschef allerede ved ankomsten til mødet.

Mødet blev da også allerede først på eftermiddagen udskudt i to timer fra kl. 18 til kl. 20, så de enkelte landes regeringschefer kunne forhandle indbyrdes samt med den afgående EU-præsident Herman Van Rompuy, hvis opgave det er at få landene til at nå til konsensus.

Topmødet i Det Europæiske Råd skal udover kandidatposten til EU-præsidentembedet diske op med navne til EU’s udenrigschef samt formentlig en permanent formand for Eurozonen.

Men lige nu tyder det på at blive overordentlig svært at nå bred enighed blandt landene.

Se også: Merkel: Vi bliver måske ikke enige

På de uofficielle hulemøder rundt om i Bruxelles havde regeringslederne dagen igennem diskuteret aftenens vigtigste punkter på forhånd: Hvem skal have topposterne som henholdsvis EU-præsident og udenrigschef.

Tampen brændte
Her blev Thornings navn dagen igennem et varmere og varmere emne, efterhånden som hun tiltrak sig støtte fra flere prominente sider i EU-landskabet. Både Europaparlamentets leder Martin Schultz samt socialdemokraternes leder i EU, italieneren Gianni Palletti Pittella, meldte deres støtte til Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt som kandidat til formandsposten for Det Europæiske Råd.

Også den tyske kansler, Angela Merkel, har ifølge flere medier villet arbejde for, at Thorning kan blive EU-præsident, uagtet at Thorning-Schmidt igen og igen har afvist at ville smutte til Bruxelles.

 Derudover meldte Kroatiens premierminister i går eftermiddags som den første af de afgørende 28 landechefer officielt ud, at han støttede Thorning som EU-præsident.

Se også: EU-leder: Jeg ville vælge Helle

Senere på aftenen meldte både den franske tv-kanal og STV fra Sverige på baggrund af efterretninger fra kilder, at Thorning var favorit ved forhandlingerne til at blive tilbudt posten.

Se også: EU-kommissær anbefaler Thorning som EU-præsident

Inden snakken om de prestigefyldte topjob stod til at komme på dagsordenen, skulle en stor del af det øvrige program først gennemgås og overstås.

Det drejede sig om omkring 10 punkter på; heriblandt diskuterede stats- og regeringscheferne diskutere kommende EU-reformer, samt hvad Kommissionen bør kaste sig over de næste fem år inden næste parlamentsvalg.

Derefter sluttede mødet; uden en kandidat til topposterne. Til gengæld nåede regeringscheferne at beslutte nye sanktioner mod russiske banker som følge af krisen i Ukraine. Og som en rosin i enden af wursten, var det ved midnat tid til at overrække blomster og sige tillykke med de 60 år til kansler Angela Merkel.

– Det er en smule uheldigt, men slet ikke dramatisk, siger EU-præsident Herman Van Rompuy efter en topmødemiddag blandt EU-landenes chefer, hvor de ikke blev enige om, hvem der skal besætte nogle af de EU-topposter, der er i spil.

– Jeg har de seneste uger holdt omfattende konsultationer med EU-landenes stats- og regeringschefer og er kommet til den konklusion, at vi endnu ikke er nået til et punkt, hvor vi med konsensus kan nå frem til en løsning om en hel pakke, siger han til pressen efter mødet.

EU-præsidenten forklarer, at det tager tid at få sådan nogle brikker til at falde på plads.

Men han er helt overbevist om, at EU’s stats- og regeringschefer vil være klar til at tage en beslutning om hele navnepakken lørdag den 30. august, hvor de skal mødes igen.

Med en hel pakke mener han, at der skal sættes navne på den næste EU-præsident, EU’s udenrigschef og en fast formand for eurogruppen.

Det var egentlig meningen, at EU-topmødet skulle have resulteret i som minimum at få udnævnt den næste udenrigschef, da den stilling er en del af EU-Kommissionen, som den kommende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, skal i gang med at sætte sammen over sommeren.

Men Herman Van Rompuy tror ikke, at den manglende udnævnelse af en ny udenrigschef vil forsinke processen, da EU-Parlamentet først skal høre de kommende kommissærer i slutningen af september.

– Så du kan ikke rigtig tale om en forsinkelse, siger Van Rompuy.

Han siger, at det er hans håb, at alle medlemslande snarligt og inden slutningen af juli måned får sendt navne på deres bud på kommissærer til Juncker, så han kan begynde arbejdet.

Der har svirret rygter de seneste dage og uger om, at den italienske udenrigsminister, Federica Mogherini, skulle være nuværende udenrigschef, britiske Catherine Ashtons, efterfølger.

Van Rompuy vil ikke kommentere, om Italien kan få en anden toppost, hvis det ikke lykkes at få Mogherini som udenrigschef.

– Det ville jeg kun kunne svare på, hvis vi var nået til en beslutning. Og det er vi ikke.

– Vi har brug for at træffe en beslutning om en hel pakke. Vi har ikke fokuseret på ét navn. En aftale om ét navn ville have ført til en hel pakke, siger han efter topmødet.

Når børn er helt små, tilbringer de typisk mange timer i daginstitution, mens forældrene er på arbejde. Men en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad blandt 1005 danskere, viser nu, at denne adskillelse mellem børn og forældre ikke er uden konsekvenser.

For 24 procent af de adspurgte fortryder, at de ikke tilbragte mere tid med deres børn, mens de stadig var små.

Mai Heide Ottosen, ph.d. og seniorforsker i børn og familier ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, peger på, at det meget vel kan hænge sammen med arbejdslivets vilkår.

Se også: Kan du genkende de syv scenarier: Skal du også liiige tjekke mobilen, når…

For ofte er det ikke muligt at få indrettet arbejdslivet på en måde, hvor man kan hente sine børn klokken 14 hver dag. Desuden har mange ikke råd til, at den ene forælder arbejder på deltid. Men der er også mange, der simpelthen vælger at prioritere jobbet:

– En del mennesker, specielt i middelklassen, har et job, der er rigtig interessant. Og derfor føler mange, at de udvikler sig personligt, og derfor prioriteres arbejdet. Men så bliver familielivet ikke, som man bagefter ønsker, det skulle have været, siger Mai Heide Ottosen til Kristeligt Dagblad.

Se også: Psykolog: Din smartphone er ligesom narko

Bente Boserup, souschef i Børns Vilkår og chef for Børnetelefonen, peger på, at det manglende samvær kan have konsekvenser for børnene. Hun ser undersøgelsen som et fingerpeg om, at forældre ofte er splittede mellem arbejdsliv og børn.

– Vores erfaring fra børnetelefonen viser, at børn efterlyser, at deres mor og far har tid til dem. De er i tvivl om, hvorvidt mor og far har tid til at hjælpe dem med det, de går og roder med. Det er et savn hos nogle børn, at forældre ikke har den tid, siger Bente Boserup.

Og det manglende samvær har konsekvenser.

– Hvis en nærværende voksen ikke hjælper barnet med at sætte ord på følelser og tanker, så går børn rundt og kan ikke finde ud af, hvad der sker med dem selv og omverdenen. Og så kan de ende med at blive rigtig kede af det, siger hun.

Efter flere uroligheder i Libyen frarådes alle rejser nu til hele det nordafrikanske land.

Samtidig opfordres alle danskere, der måtte opholde sig i libyske Benghazi, til at forlade byen, oplyser Udenrigsministeriet onsdag aften på sin hjemmeside, hvor rejsevejledningen til Libyen er blevet opdateret.

– Der er en høj risiko for terror og kidnapning i Libyen. Der er risiko for civile uroligheder og væbnede sammenstød blandt andet i Tripoli (Libyens hovedstad, red.), skriver Udenrigsministeriet og fortsætter:

– Der er stigende kriminalitet i Libyen.

Skulle danskere på trods af anbefalingerne vælge at rejse til det uroplagede land, bør man ifølge Udenrigsministeriet gennemføre besøget med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som et ophold kræver – herunder professionel rådgivning.

Den opdaterede rejsevejledning kommer ovenpå en række voldsomme uroligheder. Blandt andet kom den internationale lufthavn i Tripoli sent mandag aften under beskydning.

Ifølge en soldat, der var på stedet, endte to personer med at blive dræbt, mens 90 procent af alle de parkerede fly i lufthavnen blev ødelagt.

Derudover blev syv personer søndag dræbt i samme lufthavn, hvor 36 personer endte med at blive såret under kampe. Øjenvidner fortalte om eksplosioner, skudsalver, raketter og kraftig røg fra lufthavnen.

Efterfølgende er Tripolis internationale lufthavn lukket på grund af kampene mellem rivaliserende militser.

Det er ikke blevet mødt med begejstring i Moskva, at USA har skærpet sine sanktioner over for Rusland.

De nye sanktioner, som Washington har indført på grund af den russiske rolle i krisen i nabolandet Ukraine, bliver fra russisk side kaldt ‘skandaløs’ og ‘uacceptabel’, og Rusland truer nu med et modsvar.

– USA’s nye beslutning om at påtvinge sanktioner mod en række russiske selskaber samt personer sker under et langt ude og falskt påskud, og det kan ikke blive kaldt andet end skandaløst og total uacceptabelt, siger Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Ryabkov, til nyhedsbureauet Interfax.

Ifølge den russiske viceudenrigsminister vil Rusland lave et modsvar uden at komme ind på nærmere detaljer.

De seneste sanktioner fra USA har ifølge The New York Times sigte mod en stribe større banker samt selskaber inden for energi- og forsvarsindustrien. Sanktionerne skal være sket i parløb med de europæiske EU-ledere, der onsdag aften har været samlet til topmøde i Bruxelles.

På mødet i Bruxelles er det fra EU’s side blandt andet besluttet, at man vil bede Den Europæiske Investeringsbank og Østbanken (EBRD) om at stoppe nye investeringer og finansieringer af nye projekter i Rusland.

I et sæt yderst diplomatiske konklusioner fra EU-topmødet i Bruxelles deler de 28 stats- og regeringschefer løftede pegefingre ud til både Israel og Hamas – samtidig med, at man understreger vigtigheden af at arbejde hen mod en genoptagelse af forhandlingerne om en to-stats-løsning.

– Det Europæiske Råd opfordrer begge sider til at nedtrappe situationen, til at sætte en stopper for volden og for de civile befolkningers lidelser, lyder det i topmødets konklusioner.

EU fordømmer samtidig Hamas’ raketangreb mod Israel og understreger, at israelerne har retten til at beskytte sig mod palæstinensernes angreb – så længe der er proportioner i israelernes handlinger, og de sikrer, at civile bliver beskyttet.

– Det Europæiske Råd beklager dybt tabet af uskyldige liv og det høje antal af sårede civile i Gazastriben som følge af israelske militære operationer, og rådet er dybt bekymret over den hurtige og dramatiske forværring af den humanitære situation, står der i konklusionerne.

Topmødets konklusioner kommer kort efter, at Israel har accepteret en fem timer lang våbenhvile i Gazastriben torsdag, så en humanitær indsats kan gennemføres. Den humanitære våbenhvile kommer efter, at FN havde appelleret til parterne om at indstille fjendtlighederne.

EU-lederne slutter af med at minde de stridende parter om den gulerod, unionen før har bragt på banen i bestræbelserne på at skabe fred i regionen:

– EU gentager sit tilbud til begge parter om en pakke af politisk og økonomisk støtte og et særligt privilegeret partnerskab med EU i tilfælde af en endelig fredsaftale.