Når en bilfabrikant bevæger sig ind på et nyt territorium, er det nogle gange en god ide at låne nogle grundelementer fra andre mærker, der har været på banen i mange år.

Det virker til at have været strategien hos Fiat, som før første gang er på markedet med en ægte, firhjulstrukket pick-up, der kan begå sig i det hårde selskab. Teknikken nedenunder er fra Mitsubishi, men ikke nok med det, så ligner de to biler hinanden til forveksling.

Bevares, Fullback har været en tur under kniven hos en plastikkirurg, så her er en anden front, andre logoer og nogle andre navneskilte bagpå, men i øvrigt er de to så tæt på at være identiske, som de fysisk kan være.

Den største forskel, der blev observeret på de to testbiler var faktisk stopfunktionen på bagklappen, som på den ene bil var lavet med en wire og på den anden er af beslagstypen.

Hos Fiat har man valgt en wire som stopklods på bagklappen, og det er faktisk en af de store forskelle i testen. Foto: Jeppe Gudmandsen

Mitsubishi har valgt en løsning, der kan give tømmerlus, hvis man har fingrene det forkerte sted, når man lukker klappen. Foto: Jeppe Gudmandsen

Forskellen lurer
De to konkrete biler, du ser på billederne her, opfører sig dog ret forskelligt, når du kører af sted i dem. Det skyldes det udstyr, der er proppet i dem hver især fra importørens hånd.

I Mitsubishien er der 5-trins automatgear, som giver bilen en helt anden køreoplevelse end i Fiaten, der har den standardmonterede 6-trins, manuelle gearkasse.

Kabinen i Mitsubishien er et behageligt sted at opholde sig, og motorstøjen er fint dæmpet i en arbejdsbil som denne. Automatgear er en luksus. Foto: Jeppe Gudmandsen

Automatgearet gør Mitsubishien til en mere afslappende bil at køre, og især i mellemaccelerationerne i byen er den virkeligt foran på point i forhold til Fiaten. Skal du hurtigt over et lyskryds, kan du manuelt sætte automatgearet til at starte i andet gear, og når motoren får turbotryk, bliver den sorte pick-up sendt af sted i et tempo, så du sandsynligvis efterlader andre trafikanter i støvet.

Oplevelsen er meget anderledes i Fiaten, som med den manuelle gearkasse føles tung og klodset i bykørsel.

Det er helt tydeligt en arbejdsbil, for motoren løber hurtigt tør for omdrejninger i de lave gear, og da skiftet tager lang tid, er du træt af, hvis du ikke rammer den grønne bølge i lyskrydsene på en stor indfaldsvej.

I Fiaten skal du ofte have fat i den store gearstang, men når farten er jævn, øges komforten. Foto: Jeppe Gudmandsen

Drej ned på motorvejen og din oplevelse vil ændre sig markant. Her bliver rollerne byttet om. Fiaten er pludselig bilen, du vil have. Motorvejen kræver et højere omdrejningsniveauet med automatgearkassen, og transmissionen æder en god portion af kræfterne, så mellemaccelerationerne bliver lidt mindre ophidsende.

Den 6-trins manuelle gearkasse har det langt bedre ved motorvejshastighed, hvor den i sjette gear pludrer afsted ved 130 km/t. med cirka 2.100 omdrejninger.

Trækker det hårde læs
De to udmærker sig ved begge at være arbejdsbiler fra den grove skuffe. Firhjulstrækket er standard og bilerne må hver især trække 3100 kilo på anhængertrækket og have et ton på ladet.

Med fuld kampvægt er muligheden for at skifte til den lave udveksling i transmissionen en kærkommen ven, som samtidigt låser centerdifferentialespærret og sender 50 procent at kræfterne til hver aksel.

Der er dog en mangel, hvis du rent faktisk for alvor har brug for at kunne køre offroad og det er et differentialespær på bagakselen, som desværre ikke er muligt at få i L200 Double Cab med de fire døre.

Har du brug for spærret bagude, skal du have fat i den mere rå Club Cab, der har to almindelige døre kombineret med selvmorddøre bagerst.

Bakkamera er standard på begge biler, hvilket er en stor fordel, da de er svære at overskue i en parallelparkering. Foto: Jeppe Gudmandsen

Club Cab fås kun med den lidt svagere udgave af 2,4-liters motoren med 154 hk og 380 Nm samt manuelt gear. Til gengæld har Club Cab et 185 cm langt lad, mens Double Cab må nøjes med 152 cm. I Fiat Fullback kan du tilkøbe differentialespærret i ekstraudstyrspakker til både manuel- automatgearkassen.

Spær på bagakslen lyder måske som en bagatel i Danmark, men til billederne på disse sider skulle bilerne igennem en lille grøft, hvor et for- og baghjul på samme tid løftede sig fra jorden.

Det betød, at bilerne stod med et forhjul på bunden af fordybningen og hakkede i det for at stoppe hjulene, der hang i luften, og overføre kræfterne til hjulene plantet på jorden.

Her ville et mekanisk differentialespær typisk bare sende bilens igennem udfordringen uden problemer.

Japansk eller italiensk?
Om du er til den japanske eller italienske udgave af pick-up’en er helt et temperamentsspørgsmål, for grundlæggende er der meget lidt, der adskiller de to. Tag en tur i begge biler, se hvilket udstyr du kan få med og om du kan forhandle en skarp pris.

En undervognsbehandling fra starten er desuden et absolut krav, hvis du ikke vil have en chassisramme med rust i løbet af ganske kort tid.

Der er ganske enkelt ikke noget, der adskiller de to biler i tilstrækkelig grad til, at den ene objektivt er bedre end den anden, hvis de er udstyret ens.