Hvis du ejer en Ferrari LaFerrari, så er du heldig.

Hvis du smadrer din LaFerrari, så er du godt dum – og en hel del fattigere.

Ikke desto mindre er det dét, der er sket for en ejer af én af de kun 499 biler. Det skriver Carscoops.

I forbindelse med et Ferrari-event i Dolomitterne i de italienske alper har en LaFerrari-ejer på den ene eller anden måde mistet herredømmet over den kraftige bil på vej ind i den lille by Cortina d’Ampezzo.

Først rammer bilen en parkeret og intetanende Lancia Ypsilon, derfra et skilt fra en lokal restaurant, inden den ender oven på en kampesten.

Ud fra videoen, som du kan se her, er skaderne ret markante.

Højre side af fronten har fået store ridser, og noget af kulfiber-frontspoileren er knækket af.

Det i sig selv lyder ikke så voldsomt, men kulfiber er forfærdeligt dyrt at lave skader på, fordi det typisk ikke kan repareres, men skal udskiftes.

Det er dog på den anden side af fronten, de store skader er sket.

Her er hele siden ind mod forhjulet revet væk, så kølervæsken drypper ud. Forruden er smadret, og så må man jo ikke glemme stenen, som LaFerrarien er endt på.

Det er ikke til at vurdere skaderne, men hele undervognen er som resten af bilen lavet i kulfiber og er fyldt med avancerede venturi-kanaler, som guider luften under bilen, så dyrt skal det nok være at få den fikset.

Se også: Porsche-chef klar i spyttet: Vores biler skal ikke køre selv

Hyperbilen med det dumme navn
Uanset hvor dyre skaderne bliver, er det nok svært at forestille sig, at bilen bliver vurderet som totalskadet.

Med en pris på 9,5 millioner kroner uden afgift, eller langt over 20 millioner med danske plader, så skal der rigtig meget til, før det ikke kan betale sig at reparere den.

Ferrari LaFerrari, som den meget lidt elegant hedder, er en af verdens hurtigste biler. Med en 6,3-liters V12-motor og elmotor er der i alt 950 hk, og den røde hingst runder 100 km/t på 2,7 sekunder og fortsætter til en topfart på 350 km/t.

Se også: Det her er vanvittigt: 900 hk og guldfælge

Hvis du har det indtryk, at koreanske biler fra Kia er noget billigt skrammel, så må du hellere revurdere din opfattelse. For blandt amerikanske kunder er det mærket med færrest fejl i hele 2016.

Det viser en opgørelse, som researchfirmaet J.D. Power laver hvert år.

Undersøgelsen hedder J.D. Power 2016 U.S. Initial Quality Study, og ifølge en pressemeddelelse udsendt af virksomheden, slår Kia både Porsche og andre langt dyrere, europæiske mærker.

Undersøgelsen er baseret på fejl, som opstår de første 90 dage af bilejerskabet, og er således optalt som fejl per 100 biler.

Så jo lavere et tal, jo færre fejl, og her snupper Kia førstepladsen med 83 fejl pr. 100 biler foran Porsche, som har 84 fejl per 100 biler.

På tredjepladsen finder vi Hyundai, Kias søsterfirma, med 92 fejl.

Toyota har fjerdepladsen med 93 fejl, og BMW indtager femtepladsen med 94 fejl per 100 biler.

Udover det specielle ved, at det er første gang, et koreansk bilmærke scorer over konkurrenterne, så er det også kun anden gang i undersøgelsens 30-årige historie, at det ikke er et premium-mærke, der vinder.

Sidste gang vandt Toyota.

Bil nyheder – 23. jun. 2016 Er du en god nok bilist? Her er verdens vildeste veje

Ikke så smart
Blandt dem, der har flest fejl per 100 biler, finder vi Smart på sidstepladsen med hele 216 fejl per 100 biler. Det betyder altså, at hver bil i gennemsnittet har over to fejl.

Fiat er næstsidst med 174 fejl, og lidt overraskende kommer så Volvo med 152 fejl per 100 biler.

J.D. Powers U.S. Initial Quality Study er baseret på over 80.000 kunders feedback, som alle har svaret på 233 forskellige spørgsmål i otte kategorier.

Kia ligger i toppen af undersøgelsen med en lang række meget dyrere mærker under sig. Foto: J.D. Power

Se også: Endelig! Så nemt bliver det at klage over P-bøden

Den amerikanske hugorms dage er talte.

Den lige dele sindssyge og fantastiske Dodge Viper vil ikke blive produceret efter 2016. Det skriver Carscoops.

Årsagen er dels, at salgstallene er meget lave. Sidste år blev der således kun solgt 676 biler, hvilket er langt fra at være rentabelt.

Samtidig er det umuligt for ingeniørerne at installere side-airbags i bilen – et krav som alle amerikanske biler ellers snart skal leve op til.

Netop i år er 25 året for introduktionen af Viper, som fra oprindelsen skulle være en moderne fortolkning af en anden amerikansk legende opkaldt efter en giftig slange – AC Cobra.

Netop derfor var det Carroll Shelby, manden der designede AC Cobra, der kørte Viper rundt for første gang i offentligheden ved racerløbet Indianapolis 500 i 1991.

Viper imponerede og skræmte folk dengang. Første model var RT/10, en roadster uden tag, men med en magtfuld 8-liters V10-motor med 406 hk og sindssyge 626 Nm.

Motoren var bjørnestærk og designet af Lamborghini, der på det tidspunkt var ejet af Chrysler, som også ejer Dodge.

Se også: Vildt tilbud: Kør ny Jaguar på verdenskendt racerbane  

Skræmmende acceleration
Motoren vejede 323 kg, som faktisk er en stor del af bilens samlede vægt på 1.490 kg.

I designet havde man forsøgt at gøre vægtfordelingen så optimal som mulig, så blandt andet batteriet er flyttet ud i bagagerummet.

På trods af ekstra vægt over bagakslen og massive 335/35-17 bagdæk, kan motorens store moment riste bagdækkene dagen lang, hvis ikke der sidder en erfaren chauffør bag rattet.

Viper havde nemlig hverken ABS-bremser, antispind eller ESC, og det har kostet mange overmodige chauffører mere end bare skrækken.

Viper er en giftslange, og den hugger, hvis den bliver provokeret.

Men kunne du finde ud af at betjene den kraftige motor og det 6-trins manuelle gear, så kunne Viper RT/10 runde 100 km/t på bare 4,7 sekunder – nok til at skræmme de fleste.

Topfarten var 266 km/t.

I 2012 introducerede man tredje generation, som desværre ser ud til at blive den sidste Viper.

Ligesom sine forgængere er den giftig, og det er derfor, den vil blive savnet.

Se også: Sportsstjerne sælger unikt ‘rugbrød’ med særlig historie  

Rejsen begynder, når vi sætter os ind i bilen. Det er opfattelsen for mange familier på bilferie med kurs mod syd. Derfor er der ofte en overnatning undervejs på den lange tur.

Men der er stor forskel på, hvad du vælger, både med hensyn til oplevelsen og til belastningen af pengepungen.

Prisen kan falde fra 70-80 euro (525-600 kr.) på rastepladsen til 40 euro (300 kr.) på de billigste overnatningssteder for et familieværelse med plads til to voksne og to børn samt morgenmad, hvis du drejer fra rastepladsen og kører nogle få kilometer væk fra motorvejen.

– Jeg vil klart vælge at køre lidt væk fra motorvejen. Her er mere ro, det er billigere, og stedets egen morgenmad er som regel god, siger Jan Lang, der er analytiker for Bilbasen og i en årrække har kørt de tyske motorveje tynde for at undersøge trafiksituationen op til sommerferien.

Plusser og minusser
Fordelen ved at overnatte på en ‘Raststatte’ er, at du sparer tid og som regel har rimeligt med spisesteder omkring dig.

Men prisen er altså højere. Ved at køre lidt væk åbner der sig ofte en vifte af muligheder, lige fra bed & breakfasts over kroer til hoteller og moteller samt campingpladser, hvor der kan være hytter.

Hvis du har campingvogn, er der på enkelte rastepladser mulighed for at bo i vognen.

De fleste overnatningssteder har familieværelser, hvor der er plads til et par børn. Foto: Tank.rest.de

Mange lastbiler
Et alternativ til en ‘Raststatte’ er et ‘Autohof’. Her er prisen typisk 50-60 euro for en nat, mens udvalget af mad er mindre og mere enkelt. Det er ikke noget, som Jan Lang anbefaler.

– Her er mange lastbiler og som regel en hektisk aktivitet. Det er ikke specielt børnevenligt, lyder det.

Og det er en god idé at tænke i oplevelsen frem for udelukkende at fokusere på overnatningen, påpeger FDM.

Afbræk fra motorvejen
Det er nemt at overnatte eller tanke på en ‘Raststatte’, men det kan være rart med et afbræk fra motorvejen, påpeger Frederik Valmin, feriekonsulent hos FDM.

Han foreslår endda at udvide antallet af overnatninger undervejs:

– Man har typisk ankomst til en feriebolig på en bestemt dag i weekenden. Hvorfor ikke udvide turen derned med to overnatninger og få nogle flere oplevelser undervejs?

Det kan f.eks. være ved en attraktion, et badeland, en forlystelsespark eller måske en middag på en hyggelig restaurant.

Husk pauserne
En stor del af de danske feriefarere har kurs mod Italien eller Kroatien. Her går turen typisk ad motorvej A7, hvis man kommer fra Jylland, og A9, hvis afsættet er Sjælland.

Det er normalt at holde pause efter 10 timers kørsel, hvilket betyder, at de fleste gør holdt omkring Frankfurt. Her er der mange overnatningsmuligheder mellem Kassel og Frankfurt, mens det ser mere tyndt ud syd for Frankfurt.

En tur til Gardasøen løber hurtigt op i 16 timer, så her er det oplagt at holde pause og overnatte efter otte timer.

Når du beregner køretiden, bør du lægge en pause ind på 20 minutter pr. tre timers kørsel. Indregn yderligere to timer på turen, så der er taget højde for de berygtede tyske motorvejskøer.

Vild udvikling: Tyskland vil forbyde benzin- og dieselbiler
 

God søvn er guld værd

Det er anstrengende at køre langt. Derfor er det vigtigt at få ladet op undervejs. Foto: Dop-autoreporter

Når først du sidder i bilen, kan det være lokkende at give den gas og få overstået turen til Italien i et enkelt stræk eller måske klare sig med nogle få timers søvn på en rasteplads

Men lad være og få i stedet en god nats søvn i en rigtig seng, lyder rådet fra flere eksperter.

– At overnatte i bilen er bedre end ingenting. Men det er en nødløsning. Det bedste er en regulær overnatning i en rigtig seng og så lade turen tage den tid, som den tager, siger Frederik Valmin, feriekonsulent hos FDM.

– Hvis man har kørt syv-otte timer i træk, er man træt, og kroppen behøver hvile, for at batterierne er friske. Hvis man er træt, kan det gå ud over trafiksikkerheden.

To chauffører
Frederik Valmin peger på, at hvis man absolut vil køre hele vejen i ét stræk, skal der være to chauffører, som skiftes til at overtage rattet.

Her skal man maksimalt køre syv-otte timer hver, og man skal holde en pause hver tredje time på mindst 20 minutter, hvor man også bevæger sig og strækker kroppen ud.

De farligste situationer opstår, hvis man er alene i bilen.

– Så er der større risiko for, at man bliver døsig. Det er godt, at der er nogen, som man kan snakke med, og som kan holde en med selskab, siger han.

Jan Lang, der er analytiker ved Bilbasen, og som hvert år kortlægger ferietrafikken i Tyskland, fraråder at køre non-stop og ville ikke selv sove i bilen, da han oplever, at man sover dårligt her.

Husk forberedelse
– Det er vigtigt, at chaufføren er helt udhvilet, så vedkommende kan køre sikkert på fremmede veje, hvor trafikkulturen også er anderledes, siger han.

Uanset, hvad man vælger, kan det altid betale sig med lidt forberedelse.

– Nogle foretrækker det ene, andre det andet. Men hvis man orienterer sig hjemmefra, så man har en ramme, man er klædt på, hvis trafikken betyder, at man bliver meget forsinket, siger Frederik Valmin fra FDM.

Farlig fejl: Her er advarselslampen bilejere aldrig må ignorere

De fleste er nok interesseret i, hvor langt en bil kan køre på en liter brændstof, og hvordan man selv kan forbedre brændstofforbruget.

Men undrer du dig nogensinde over, hvordan du kan køre længere på de samme fire dæk?

Du kan forlænge dine dæks levetid betydeligt, hvis du laver små, men vigtige ændringer i dine kørevaner og i vedligeholdelsen af din bil. Det skriver mestmotor.se.

Følg disse fem smarte tricks, hvis du vil have mere ud af dine dæk – og måske endda også køre lidt længere på literen på samme tid.

Tjek på trykket
Hvis du vil være rigtig god mod dine dæk, skal du huske at tjekke dæktrykket ofte. Gerne en gang om måneden.

Mange kører helt uvidende med et for lavt tryk i forhold til producentens anbefalinger, og når man gør det, slider man ikke kun mere på bilens dæk, man forbruger også mere brændstof.

Det er dog ikke ensbetydende med, at man skal pumpe dækkene, indtil de næsten sprænger.

Et tryk, der er højere end producenten oplyser, giver nemlig ikke betydeligt bedre brændstofforbrug, og det er derfor ikke anbefalet.

Bil nyheder – 23. jun. 2016 Er du en god nok bilist? Her er verdens vildeste veje  

Ro på
Det er ikke kun tekniske ændringer og ordentlig vedligeholdelse, der kan sikre levetiden. Også dine kørevaner kan have indflydelse på, hvor ofte du skal poste penge i nye dæk.

De fleste ved, at en hurtig start og pludselige opbremsninger slider hårdt. En generelt roligere kørestil kan altså både øge dækkenes levetiden og forbedre din brændstoføkonomi.

Og det kræver åbenbart bare træning.

En erfaren taxachauffør kan for eksempel køre næsten seks gange så langt som en almindelig bilist på den samme type dæk.

Regelmæssige rotationsrunder
Når du alligevel roder med dæktrykket regelmæssigt, kan du også sørge for at få roteret dækkene indimellem.

Hjulene, der trækker bilen, bliver helt automatisk slidt hurtigere ned, end de to andre. Og i forhjulstrukne biler har forhjulene både kørsel, styretøj og høj vægt, der slider dem op meget hurtigere end baghjulene.

Da de fleste biler er forhjulstrukne, skal de fleste bilister altså sørge for at bytte rundt på for- og baghjul, så de slides nogenlunde ens.

Du skal heldigvis ikke rotere dæk lige så ofte, som du tjekker trykket. De fleste bilister kan nøjes med at bytte rundt, når de skifter til henholdsvis sommer- eller vinterdæk.

Grundig kontrol
Lige så ofte som du tjekker dæktrykket, bør du også tjekke dækkene for slid.

Rammer du for eksempel en fortovskant, kan det give uregelmæssigt slid på hjulet eller ændre på hjuljusteringen.

Og så er det også godt at holde øje med, om noget har sat sig fast i dækmønsteret, som kunne skabe større slid eller i værste fald punktering.

Skift i efteråret
Føler du, at dine dæk slides hurtigere, hvis de skiftes i foråret frem for om efteråret? Det er ikke noget, du bilder dig ind. Den er god nok.

Det femte og sidste trick er derfor at skifte dæk om efteråret, fordi vejene slider mindre på dækkene på denne årstid.

I foråret er vejene mere tørre og varmere, og det slider mere end efterårets koldere, glattere og mere regnvåde veje.

Se også: Farlig fejl: Her er advarselslampen bilejere aldrig må ignorere  

Mere plads, meget udstyr og bedre brændstoføkonomi. Det er nogle af de argumenter, som skal sælge Baleno, der er Suzukis nye bud i miniklassen.

Den fire meter lange bil skubber sig ind over Swift, der er køreglad, men en af de mindste biler i klassen. Den nye femdørs hatchback skal appellere til klassiske Suzuki-dyder som sund fornuft og værdi for pengene.

Baleno, som begynder ved 135.000 kr., har noget at have det i; for 5000 kr. ekstra byder modellen på automatisk nødbremse, der ifølge Suzuki kan bremse bilen ned ved hastigheder op til 130 km/t., der er fuld udstyrspakke med bl.a. bi-xenonlys fra 160.000 kr., og så klarer den på papiret 25,0 km/l i den nye, milde hybridversion.

Baleno er en bil, som du først og fremmest skal købe, hvis du mangler en hverdagsslider med god plads i bagagerummet.

Baleno er klart mest vellykket med den nye trecylindrede Boosterjet turbobenzinmotor på 112 hk, men den er også forholdsvist dyr. Mellemmodellen, Dualjet Active, med den noget sløve, men kendte 1,2 liters motor med 90 hk til 140.000 kr. er det bedste bud.

Letkørt bil
Baleno er først og fremmest en letkørt bil, der er ubesværet at tumle i bytrafikken.

En ny undervogn har gjort det muligt for Suzuki at få trykket badevægten ned, så den med sine 860 kg er den letteste i klassen. Men den er langtfra så underholdende som lillebror Swift.

Her findes mere neutrale, forudsigelige køreegenskaber, som til gengæld nok skal falde i god jord hos kernekøberne.

Kørestillingen er høj bag rattet. Der er udsigt til et lavtliggende instrumentbord, hvor vi i testbilen kan følge energiflow og motorydelse på et grafisk display.

Klassiske instrumenter
Da vi får justeret rattet, som dog ikke kan skubbes frem og tilbage i de to billigste varianter, er kørestillingen fornuftig. Her har vi udsigt til en klassisk instrumentering.

Et farverigt display viser energiflowet. Foto: PR

Med aircondition, læderrat og det meste i eludstyr er basisudstyret i orden, mens en aktiv fartpilot er med i næste niveau, som også omfatter den automatiske nødbremse.

I topversionen er multimedieanlæg med syv tommers skærm, bakkamera og nøglefri start nogle af trækplastrene.

Bi-xenon-lyset er dog kun såkaldt baby-xenon-lygter uden lygtevasker og niveauregulering, der er bedre end H4-lys, men ringere end rigtigt xenon-lys.

God plads
På papiret er der mere plads i en Hyundai i20, men Baleno er hulet godt ud. Her er fint med luft i længderetningen både for og agter, hvor især benpladsen på bagsædet trækker op.

Til gengæld skal man på bagsædet ikke måle ret meget over middelhøjde, før håret rammer loftet. Den indisk byggede japaner kan til gengæld prale med klassens største bagagerum på 355 liter.

Bagagerummet er det største i miniklassen. Foto: PR  

På vejen er der lagt vægt på det komfortable. Gearskiftet glider gelinde, og det forholdsvist tunge styretøj holder minibilen på ret kurs, mens lyddæmpning og støjniveau matcher klassen, og vejens bump opsuges fint.

I forhold til klassemestre som den sportslige Fiesta og den komfortabelt affekterede VW Polo er køreoplevelsen nærmest neutral. Baleno gør ikke noget forkert, men efterlader altså heller ingen særlig køreglæde.

Glemsomme bilejere skaber flere og flere overskrifter i medierne, fordi de efterlader små børn og kæledyr på bagsædet af bilen på skoldhede sommerdage.

Tidligere på måneden døde en otte måneder gammel pige på bagsædet af en bil i Louisiana i USA. Det var 11. gang alene i år, at et barn er død på den måde i USA.

Det skriver NY Daily News.

Ekstra Bladet skrev i sidste uge, at antallet af børn i USA, der er døde i varme biler er steget med 275 procent i forhold til samme periode sidste år.

Og nu vil bilproducenten General Motors sætte en stopper for den grusomme udvikling. Det skriver firmaet på sin hjemmeside.

Løsningen kalder de ‘Rear Seat Reminder’, og den skal forsøge at minde bilister om at tjekke bilens bagsæde, før de forlader den.

Båt og blink
‘Rear Seat Reminder’ blev allerede introduceret i den nyeste 2017 Acadia-model.

Når bilens motor slukkes, lyder fem kimende lyde, og en besked bliver vist på bilens ‘Driver Information Center’, som tilsammen skal fange bilistens opmærksomhed og minde om at tjekke efter børn eller kæledyr.

Som bilejer skal man dog være opmærksom på, at påmindelsessystemet ikke er en helgardering.

– Acadias ‘Rear Seat Reminder’ er en simpel funktion, som gør præcis, som navnet også antyder. Mens det ikke registrerer passagerer på bagsædet eller barnesæder, kan den i nogle tilfælde fungere som en ekstra påmindelse til bilister om, at de skal huske at kigge en ekstra gang på bagsædet, fortæller direktøren for General Motors ‘Global Vehicle Safety Group’ John Capp på hjemmesiden.

I stedet for at ‘mærke’ om der er passagerer på bagsædet, reagerer funktionen altså på brugen af bilens bagdøre.

Systemet bliver nemlig automatisk aktiveret, hvis bilens bagdøre åbnes og lukkes i op til ti minutter før bilen starter, eller efter bilen allerede er startet.

Se også: Far gav potrygende søn lærestreg: Solgte hans kæreste eje  

Up var den første af mikrobilerne, som føltes som en “rigtig” bil, men den manglede altid noget på motorfronten for at føles rigtig voksen.

Det har Volkswagen fikset nu ved at låne en turbomotor fra den større model Polo.

Den nye motor har 160 Nm allerede fra 1.500 o/min, mens den gamle motor uden turbo kun har 95 Nm. Det er fortsat en lille, trecylindret motor på kun én liter, men den nye motor har kræfter som en hører sig til en større bil – faktisk noget der minder om hvad du fandt i den oprindelige GTI fra 1976.

100 km/t er rundet på under 10 sekunder, små fire sekunder hurtigere end den gamle motor, og topfarten er på 185 km/t.

Med faceliftet er der også blevet plads til en let kosmetisk opfriskning af det ydre – se hvad Anders Berner mener om motor og resten af faceliftet i tv-klippet herover.

En helt tom vej, der strækker sig flere kilometer. Vilde sving på bjergsiderne omringet af høje træer, hvor solens stråler sniger sig ind mellem bladene og ned på bilens forrude.

Disse seks veje er bilentusiasternes drømmeruter.

Ruterne er udvalgt af Ford i samarbejde med BP/Castrol og motorjournalist Steve Sutcliffe og bliver vist i en ny videoserie på Ford Europes YouTube-kanal.

Se også: Vildt tilbud: Kør ny Jaguar på verdenskendt racerbane

1. Transfăgărășan Highway, Rumænien
Denne rumænske vej har længe på stilfærdig vis båret den uofficielle titel som verdens bedste vej.

Her får du nemlig lidt af det hele – masser af skarpe sving, god plads og flot udsigt.

Vejen strækker sig over knap 120 kilometer og gennem en 890 meter lang tunnel.

Vil du prøve kræfter med en vej, der har flere hårnålesving end a’er i sit navn, anbefales det i videoen, at du kører tidligt om morgenen eller senere på aftenen for at kunne få vejen næsten helt for dig selv. Og undgå helst perioden mellem oktober og maj, hvor vejen lukker på grund af snevejr.

Du genkender måske Transfăgărășan Highway fra første afsnit af Top Gears 14. sæson, hvor den gamle trio besøgte Rumænien. Foto: YouTube/Ford Danmark  

2. Blakey Ridge, North Yorkshire, Storbritannien
Blakey Ridge er en gammel kending i Storbritannien.

Vejen blev oprindeligt lagt i forbindelse med jernbanen, der skulle bruges til at fragte jernmalm fra en mine i toppen af de britiske moser i 1860’erne.

Lad dig dog ikke snyde af vejen, der ellers ser ud til at være meget lige og rolig. Den kan nemlig være noget stejlere, end man forventer, og de mange toppe kan skabe flere blinde vinkler.

Og så bliver det ekstra svært, når der meget af året er vinterligt vejr, som har indflydelse på kørslen.

Blakey Ridge er en af de kortere ruter på kun 24 kilometer, men den er stadig en god udfordring. Foto: YouTube/Ford Danmark  

3. C462, Catalonien, Spanien
Vil du kombinere en fed køretur med en lige så fed udsigt?

Så prøv at slippe hestekræfterne løs på C462 , som strækker sig gennem det spanske Catalonien.

På vejen med de store åbne baner og mange sving når du også toppen af bjergene, hvor du får fuldt udsyn til Pyrenæerne.

Ifølge Sutcliffe kunne det meget vel være den bedste vej, du aldrig nogensinde har hørt om.

Vejen skulle oprindeligt give adgang til en dæmning, men på grund af dårlig økonomi, blev det tilhørende kraftværk aldrig bygget. Og med andre, alternative ruter mellem det nordlige og sydlige Catalonien, står C462 derfor næsten helt øde.

Den forholdsvis ukendte C462 begynder i Solsona, bevæger sig nordpå og ender i La Seu D’Urgell. Foto: YouTube/Ford Danmark  

4. D526 og D926, Alperne, Frankrig
Følg i Tour de France-cykelrytternes fodspor på de to veje D526 og D926.

Vejene blev brugt til den 19. etape på sidste års tour, og ifølge Steve Sutcliffe er de ikke meget lettere at bestige i bil.

Udover at give en flot udsigt over de franske Alper, byder turen også på en fantastisk køreoplevelse. Undervejs møder du nemlig flere og skarpere hårnålesving, der indimellem afbrydes af lidt blødere snoninger.

Denne strækning lader til at have det hele.

– Det føles lidt som om, man kører på vejen til himlen, siger Sutcliffe i YouTube-videoen.

I de franske Alper får du en to-i-en pakkeløsning med D526, der senere bliver til D926. Foto: YouTube/Ford Danmark  

5. B500, Schwarzwaldhochstraße, Tyskland
Denne lidt mere end 40 kilometer lange strækning egner sig både til feriegæster og til bilentusiasterne, der bare vil have en fed oplevelse.

Vejen er populær blandt turisterne og især i skisæsonen, og der er masser af både restauranter og hoteller til at tage imod dem.

For bilentusiasterne er der masser af skarpe sving, men også en del mere flydende kørsel gennem skoven.

Hvis du helst vil have vejen for dig selv, er tidligt om morgenen eller senere på eftermiddagen dit bedste bud.

B500 snor sig gennem den store skov mellem Baden-Baden og området omkring Kniebis. Foto: YouTube/Ford Danmark  

6. MA 10, ‘Mountain Road’, Mallorca
Denne vej er lidt sværere at nå frem til i kraft af sin placering på en ø, men den skulle være hele besværet værd.

Den lige over 50 kilometer lange rute byder nemlig på lidt af hvert, med skarpe sving, åbne strækninger og en sektion, der mest af alt minder om en racerbane og ikke en almindelig vej.

Indimellem møder bilister også store tunneller, der bidrager til rutens store diversitet.

Forsøg dog at undgå højsæsonens mange turister og cyklister, hvis du virkelig vil have mest ud af turen.

MA10-ruten begynder i Pollenca på øens nordlige halvdel, og bevæger sig ned langs Mallorcas nordvestlige side. Foto: YouTube/Ford Danmark

Se også: Vild udvikling: Tyskland vil forbyde benzin- og dieselbiler

Se de vilde ruter i videoen fra Ford øverst i artiklen

Du troede måske den 22 juni var speciel, fordi det er sommersolhverv og dermed årets længste dag.

Men du tager fejl. Dagen var speciel, fordi en flok studerende fra det schweiziske universitet ETH Zurich og Hochschule Luzern satte en rekord for verdens hurtigst accelererende elbil.

100 km/t er rundet på 1,513 sekunder og bare 30,5 meter. Det skriver AMZ Racing i en pressemeddelelse.

Det får en Tesla Model S P90D med Ludicrous-opgraderingen til at se ud som om, den holder stille.

Okay, det er måske lige overdrevet nok – den bruger trods alt kun 2,8 sekunder – men det er altså stadig næsten dobbelt så lang tid som den lille, specialbyggede racer ‘Grimsel’, som de studerende har døbt rekordbilen.

Grimsel er dog også kun bygget med det formål at accelerere hurtigt.

Selve skallen er lavet i stift og let kulfiber, så den samlede vægt på bilen er 168 kg, og så har bilen, som mest ligner en skrumpet Formel 1-bil, firehjulstræk fra fire elmotorer.

Hver motor vejer 3,4 kg, men yder 50 hk. Men mere imponerende er det samlede moment på i alt 1.630 Nm.

Se også: Vildt tilbud: Kør ny Jaguar på verdenskendt racerbane  

Avanceret teknik
Grimsel er udviklet og bygget af 30 studerende, og de kan nogle trick.

Der er store udfordringer ved at sende så mange kræfter i asfalten, og derfor har de studerende udviklet et avanceret antispind-system, der begrænser hjulspind – den slags er nemlig ueffektivt.

Men Grimsel har også et såkaldt torque vectoring-system, som kan sende mere effekt til et hjul, hvis det andet spinder.

Lav effekt, avanceret teknologi og mange kræfter er nogle af hovedingredienserne for holdets succes, men de har også leget med de aerodynamiske egenskaber for bilen, så der er så meget downforce, altså vind der trykker ned på bilen, som en omvendt flyvinge, at bilen i teorien kan køre på hovedet ved 110 km/t.

Det ekstra tryk på bilen giver nemlig et endnu bedre fodfæste, som igen giver bedre acceleration.

Og sådan har en flok studerende bygget en elbil, som til hver en tid kan udkonkurrere den hurtigste Tesla på havnen.

Se også: Denne Tesla kan bruges som båd i korte perioder