Det var en meget rørt Josefina Vilela, der i går mødte de brandmænd, som i 2011 reddede hende ud fra en voldsom brand.

Branden kostede hende sin fars liv, begge hendes ben og venstre hånd. Det skriver Birmingham Mail.

Det var nemlig faderen selv, der blev antændt. Josefina Vilelas onde stedmor, Georgina Vilela, mistænkte ham for at være hende utro, og det skulle han ikke komme så nemt udenom.

Derfor hældte Georgina Vilela først brændstof ud over sin mand, og satte så ild til ham, mens han lå i sin seng. Josefina Vilela og tre søstre lå og sov i huset i Walsall i England imens.

Faderen døde i branden, og den dengang 14-årige Josefina Vilela endte med være indlagt i 18 måneder efter branden. 60 procent af hendes krop blev nemlig svært forbrændt.

‘Jeg tilgiver hende’
Den nu 17-årige pige fortalte i går under sit møde med de heroiske brandmænd, at hun har tilgivet sin stedmor.

– Jeg har ondt af hende. Hun har mistet alting – sin frihed og sin familie, men jeg har mine søstres kærlighed, og det er det vigtigste, siger Josefina Vilela.

Georgina Vilela sidder nu i fængsel, hvor hun er ved at afsone sin dom på 23 år.

– Hun har taget livet på den mand, som stod mig aller mest kær, men jeg tilgiver hende, siger den 17-årige pige.

Josefina Vilela har gennemgået en lang række forløb med genoptræning, for igen at kunne gå med proteser. Nu er det hendes drøm at repræsentere England i de paralympiske lege i svømning i 2020.

– Jeg tænker ikke rigtig på de negative ting, der er sket mig. Jeg er bare virkelig glad for at være i live, og prøver at vende alt til noget positivt.

En af brandmændene, som var med til at slukke Josefina Vilelas hjem i 2011, husker tydeligt branden.

– Den nat dengang stikker tydeligt ud i hukommelsen for os alle, og det er muligvis den værste brand i et hus, vi nogensinde har været med til at slukke.

– Det har været dejligt at se Josefina med et stort smil på læberne, siger brandmanden Rob Hamer.

Det var lægen Christopher Rawson Penfold og hans kone Mary der immigrerede til Australien i 1844, der startede det hæderkronede vinhus. De medbragte franske vinstokke, som blev plantet rundt om deres nye hjem, som de navngav The Grange. I starten producerede Penfolds dessertlignende vine, men i begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at producere de tørre vine, som huset i dag er så kendte for.

Det er den legendariske vinmager Max Schubert, der skabte Grange. Det var i 1951 han smagte de første eksperimentale årgange fra fad. Inspirationen kom fra en fire måneders rejse til Bordeaux og målet var at skabe en vin som kunne udvikle sig i 20 år og som kunne tåle sammenligning med de bedste Bordeaux-vine, men med australsk fingeraftryk.

Allerede i vinmarken blev de første ændringer lavet. Vinen som er på Syrah og Cabernet Sauvignon fra forskellige marker blev høstet tidligere end normalt. I vinkælderen firedoblede man den normale gæringstid til 12 dage, man rørte i druemosten dagligt og lagrede forsøgsvist en del af vinen på fem nye 300 liters amerikanske egetræsfade.

Max var selv godt tilfreds med resultatet, men ingen ville købe den tørre vin, da man på det tidspunkt foretrak hedvine i Australien. Grange hobede sig derfor op årgang efter årgang, og i 1957 var Max’ goodwill opbrugt, og Penfolds bestyrelse beordrede ham til at indstille produktionen. Dette var Max dog ikke indstillet på og involverede derfor kælderpersonalet i fremstillingen af det, der skulle blive The Secret Vintages. Produktionen fortsatte i det skjulte, og i 1960 besøgte et af bestyrelsesmedlemmerne vineriet for at se og smage de årgange af Grange, som – med hans viden – var blevet lavet. Vinen havde nu fået lov at udvikle sig i 10 år og smagte ganske enkelt fantastisk. Bestyrelsesmedlemmet vendte derfor tilbage til Penfolds bestyrelse, der igen gav Max tilladelse til at lave Grange, og da Max i 1962 blev bedt om at sende en vin ind til australsk vins svar på Verdensudstillingen, The Australien Wineshow, sendte han Grange 1955. Vinen fik en suveræn førsteplads og har siden vundet adskillige større priser.

Gennem Penfolds 167-årige historie har der kun været fire Chief Winemakere, og den nuværende er den karismatiske Peter Gago, som allerede er blevet kendt verden over for sit arbejde. En lun sommerdag i juni var Penfolds i Danmark for at præsentere den nye årgang af den legendariske Grange samt en række af deres øvrige vine.

Et udvalg af vinene fra Penfolds.

Yattarna Chardonnay 2010. Pris 1000 kr.

Penfolds forsøg på at lav en hvid pendent til Grange. Druerne til denne er specielt udvalgt fra marker på Tasmanien samt i Adelaide Hills. Begge steder med et køligt klima. Lagret på nye franske fade (64% nye fade). En fyldig Chardonnay dog med den kølighed som områderne giver til druerne. Yderst kompleks hvor især syren står knivskarp. 93

Bin 28 Kalimna Shiraz 2010. Pris 400 kr. for to styk.

Dette er den varme udgave af Shiraz fra marker i Mclaren vale, Barossa og Adelaide. 12 mdr på nye amerikanske hogsheads fade. En næsten sort vin med masser af koncentration, sorte bær, peber, mørk chokolade og vanilje. En rigtig down-under shiraz, flot balanceret. 91

Bin 150 Marananga Shiraz 2011. Pris 575 kr.

Enkeltmark central i Barossa hvor man har leget med brug af forskellige typer af fade i lagringen. Så både franske og amerikanske. Nye og brugte samt mindre og større fade. Stadig en tæt koncentreret vin men med et mere mineralsk udtryk. Fadet kommer især til udtryk i afslutningen med en let toastet fornemmelse. Lang eftersmag og en imponerende flot vin.  93

Bin 389 Cabernet/Shiraz 2011. Pris 575 kr.

Stort set fifty fifty af de to druer hvert år i denne. Druerne kommer fra marker i Mclaren Vale og Barossa. Dette blend går også under navnet “the poor mans Grange”.  12 mdr på dels nye og dels brugte amerikanske hogsheads fade. Masser af solbær og mørk frugt i duften og en flot koncentration med peber, blommer, krydderier, tobak og vanilje i smagen. Stadig en del tannin så bør gemmes 4-6 år endnu. 93

Magill Estate 2011. Pris 1265 kr.

Enkeltmarks vin tæt på Adelaide og her lå oprinde Magill winery fra 1844. Penfolds overtog markerne og i 1984 kom så denne højt respekterede vin. 14 mdr. på primært franske fade og en smule på amerikanske. En yderst elegant og kølig Shiraz med røde bær, peber, urter. Især duften er forrygende. 94

RWT Shiraz 2011. 950 kr.

RWT står for “Red Winemaking Trial” som er del af et større projekt startet i 1995. I 2000 kom så vinen RTW som er 100% Shiraz fra Barossa Valley. Druerne er her udvalgt mere for deres elegance end egentlig modenhed. Vinen har lagret 12 mdr. på franske fade. Masser af violer og blomster i duften. En vin i den kølige stil nærmest Cornas-agtig i udtrykket. Sorte nær, peber og krydderier. Flot syre og yderst velbalanceret. 94

Bin 169 2008. 1995 kr.

Penfolds topvin på Cabernet Sauvignon fra Coonawarra. Lagret 14 mdr. på franske fade. I duften mynte og urter som fortsætter i smagen med solbær, svampe, eukalyptus og vanilje. Man fornemmer det er en vin med alder. 93

Grange 2009. Pris 6000 kr.

Husets flagskib og måske den mest kendte topvin uden for Europa. Grange er 95% Shiraz og 5% Cabernet Sauvignon i denne årgang. Animalske toner, røg og røde bær i duften. Koncentreret sorte frugter i smagen med bormbær, blommer, kanel, lakrids, mynte og vanilje. Yderst kompleks med en imponerende lang eftersmag. 96

Alle vinene føres af Vinspecialisten.

EU-topmødet i Bruxelles nærmer sig onsdag sin afslutning, uden at stats- og regeringscheferne er blevet enige om et eneste navn på, hvem der skal bestride en række ledige topposter i EU.

Ritzau erfarer fra kilder tæt på forhandlingerne, at der forventes truffet en beslutning om, at mødet bliver hævet onsdag aften efter en snak over middagsmaden med den kommende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker.

Lederne skal formentlig tilbage til Bruxelles igen i slutningen af august for at gøre et nyt forsøg på at lægge jobkabalen.

Ifølge Ritzaus oplysninger skyldes udsættelsen blandt andet, at flere medlemslande ikke er tilfredse med tanken om at nøjes med at sætte navn på en kandidat til jobbet som ny udenrigschef efter briten Catherine Ashton.

Flere af landene ønsker at træffe den beslutning samtidig med beslutningen om, hvem der skal være EU-præsident – eller formelt: formand for Det Europæiske Råd – efter belgieren Herman Van Rompuy.

Desuden har flere lande under forberedelserne til onsdagens møde forsøgt at knytte sammensætningen af den kommende EU-kommission sammen med besættelsen af topstillingerne.

Ved at vente med at sætte navn på topjobbene får den kommende kommissionsformand, Juncker, mere ro til selv at sammensætte sin kommission.

Ud over udenrigschefen og EU-præsidenten er der lagt op til, at der bliver oprettet et fast job i Bruxelles som leder af eurogruppen, der er forsamlingen af eurolandenes økonomi- og finansministre.

Det job varetages i øjeblikket som et bijob af Hollands finansminister, Jeroen Dijsselbloem.

Der har i periferien af topmødet onsdagen igennem cirkuleret masser af mere eller mindre konkrete rygter om navnekombinationer, der kunne have været faldet i hak allerede onsdag.

Flere af rygterne, der stammer fra en blanding af spekulationsivrige journalister, mere eller mindre velinformerede diplomater og embedsmænd helt tæt på forhandlingerne, nævner stadig statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som mulig kandidat til jobbet som EU-præsident.

Ved du noget, så tip os. Send sms/mms til 1224 (koster alm. takst), eller mail til [email protected].

‘Vi kan forsikre alle om, at Oliver nød sine sidste stunder til det fuldeste og tog herfra lykkelig’.

Sådan lyder ordene fra de fem venner, som var på ferie på Mallorca med Oliver Søndergaard, der natten mistede livet på den spanske ø.

Han faldt ud fra en svalegang i fjerde sals højde på et Hotel TRH i byen Magaluf.

112

11 timer siden


Se også:
Mystik om Olivers død

Tragedien har fået de efterladte venner til at oprette en mindeside om deres nære ven Oliver Søndergaard på Facebook.

‘Oliver mistede livet da han alene faldt ud fra en svalegang på fjerde sal i Magaluf, Spanien. 09-07-94-13-07-14 Hvil I Fred’, lyder beskrivelsen af sidens indhold.

Her er der blandt andet billeder fra herreturen til den populære turistdestination og en film med stillbilleder og videoklip fra Oliver Søndergaards liv.

Artiklen fortsætter under billedet…

Oliver Søndergaard døde natten til søndag af sit styrt fra en svalegang på et spansk hotel. (Privatfoto)
 

‘Hør hvor stille alting bliver, og selv om alle vil have mere, er festen nu forbi, og vi skal hjem’, lyder teksten fra den aarhusianske sanger Kris Hermans sang ‘Vejen Hjem’, som de unge mænd har lagt på som underlægningsmusik bag hyldestvideoen til deres ven.

112

i går


Se også:
Bror og venner sørger over Oliver

Udover billeder af Oliver Søndergaard som barn indeholder mindevideoen også billeder og filmklip fra den ferie, som blev den kun 20-årige mands allersidste.

Her toner et klip med en feststemt Oliver Søndergaard, som på en af vennernes opfordring drikker af en flaske spiritus, frem, før man ser den solbrune mand lave armbøjninger i shorts på balkonen.

Den kun 20-årige mand døde ifølge spansk politi på stedet natten til søndag af de meget alvorlige læsioner, han pådrog sig, da han efter alt at dømme faldt i døden og landede med hovedet først.

9. juli – kun fire dage før det fatale styrt – fejrede Oliver Søndergaard sammen med vennerne sin 20 års fødselsdag.

Se også: Ferietragedie: Oliver døde fire dage efter sin fødselsdag

Her stod den blandt andet på vilde aktiviteter som fly fishing og jetski, beskriver de fem venner.

‘Ting vi kastede os ud i, efter Olivers ønske, da det var ting han altid havde villet prøve’, lader vennerne forstå.

Artiklen fortsætter under billedet…

Oliver Søndergaard festede sammen med sine venner igennem på Mallorca og nød sin sidste tid, understreger de på en mindeside. (Privatfoto)
 

De skriver på mindesiden om, hvordan de vækkede fødselsdagsbarnet med flag og hygge, før vandløjerne i solen begyndte:

‘Hele dagen var smilet fremme og det var tydeligt at mærke på ham at han satte pris på det hele og han var lykkelig’, lyder det videre om Oliver Søndergaards sidste fødselsdag, der sluttede med mad på en restaurant, som fødselaren valgte og dernæst et brag af en bytur:

‘Om aftenen tog vi i byen og festede igennem, vi sørgede alle for at fejre Oliver på bedste maner. Dagen igennem var fantastisk for os alle – vi oplevede kun smil, grin og glæde.

Rejsefællernes glade ferietur endte kun fire dage efter som et mareridt, da de i gråd og skrig måtte identificere deres afdøde ven.

112

i går


Se også:
Olivers venner brød sammen

Nu har de fem venner kun minderne om den nyudklækkede student fra Niels Brocks Handelsgymnasium på Frederiksberg.

Artiklen fortsætter under billedet…

Oliver Søndergaard blev for få uger siden student fra Niels Brocks Handelsgymnasium på Frederiksberg. (Privatfoto)
 

Ikke et ord om skæbnesvanger nat
‘Oliver, du har været her fra dag et, og altid været den bedste ven man kunne ønske sig. Vi kommer til at savne dig så uendelig meget! Selvom vi ved du kigger ned og holder hånden over os, har verden lidt et stort tab og himlen har fået en kæmpestor stjerne. Der findes ingen som dig; du var en ener, en stærk person, med en kæmpe personlighed og stort hjerte. Der findes ingen som dig. Vi vil se tilbage på vores dejlige tid med dig, og har nydt hvert et øjeblik!’, skriver Oliver Søndergaards kammerater.

112

i går


Se også:
Olivers venner brød sammen

Mens de detaljeret beretter om hans fødselsdag, er der ikke et ord om, hvad de seks unge mænd havde lavet den nat, hvor alting gik galt.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at komme i kontakt med Oliver Søndergaards venner.

Ved du noget, så tip os. Send sms/mms til 1224 (koster alm. takst), eller mail til [email protected].

Der blæser positive vinde i den store bornholmske fiskekoncern Espersen efter et par år med svingende bundlinjeresultater. Som mange fiskekoncerner mærker koncernen, når der kommer mindre kvoter, og priserne på enkelte fiskearter stiger.

”I forhold til det, som vi tidligere har set, så var sidste års regnskab fornuftigt, men bestemt ikke prangende. Det var et fornuftigt år i forhold til de år, som vi kommer fra, og vi følger planerne, som er blevet lagt,” lyder kommentaren fra adm. direktør Klaus B. Nielsen, da FødevareWatch møder ham på virksomhedens københavnske hovedkontor.

Med et resultat efter skat på 15,6 mio. kr. voksede bundlinjen i 2013 med 8,8 mio. kr. – og nettoomsætningen for virksomheden, der sælger en række forskellige fisketyper, landede på knap 1,881 mia. kr. mod 1,946 mia. kr. året før.

Vækst- og konsolideringshåb

Trods den lille tilbagegang er der store ambitioner i fiskekoncernen, som på produktionsfaciliteter i Litauen, Polen, Vietnam, Thailand og på Bornholm i alt beskæftiger et par tusinde medarbejdere.

”Vi ser meget gerne, at vi inden for 3-5 år er dobbelt så store, og vi skal inden for en meget overskuelig fremtid samlet gerne nå 5 mia. kr. i omsætning. Hvis det er muligt, så vil vi meget gerne selv drive processen gennem blandt andet at have en højere overskudsgrad. Kan vi ikke selv genere cashflow nok, så skal det ske i samarbejde med andre partnere,” fortæller direktør Klaus B. Nielsen.

[citat]

Samarbejdsparterne vil Espersen finde på det europæiske kontinent, uden at direktøren dog kan løfte sløret for aktuelle muligheder. Han mener, at en konsolidering er en helt naturlig konsekvens af et fiskemarked, hvor det i dag er svært at tjene penge, når der blandt andet skal forhandles med detailhandlen.

”I dag er overskudsgraden 2,5 pct., og man skal ikke ryste meget på hånden, når man underskriver noget – hverken på køb eller salg. Derfor stiller vi os også til talsmænd for, at der skal finde en konsolidering sted i branchen. Vi skal være større, hvis vi skal have noget at stå imod med, når vi møder detailbranchen til forhandling et par gange om året,” lyder det fra Klaus B. Nielsen, der inden for de nærmeste tre år regner med, at overskudsgraden i fiskedelen vil være dobbelt så stor.

På spørgsmålet om væksten kan hentes gennem andre samarbejder med eksempelvis kapitalfonde, siger Klaus B. Nielsen:

”Private equity tror jeg ikke ret meget på i denne sammenhæng. Hvert fjerde-femte år sker der noget i fiskeri, som gør, at man lige pludselig ikke tjener penge et år, og det kan være svært for sådan nogle partnere at forstå. Det skal være i et krydsejerskab med andre fra industrien, før det er rigtig interessant,” siger han.

Kinesisk æra går på hæld

Espersen, der efterhånden har 76 år på bagen, har siden 1995 haft en stor produktion i Polen, og også i Litauen har man været til stede med en produktion gennem mange år. Ud af de tre lokaliteter har Espersen et godt indblik og en afsætning i markederne omkring Østersøen, men også længere ude i verden har virksomheden i de senere år udvidet arbejdet.

I Vietnam har Espersen været tilstede i Ho Chi Minh City (det tidligere Saigon, red.) siden 2010, og man har i dag en produktion, der beskæftiger 350 mand. I Kina lejer Espersen sig ind i på to fabrikker, der i alt beskæftiger 700 ansatte.

At man ikke helt på egen hånd har startet en selvstændig produktion i Kina, hænger sammen med den udvikling, som blandt andet Klaus B. Nielsen ser i denne tid.

”Kina har været en skarp konkurrent i kraft af, at det blandt andet har været muligt at sejle til og fra Kina meget billigt, men lønningerne derude er ved at komme op i et niveau, der minder om de europæiske, og så bliver gabet naturligt mindre,” siger han og uddyber:

”Inden for frost, som er vores primære produktsegment, har Kina været den største konkurrent i de sidste 10-15 år, og det, som har gjort det svært at holde indtjeningen oppe, er, at de gennem årene har haft en anden og meget lav kostbase. Den del er ved at ændre sig nu. Vi bliver hele tiden bedre i Europa, så vi udbyttemæssigt er tættere på Kina, end vi var for fem år siden.”

Klaus B. Nielsen ser fortsat Espersen have en produktion i Kina, der blandt andet kan betjene det amerikanske marked, som udgør 20 pct. af Espersens forretning, men med baggrund i den store kapitalbinding, som man i dag har, når man sender nordnorsk laks med skib ud til kinesisk forarbejdning og senere hjemtagning til Europa, den vil snart ændre sig.

“Den traditionelle konstellation, hvor man med meget lav margin køber noget her, sender det helt til Kina og seks måneder senere tager det hjem, den vil ophøre, fordi renten, fragten og frem for alt omkostningerne i Kina kommer til at stige,” siger han og tilføjer:

”Vores forudsigelse er, at produktionen i Kina, som vi kender den i dag, hvor vi også selv har noget derude, er ikke-eksisterende om tre-fire år.”

Fortsat to-strenget strategi

Med aktiviteterne i Asien og i Østeuropa har Espersen satset to-strenget, og det er der ifølge Klaus B. Nielsen en helt klar grund til.

”Vi har i Espersen som den eneste producent bevaret produktion i både Asien og i Europa. Det gør, at vi er prisdygtige på mange produkter, mens vi samtidig kan tilbyde meget kort lead-time, hvis en kunde vil lave en kampagne, eller hvis der sker noget i forhold til handelsforhold eller lignende,” siger han og tilføjer:

“Vi er sjældent den billigste, men mange af de store kunder har valgt at arbejde sammen med os, fordi vi kan det bedste af begge verdener, og selv om det koster en smule, så er de klar til at betale det ekstra for sikkerheden, som ligger i det.”

En af de helt store kunder er McDonald’s, som Espersen ad flere omgange har arbejdet tæt sammen med. For øjeblikket udgør arbejdet i fastfood-kæden knap 15 pct. af omsætningen i virksomheden, og ifølge Klaus B. Nielsen er det tilpas stort, uden at bornholmerne er afhængige af den store kunde, der aftager fisk til Filet’o’Fish-burgere i omkring 40 lande.

Klar til udvidelser

Med ønsket om øget vækst på både top- og bundlinje og en tro på, at det igen giver mening at have produktionsvirksomhed i Europa, har Espersen gjort klar til udvidelser i Polen og Litauen.

”Vores fabrikker i Litauen og Polen ligger klar til hurtigt at kunne udvide produktionen med 25-30 pct. uden de store investeringer. Det vi ikke skal producere i Kina om 3-4 år, det skal produceres de steder, og det kommer til at kunne foregå til samme priser som de kinesiske, det er helt sikkert. Måske endda billigere,” siger Klaus B. Nielsen.

Afdæmpet år i sigte

Espersen ejes af det fondsejede danske selskab Insepa A/S, som også kontrollerer det bornholmske fiskeemballagefirma Beck Pack Systems. Sidste år havde sidstnævnte virksomhed, der har omkring 50 ansatte, et rekordresultat på 48 mio. kr.

Ifølge Klaus B. Nielsen skyldtes det tårnhøje resultat i Beck Pack Systems, at man på markedet for emballage til de såkaldte fiskeblokke på 7,5 kilo solgte ekstraordinært mange kasser til et overraskende stort fiskemarked, og han har ikke samme forventninger til dette års regnskab.

Den samlede bundlinje i Insepa A/S landede i 2013 på 64 mio. kr. ud af en omsætning på knap 2,2 mia. kr.

For det indeværende regnskabsår forventer selskabet ifølge adm. direktør Klaus B. Nielsen samlet et lidt lavere resultat.

”Insepa-overskuddet bliver mindre end sidste år, men det skyldes primært, at vi forventer, at emballagedelen falder tilbage i et normalt niveau. Vi regner med et ebit-resultat, som er 10-15 mio. kr. mindre end sidste år,” siger han.

For fiskerivirksomheden Espersen alene regner Klaus B. Nielsen, trods forhåbninger om stor vækst i de kommende år, med et ret afdæmpet 2014-regnskab.

”Vi når knap budgettet for første halvår 2014. Det bliver 10-15 pct. bedre end sidste år, men vi mærker over en bred kam, at detailsektoren ikke køber nok. Vi har ikke mistet kunder, men detailsektoren i Europa, hvor vi er store i England, Tyskland, Schweiz, har det svært, og det mærker vi,” siger han til FødevareWatch.

Hvis du har siddet og glædet dig til at finde ud af, om Helle Thorning-Schmidt bliver som statsminister eller smutter til grønnere græsgange i EU, så kan du godt vente lidt endnu.

Topmødet, som oprindeligt var skemalagt til klokken 18l er nemlig udskudt to timer. Klokken 20 løber det altså af stablen.

Det oplyser Finlands statsminister, Alexander Stubb, på twitter.

The start of the #EUCO postponed to 20.00. Not the best of starts. Looks like an all-nighter.

— Alexander Stubb (@alexstubb) 16. juli 2014

Det er dog stadig ikke helt sikkert, at vi får vished om vores egen statsminister i dag. Stats- og regeringscheferne skal nemlig igennem en lang række punkter på dagsordenen, inden de begynder at diskutere formandskandidater.

Og muligvis bliver rådspræsidentposten – som er den, der har gået rygter om, Thorning skulle få – slet ikke diskuteret i dag, men først i morgen.

Derudover skal der også findes en ny formand for eurogruppen og en ny udenrigschef.

Flere raketter fra Gaza skal have slået ned tæt på en restaurant i den israelske by Ashkelon, hvor den norske udenrigsminister, Børge Brende, holder møde med sin israelske kollega, Avigdor Lieberman, skriver NRK.

De to udenrigsministre er tilsyneladende uskadte og har søgt tilflugt i restaurantens sikkerhedsrum.

Ifølge NRK har den israelske udenrigsminister vist Børge Brende rundt i byen, hvor de blandt andet har besøgt et sygehus. Herefter satte de sig ind på restauranten for at holde møde, da raketterne begyndte at regne ned over området.

Ashkelon ligger nord for Gazastriben omkring 75 kilometer sydvest for Jerusalem.

Over 200 mennesker har mistet livet, siden Israel indledte sine bombardementer af mål i Gazastriben for ni dage siden.

Uanset hvem der får jobbet som EU’s næste udenrigschef, bliver det ikke nogen nem opgave at følge efter britiske Catherine Ashton, der i 2009 blev den første indehaver af det dengang helt nyskabte job.

Det skyldes ifølge flere iagttagere i Bruxelles til dels Ashton selv. Og til dels medlemslandene.

– Det er et svært job, fordi man skal repræsentere 28 landes udenrigspolitiske holdninger. Og det er meget sjældent, de er enige, siger David O’Leary, der leder kommunikationsbureauet Burson Marstellers projekt Europe Decides.

– Især Frankrig, Tyskland og Storbritannien ser stadig sig selv som globale spillere. Så det er vigtigt for dem at være repræsenteret af en, der ikke er alt for dynamisk. Det er Ashtons job at fortælle verden, hvad EU mener. Men det er ud fra en meget lav fællesnævner, siger han.

Også Jan Techau, direktøren i den udenrigspolitiske tænketank Carnegie Europe, hæfter sig ved jobbets indbyggede problemer for så vidt angår den del, han kalder ‘chefdiplomaten’ – altså den person, der rejser rundt i verden og giver EU en stemme med reaktioner, når der har været valg, jordskælv eller revolution.

Både O’Leary og Techau peger på Ashtons problemer med den anden del af jobbet.

Det er bureaukraten, der skal drive EU’s udenrigstjeneste med ambassader og diplomater under det lidet mundrette navn Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil – kendt under forkortelsen Eeas.

– Det er ikke gået særligt godt. Det har faktisk været en fiasko. Hun har ikke evnet at skabe en holdånd, der er ikke en veldrevet institution, og der er ikke en god atmosfære.

– Der har været meget, meget dårlig ledelse. Og det er nok hendes mest varige eftermæle. Når man bygger den slags ind i en organisations dna på et tidligt stadie, så bliver det højst sandsynligt hængende og gør varig skade, siger Techau.

Han gætter på, at EU’s stats- og regeringschefer igen vil foretrække en person, der ikke er alt for markant – men dog en bedre administrator.

– Vi får nok endnu en ret svag person – men forhåbentlig en lidt bedre bureaukrat, der kan drive tjenesten bedre.

– Ikke for karismatisk og ikke for ambitiøs. Men alligevel med tyngde og erfaring, så medlemslandene får en troværdig medarbejder, der kan være skrap i mælet om det, landene kan enes om, siger Techau.

BESANÇON (Ekstra Bladet): Efter Alberto Contadors styrt på nedkørslen fra Petit Ballon på 10. etape af årets Tour de France rejste der sig en enorm diskussion på internettet – om hans cykel.

Der blev på de sociale medier mundhugget frem og tilbage om, hvorvidt Contadors stel knækkede midt over, mens han sad på cyklen, om det skete i styrtet, eller om det rent faktisk var en anden cykel, der knækkede?

Beretningerne gik på, at cyklen, der knækkede, var hans reservecykel. Det blev bakket op af rammeproducenten Specialized, der forklarede, at reservecyklen knækkede ved et sammenstød med Belkin-bilen.

Se også: ‘Contadors exit er et stort og trist tab for Touren’

Den forklaring bekræftede Belkin, og så er alt jo godt.

Men ikke helt. For da Contadors holdkammerat Nicholas Roche gav sin version af episoden, fortalte han, at Contadors cykel allerede var knækket, da Roche stoppede op og gav ham sin cykel at køre på.

Og så blev der konspireret og tweetet løs på ny. Var Contador styrtet to gange? Er det hele en stor cover up-historie?

Men det skyldes egentlig bare en misforstelse.

Se også: Slemt Contador-styrt: Derfor udgik han

For Contadors cykel var IKKE knækket, da Roche kom frem til ham, forklarer ireren.

– Jeg sagde, at hans cykel var gået i stykker. Ikke, at den var knækket. Der er en stor forskel.

– Hans ene skiftegreb og bagskifteren var helt bøjet, og kæden var et stort rod. Han kunne ikke køre på den, så derfor gav jeg ham min cykel, så han kunne komme videre, siger Nicholas Roche, der mener, at en fjer er blevet til fem høns.

– Der er sagt en masse lort om denne sag og skrevet meget på internettet. At han skulle være styrtet to gange, at cyklen kollapsede under ham osv. Det passer bare ikke, forklarer ireren