TIP OS: Kender du lignende historier? Send dit tip på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

– Max er blevet meget mere rolig og ballanceret. Han smiler og er mere åben og glad.

– Vi kan virkelig mærke en forskel, efter der er kommet fagpersonale omkring ham, siger Bettina Blom, der er mor til blinde, autistiske og udviklingshæmmede Max Blom Møller.

Se også: Politikere efter Max-sagen – Landets svageste skal i bedre hænder

Ekstra Bladet har de seneste dage kunne dokumentere, hvordan det tidligere personale på Harmannshus, institutionen hvor Max bor, flere gange har talt om at tæve den blinde, autistiske dreng, når han reagerede aggressivt.

Samtalerne blev dokumenteret af skjulte lydoptagelser som forældrene lavede. Optagelserne blev lavet i afmagt over, at de sociale myndigheder i Københavns Kommune trods utallige klager over personale og ledelse på institutionen ikke greb ind.

Se også: Hård kritik af borgmester – Du har svigtet Max

Efter forældrenes afsløring reagerede Københavns Kommune endelig. I dag bliver 17-årige Max passet af personale, der er specialister i at arbejde med autister.

– Det er så dejligt at se, at han er glad igen. I gamle dage, altså da han blev passet af vikarer, var han ofte meget indelukket og sur, når vi besøgte ham, siger Johnnie Møller, far til Max, og fortsætter:

– Ofte kunne vi ikke komme i kontakt med ham, han var helt fjern, den første halvdel af vores besøg. Og når personalet dengang kom ind til ham, hørte vi ham ofte sige ’gå igen’. Det siger han ikke mere.

TIP OS: Kender du lignende historier? Send dit tip på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

En mindre tsunami ramte lørdag morgen lokal tid en strækning på den japanske østkyst, efter at et jordskælv på 6,8 på richterskalalen ramte i Stillehavet cirka 130 kilometer fra kysten i den nordøstlige del af landet.

Efter skælvet blev der udsendt tsunamivarsel for flere regioner, inklusive det område, hvor atomkraftværket Fukushima ligger.

Flere områder på kyststrækningen i det nordøstlige Japan er stadig præget af det store jordskælv i 2011 og den efterfølgende tsunami, der skyllede ind over land. Flere end 18.000 personer mistede dengang livet og det førte til en nedsmeltning af Fukushima-atomkraftværket.

Japans Meteorologiske Institut udsendte efter jordskælvet natten til lørdag et varsel om en tsunami på én meter, men foreløbig er der kun meldinger om, at en tsunami på cirka 20 centimeter har ramt kysten ved Ishinomaki i Miyagi-regionen.

Ifølge firmaet Tepco, der driver atomkraftværket, er det ikke sket yderligere skader på atomkraftværket efter skælvet, der ramte natten til lørdag lokal tid.

“Vi har ikke set nogen skade eller ændring i de radioaktive stråleniveauer efter jordskælvet,” siger Tepcos talsmand, Masahiro Asaoka.

Japan ligger placeret oven på adskillige tektoniske plader og oplever derfor ofte kraftige jordskælv.

Men takket været årtiers erfaring med at bygge jordskælvssikre bygninger, sker der sjældent stor skade efter jordskælv, selv om skælv af samme styrke andre steder i verden ville kunne jævne byer med jorden.

Så er Laura Palmers hus fra kultserien ‘Twin Peaks’ i 1990 sat til salg.

Det var i det allerførste afsnit af ‘Twin Peaks’ at Laura Palmer blev fundet død, men derfor var hun nu en evig kilde til ubehag i 1990 og 91 – ja, og faktisk også i årene efter.

Nu kan du købe hendes hus til den nette sum af 550.000 dollar svarende til 3.000.000 kroner – godt og vel.

Som der står inde på facebook, så er der dog ikke tænkt på kaffe og tærte for det beløb…

Se også: Laura Palmer spøger: Nye Twin Peaks-optagelser

Skuespillerinden Sheryl Lee ses her i rollen som Laura Palmer, der blev myrdet i det allerførste afsnit af Twin Peaks.(Foto: All Over Press)

Se også: Twin Peaks-inspireret kultspil på vej til pc

Salget af Kasper Kusk fra AaB til Twente har trukket ud så længe, at AaB’s sportschef, Allan Gaarde, er begyndt at blive utålmodig.

Landsholdsspilleren fik tidligt torsdag tilladelse til at forlade AaB’s træningslejr i Holland for at få foretaget et lægetjek og aftale de sidste detaljer i kontrakten med den hollandske fodboldklub.

Siden er der ikke sket så meget.

Se også: AaB erkender risiko for stjerne-salg

– Vi formoder stadigvæk, at aftalen falder på plads, men det trækker længere ud, end vi havde håbet på. Vi synes ikke, det er tilfredsstillende, siger Allan Gaarde til nordjyske.dk.

Sportschefen for de danske mestre er ikke imponeret over Twente, der i forvejen har Andreas Bjelland i truppen.

Se også: AaB bekræfter: Superliga-komet tæt på Twente

– Jeg synes ikke, at det er særlig respektfuldt overfor Kasper, at der skal gå så længe, før detaljerne falder på plads. Jeg synes heller ikke, at det er ret professionelt. Vi havde helt klart forventet, at Twente havde ageret på en anden måde, siger Allan Gaarde.

Med udsigt til den første sommer i syv år med et økonomisk opsving, håber regeringen og de økonomiske vismænd, at danskerne endelig smider krisebevidstheden af sig og står klar til at bruge flere penge.

Vismændene regner med, at forbruget vil være hele 22 pct. større om seks år, i takt med at danskerne vender tilbage til at bruge præcis lige så meget af deres indkomst, som de har gjort de seneste 30 år. Det vil med tiden kaste en årlig forbrugsvækst på omtrent 2 pct. af sig, mener de. Det kan lyde af meget i betragtning af, at forbruget, bortset fra et lille skvulp i 2010, har stået stille, siden finanskrisen ramte i 2008.

Andre er derfor ikke så optimistiske. Økonomer hos store banker som Nordea, Handelsbanken, Jyske Bank og Danske Bank mener i stigende grad, at danskernes nyerhvervede sparsommelighed er kommet for at blive.

De mener, at det historiske gennemsnit for forbruget kun var så højt, fordi danskerne lånte penge til forbrug i deres bolig. Men nu er det gået op for mange, især de, som bor i udkanten, hvor økonomien stadig lider, at gæld kan være noget skidt, når huspriserne styrtdykker.

Man må derfor ifølge bl.a. Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, vente, til danskerne har bragt deres gæld ned på niveauet fra før boligboblen. Og det er de slet ikke gået i gang med endnu. Derfor vil man de næste mange år kun se en årlig stigningstakt i forbruget på omtrent 1 pct., mener han.

[citat-1]

»Krisen har sat sig sine permanente spor. Der vil være behov for at nedbringe gæld i mange år endnu. Det tror jeg, at både regeringen og vismændene undervurderer,« siger Jes Asmussen.

Det private forbrug udgjorde 905 mia. kr. sidste år, eller omtrent halvdelen af bruttonationalproduktet. Sammen med et kraftigt dyk i virksomhedernes investeringer har tilbageholdenhed hos forbrugerne ifølge bl.a. Danske Bank været den største årsag til, at dansk økonomi har klaret sig meget ringere end vore naboers i Sverige og Tyskland siden krisen.

Fra begyndelsen af 1970’erne til omtrent 2000 lå danskernes gæld på omkring to gange deres disponible indkomst. I de hektiske år indtil 2007 voksede den til tre gange indkomsten. Gælden var med til at knalde væksten i forbruget op over 3 pct. i de glade år før krisen.

Gæld i 2007-niveau

Siden er huspriserne faldet betragteligt, mens gælden ikke er blevet mindre. Der har dog siden krisen været en kraftig stigning i værdien af danskernes værdipapirer og i pensionsformuen, som i dag udgør over 40 pct. af nettoformuen.

Alt i alt betyder det dog stadig, at danskerne ifølge Danske Bank står med en gæld på 2007-niveau, men med boliger, der er cirka 25 pct. mindre værd end dengang, set i forhold til indkomsten. Og det vil lægge en dæmper på forbruget mange år frem, mener bl.a. Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

»Hvis jeg har en formue på en million, betyder det én ting for mit forbrug, om pengene er i banken eller i friværdi, og en anden, hvis de står i min pension. Den del af formuen, som er synlig og mærkbar – altså friværdien – er faldet meget kraftigt. Det har en betydning for det samlede forbrug, som er meget stort,« siger Las Olsen.

»Den situation, vi har i dag, er mere normal, end den vi havde i 2007. Det, vi vil opleve på langt sigt, kommer derfor til at minde mere om det, vi har i dag,« siger Las Olsen.

Analyser fra Nationalbanken har vist, at danskernes privatøkonomi er blevet langt mere følsom over for rentestigninger, end den nogensinde har været, fordi omtrent 70 pct. af realkreditgælden nu er optaget i korte lån med variabel rente. Andre analyser fra banken viser, at det netop var danskerne med den højeste gæld, som skar mest ned på forbruget under krisen.

Samme mange steder

Netop kombinationen af stigende gæld og bristede boligbobler kendetegnede krisen mange steder i verden.

Det gør, at man også andre steder er i tvivl om, hvorvidt forbrugerne vil vende tilbage til deres gamle mønster foreløbig. Bl.a. mener den amerikanske centralbankdirektør Jeffrey Lacker, at væksten i Guds eget land de næste mange år vil blive lavere, end prognoserne siger, netop fordi forbrugerne vil bruge færre penge af frygt for at ende i en ny gældsfælde.

Økonomisk teori og historiske data siden Anden Verdenskrig viser dog, at forbrugerne altid vender tilbage til deres gamle mønster, når økonomien kommer sig. Selvom denne krise har været slem, er der ikke noget, som indikerer, at tingene skulle være fundamentalt anderledes denne gang, mener Claus Thustrup Kreiner, vismand og professor i økonomi på Københavns Universitet. Derfor holder han fast i, at danskerne snart lægger krisen bag sig.

Han lægger også vægt på, at selvom pensionsformuen er steget, er andre dele af formuen også steget de seneste år. Derfor er der mere grund til optimisme, end man skulle tro.

»Det er sket så mange gange, at folk siger, at nu er tingene anderledes. Vi læner os lidt op ad det historiske billede. Vi kan godt se den nye udvikling med, at der kommer mere i pensionen, og at folk er blevet mere følsomme overfor rentestigninger, men det får os ikke på nuværende tidspunkt til at sige, at vi skal ændre noget,« siger Claus Thustrup Kreiner.

Fortsætter forbruget med at stå i stampe eller med kun at vokse med 1 pct. om året, så vil det ifølge Jes Asmussen være næsten umuligt for regeringen at leve op til sine vækstmål for 2020. Det vil også betyde, at Danmark allerede næste år igen formodentligt ryger i karambolage med EU for at have for store offentlige underskud, advarer bl.a. Nykredit.

De officielle tal for årets første tre måneder viser, at forbruget stod helt stille renset for effekten af de to kraftige vinterstorme. Salget i detailhandlen de seneste måneder er dog steget for første gang i flere år, og danskernes tillid til deres økonomiske fremtid, som målt af Danmarks Statistik, har ikke været højere siden midten af 2007.

Huspriserne stiger nu i over halvdelen af landets kommuner (læs også side 8-9, red.), mod kun i et fåtal for et par år siden.

Bruger det hele

Men siden danskerne allerede bruger alt, hvad de tjener, er der slet ikke penge til at øge forbruget, medmindre de altså bruger af opsparingen. Og med den store gæld er de slet ikke klar til det, mener Las Olsen.

Forbrugskvoten har siden 1980 været tankevækkende stabil på i gennemsnit omtrent 92 pct. ifølge Nationalbanken. Men bag tallet gemmer der sig store udsving.

Kartoffelkuren

F.eks. steg den under den seneste boligboble i begyndelsen af 1980’erne fra omkring 88 pct. i 1982 til 99 pct. i 1986. Udviklingen var ved at slå benene væk under økonomien og sendte betalingsbalancen i rekordunderskud. Så strammede regeringen op med bl.a. sin kartoffelkur. Den sænkede rentefradraget og indførte tvungne arbejdsmarkedspensioner, der gjorde det mere fordelagtigt at spare op i bl.a. pension. Forbrugskvoten faldt i løbet af få år tilbage til omtrent 92 pct., hvor den lå indtil den næste optur i slutningen af 1990’erne.

»Det ser ud som om, at det er de samme mekanismer, som er på spil i dag. Det er ikke fordi, forbrugerne har ændret deres mentalitet, men omstændighederne for deres forbrug har ændret sig,« siger Las Olsen.

Erhvervslivet lærer af den nye forbruger

En mand i Oslo er fredag aften blevet kørt på hospitalet efter at have fået en harpun gennem hovedet.

Det var mandens naboer, der tilkaldte en ambulance.

Han havde fået harpunen gennem hovedet og ud gennem munden.

– Hvor den præcis har ramt, ved jeg ikke, men han var vågen og kunne tale, da vi nåede derhen, siger Sven-Martin Ege fra norsk politi.

Redningsfolkene blev nødt til at save harpunen over i mandens lejlighed for at kunne få ham ud af huset og ned i ambulancen.

– Det var jo en lidt special opgave, konstaterer Ege.

Manden er cirka 50, og han har tilsyneladende været alene i lejligheden, da han forsøgte at lade våbnet. Her er det gået af ved en fejl, gætter politiet på.

– Han lever og er oppegående, så man kan jo trygt sige, at han har været ret heldig, siger Ege til netavisen VG.

En 53-årig mand blev her til aften dræbt i en voldsom trafikulykke, som skete i Ebeltoft, oplyser Østjyllands politi til Ekstra Bladet.

Ulykken skete omkring klokken 18.23 på Havmøllevej.

– Det sker, da bilisten skal passere rutebilen i en kurve. De kører frontalt sammen. Det tyder på, at manden har mistet herredømmet over bilen, men bilinspektørerne skal nu undersøge sagen for at komme den præcise årsag nærmere, siger politikommissær ved Østjyllands Politi, Jes K. Frederiksen.

I bussen var chaufføren og en passager, der begge er uskadte.

Bilisten blev bragt hårdt kvæstet til Aarhus Universitetshospital med helikopter, men stod desværre ikke til at redde.

Han blev erklæret død ved ankomsten.

De pårørende er underrettet.

Spillere, der filmer, skal ifølge FIFAs vicepræsident Jim Boyce straffes hårdere.

Faktisk mener nordireren, at reglerne skal ændres, så et film nu skal koste et rødt kort.

– Film er noget, der skal kigges yderligere på og straffes hårdere, end det bliver på nuværende tidspunkt, siger Boyce til BBC World.

Se også: Robben indrømmer film: Ingen straf fra Fifa

Den tidligere formand for nordirske fodboldforbund mener desuden, at man skal gøre mere brug af videoteknologi i forsøget på at bevise, når en spiller filmer.

– Jeg synes, at snyd skal udryddes, udtaler Boyce.

– Hvis der absolut ikke er nogen tvivl om, at en spiller filmer, så synes jeg, at FIFA må se på, om det skal koste et rødt kort.

Se også: Italiener skal dømme VM-finalen

– Jeg synes ikke, at vi ødelægger spillet ved at bruge mere teknologi, lyder det fra nordireren.

Det internationale fodboldforbund (FIFA) afslørede fredag navnene på de 10 nominerede til den gyldne bold, titlen som den bedste spiller ved VM i Brasilien.

Syv af de nominerede har søndag mulighed for at være med i VM-finalen i Rio de Janeiro.

Den ene finalist, Tyskland, har fire nominerede, eftersom forsvarerne Philipp Lahm og Mats Hummels samt offensivspillerne Toni Kroos og Thomas Müller er på listen.

Se også: Italiener skal dømme VM-finalen

Den anden finalist, Argentina, har midtbanespilleren Javier Mascherano samt offensivprofilerne Lionel Messi og Angel Di Maria med.

Sidstnævntes deltagelse i finalen er fortsat et spørgsmålstegn, efter at han sad ude med en skade i semifinalesejren over Holland.

De øvrige nominerede er Hollands Arjen Robben, brasilianeren Neymar samt den colombianske VM-topscorer, James Rodriguez.

Se også: FIFA-vicepræsident vil straffe film med rødt

Fifa har nomineret tre målmænd til hæderen som turneringens bedste målmand.

Det er Tysklands Manuel Neuer, Costa Ricas Keylor Navas og argentineren Sergio Romero.

Se også: Er kokain forskellen på Messi og Maradona?

Endelig er tre spillere nomineret til titlen som den bedste unge spiller ved VM, det vil sige en spiller, som maksimalt er 21 år.

Franskmændene Paul Pogba og Raphaël Varane samt hollænderen Memphis Depay er nomineret i denne kategori.

Navnene på vinderne bliver annonceret på søndag.

Er du enig i feltet af nominerede spilere? Giv din mening til kende – deltag i debatten nedenfor.

I Irak har sikkerhedsstyrker den seneste måned været med til at henrette mindst 255 sunni-muslimske fanger. Sådan lyder det fra Human Rights Watch fredag.

– Massehenrettelserne kan muligvis være bevis for krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden, skriver menneskerettighedsorganisationen i en udtalelse.

Drabene er ifølge Human Rights Watch udført af både regeringssoldater og af shia-muslimske militser, og de er sandsynligvis hævn for den blodige offensiv, som den islamistiske gruppering Islamisk Stat i Irak og Levanten, Isil, har gennemført i landet den seneste tid.

Gruppen, der siden har udråbt et kalifat og nu blot kalder sig Islamisk Stat, er en ekstremistisk sunni-muslimsk bevægelse, der har overtaget magten i flere områder af Irak.

– Verden har rettelig fordømt Isils grusomme handlinger, men man skal ikke vende det blinde øje til sekterisk vold udført af regeringsstyrker, siger Joe Stork, vicedirektør i Human Rights Watch ifølge AFP.

Organisationen siger, at den har blandt andet har dokumenteret en massakre på fanger sidste måned i storbyen Mosul i det nordlige Irak, men der har også fundet massakrer sted i Tal Afar, Bequba, Jumarkhe og Rawa, lyder det fra Human Rights Watch.

– I et tilfælde har drabsmændene også sat ild til fanger, og i to andre tilfælde har man kastet granater ind i deres celler, står der i udtalelsen.

Onsdag fandt irakiske sikkerhedsstyrker ligene af 53 mænd, der var blevet skudt i hovedet eller i brystet. Ligene lå i byen Hilla 100 kilometer syd for hovedstaden Bagdad. Henrettelserne menes at være udført af Isil.

Iraks shia-muslimske premierminister Nouri al-Maliki er blevet kritiseret af blandt andet USA for ikke at tage nok hensyn til det store sunni-muslimske mindretal i landet.