Mængden af elektroniske støttehjul, der hjælper dig som bilist, vokser voldsomt i disse år. Men det kan være svært som almindelig bilist at gennemskue, hvad de forskellige systemer kan.

Der kan nemlig være stor forskel på, hvad en automatisk nødbremse eller en adaptiv fartpilot, der på hver deres måde selv bremser bilen ned, kan, fra mærke til mærke. F.eks. virker nogle nødbremser op til 30 km/t. og andre op til 50 km/t. eller mere.

De såkaldte adaptive fartpiloter kan i de mest avancerede udgaver selv bremse bilen helt ned ved motorvejshastighed og automatisk accelerere igen, når der er fri bane.

Klare retningslinjer
– Der er efterhånden kommet så mange sikkerhedssystemer, at det kan være en jungle for den almindelige forbruger at finde rundt i, hvad der er hvad. Derfor ville det være godt med nogle ensartede retningslinjer eller nogle klare definitioner af, hvad de forskellige systemer kan, siger Mette Fynbo, der er formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.

Se også: Sikkerhed: Kig den brugte bil i kortene  

FDM er dog noget skeptisk over for retningslinjer.

– Vi ville være kede af at dele sikkerhedsudstyret op i kasser. Det ville i værste fald kunne give mere forvirring end overblik, mener Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef hos FDM.

Han sammenligner med, hvad der ellers er af udstyr til biler, hvor der også er stor forskel på virkemåden.

– Det er som udgangspunkt forhandlerens opgave at give en ordentlig information om udstyret. Men som retningslinje kan man gå efter Euro NCAP-testene, som jo er et udmærket værktøj, og hvor man fra 2016 f.eks. gør mere ud af de nye hjælpesystemer, siger han.

Nye regler
Fra i år får biler for eksempel ekstra point, hvis en automatisk nødbremse også kan registrere fodgængere ud over biler, mens en vejlinjevogter belønnes, hvis den også påvirker rat og bremser.

Torben Lund Kudsk mener, at FDM i forvejen gør et stort stykke informationsarbejde om de nye systemer.

– Vi skriver løbende om dem i vores medlemsblad Motor. På den måde bliver læserne rustet til at gå ud og stille spørgsmål til forhandlerne, som på den måde bliver presset til at informere om systemerne, siger han.

Opel Eye, som findes i Opel Astra, omfatter en alarm, som reagerer, hvis der er risiko for sammenstød. (Foto: Opel)  

Spiller bolden tilbage
Hos Bilbranchen, som repræsenterer de danske bilforhandlere, er direktør Jens Brendstrup, forbeholden over for kategorisering.

Blandt andet fordi der er så stor forskel på, hvordan bilfabrikker har bygget systemerne op, og hvad de kalder dem.

Den teknologiske udvikling går samtidig så hurtigt, at systemernes virkemåde kan ændre sig.

– Det er forhandlerens opgave at fortælle og uddybe, hvad hans sikkerhedssystemer kan. Det er i hans egen interesse, hvis han vil have et mersalg. Mens det er en opgave for bilistorganisationer som FDM at fortælle, hvad der er forskellen på de forskellige systemer, siger han.

Se også: Helårsdæk er stadig et kompromis  

Guide: Gå efter gode forlygter

Godt lys, automatisk nødbremse, linjevogter og skilteaflæser bør være en del af udstyret i din nye bil

Til Mazda2 kan du få de effektive full LED-forlygter til bare 11.000 kr. Det er en god investering. (Foto: PR)

Nye biler er meget mere sikre end tidligere. Men du kan selv gøre endnu mere for at tage hånd om dig eller din familie. Det sker ved at sikre sig, at bilen har noget af det mest moderne sikkerhedsudstyr – enten som standard eller ved at tilkøbe det.

Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på FDM’s blad Motor, har en klar prioriteringsliste, der hedder automatisk nødbremse, gode forlygter, automatisk linjevogter og automatisk aflæsning af vejskilte.

Førstnævnte er et system, der selv kan bremse bilen ned ved forhindringer. De mest enkle, som bl.a. er standard på VW Up, kan gøre det ved op til 30 km/t., mens nogle af de nyeste som f.eks. på den nye Kia Sportage kan gøre det op til motorvejsfart, her er merprisen 15.000 kr.

Afværger ulykker
Gå efter de bedste. Men i alle tilfælde har nødbremserne en effekt, pointerer Søren W. Rasmussen.

– Statistisk set afværger nødbremsen mange ulykker. Mens man forhåbentlig aldrig kommer til at opleve sin airbag i aktion, kan man meget vel komme til at opleve, at nødbremsen aktiveres flere gange i den tid, man har bilen, konstaterer, Søren W. Rasmussen.

Se også: Test: Billige forlygte-pærer falder igennem  

Godt forlys er noget af det bedste til at forhindre ulykker. Især, hvis du har passeret 40 år. Så er dine øjne nemlig ikke længere så hurtige til at omstille sig fra lys til mørke. Til en Mazda2 kan du for eksempel få de nye roste full LED-forlygter til bare 11.000 kr., mens man i den nye Opel Corsa kan få bi-xenon forlygter til 8.000 kr.

Der er kommet en lang række nye systemer på markedet. Det drejer sig om automatisk linjevogter, automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot samt vejskilteaflæsere. (Foto: PR)  

Et godt redskab
De automatiske linjevogtere findes både som enkle systemer, der reagerer med lys og lyd, hvis du krydser midterlinjen, mens de mere avancerede både kan bremse bilen ned og blidt overtage styringen.

Linjevogterne er typisk en del af en sikkerhedspakke, et priseksempel er i Ford Focus, hvor systemet med styringshjælp er en del af en udstyrspakke med bl.a. automatisk nødbremse, skilteaflæsning, førerovervågning, automatisk op- og nedblænding, og som koster 12.000 kr.

Farttavleaflæserne er et godt redskab til at hjælpe dig med hele tiden at have øje for fartgrænserne. De er typisk også en del af en sikkerhedspakke – som f.eks. den nye Honda Jazz, hvor skilteaflæseren er med i ADAS-sikkerhedspakke fra Comfort-modellerne, der begynder fra 170.000 kr., og som omfatter automatisk nødbremse fra et lavere udstyrsniveau.